Danskerne er parate til atomkraft

• Hør udsendelse   (42:54)

I december 2009, samtidig med at klimatopmødet startede, kunne Gallup vise, at et flertal (54 %) af danskerne ser atomkraft som en vigtig faktor i løsningen af verdens klimaproblemer, fordi den er CO2 neutral. 
 
Det tal skal ses i forhold til at danskerne i 1985 havde sagt demonstrativt nej til atomkraft.

Værkerne forbindes på den ene side med strålingsfare og uoverskuelige ulykker, men atomkraft er også ren energi, der gør det muligt at komme udenom fossile brændstoffer.
Flertallet har skiftet i lyset af klimaforandringerne.

Atomkraft Nej-Tak
Det svenske værk Barsebäck har spillet en vigtig rolle i den danske modstand mod atomkraft. Værket lukkede i 2005, men kritikken af værket havde været massiv i 20 år forinden. 

Tænk hvis der skete et udslip lige på den anden side af sundet, og en atomsky blæste ind over København! Og tænk på de uoverskuelige konsekvenser, hvis affaldet ikke bliver forseglet godt nok. Atomaffaldet er jo radioaktivt i mange tusinde år, og udslip er en risiko, som man nødvendigvis må tage højde for.

Sådan har modstanderne argumenteret og gør det stadig, for affaldsproblemet er slet ikke løst.

Affaldsproblemet på film
Den problematik danner grundlag for en ny dokumentarfilm. Den havde premiere den 6. januar 2010 og handler om et finsk system til opbevaring af atomaffald.

I Finland forsøger man at skaffe det radioaktive skrald af vejen ved at bygge et gigantisk gravkammer, som skal forsegles i 100.000 år, når det er fyldt op med atomaffald - om ca. 150 år.

Og så må man håbe det bedste, for der findes ingen empiri på området, siger filmens instruktør, Michael Madsen. Og selvom man kan forsegle affaldet, så er problemet ikke løst alligevel, mener han, for vil mennesker om 5.000 år eller 10.000 år kunne lade lagrene være i fred? Her i nutiden har man åbnet gravkamrene i pyramiderne fx. selvom de gamle egyptere utrykkeligt har skrevet , at det må man ikke!

- Det er et uoverstigeligt problem, fordi det måske først og fremmest bare vil vække nysgerrighed. Det er i hvert fald det eneste man kan regne med! Og så står man måske med et endnu større problem, end hvis det var glemt. Altså nysgerrighed vil netop få folk til at grave.

Dansk Folkeparti er tilhænger af A-kraft
De fleste danske politikere vender sig stærk mod atomkraft. Forløbigt. Men der er undtagelser.
Morten Messerschmidt fra DF mener, at når så relativt mange stadig er imod atomkraft, så skyldes det, at det er en irrationel og følelsesmæssig argumentation, der styrer debatten. DF ser atomkraft som en driftsikker energikilde, og stoler på, at kommende videnskabelige landvindinger nok skal løse affaldsproblemet.  

- I takt med at teknologierne bliver mere raffinerede, så taler det jo for, at Danmark kommer med på toget, i stedet for at stå på sidelinien og vælge den dyre løsning. Vi er jo ikke holdt op med at bruge energi. Det kan godt være at der er nogle socialister, der har en drøm om, at vi skal sidde med slukket lys og at vinteren går over, men de fleste mennesker har det altså bedst med at kunne tænde for komfuret og for lyset.

En modstander der holder ved 
I 1975 skrev Hans Kragh-Jacobsen sangen "Plutonium," i. Sangen var en sarkastisk kommentar til den nye profithungrende energiform, da den dukkede op i 70'erne. Han er ligeglad, om han bliver beskyldt for at argumentere følelsesmæssigt. For ham er der så store etiske og moralske problemer ved atomkraft, at han vender sig lige så stærkt imod det, som for 35 år siden.  

- Derr er andre løsninger. Olie og uran er noget, man kan tjene penge på og det er begrænset. Solen er ubegrænset. Der er utrolige muligheder. Bølge energi også. Det man så udvikler, er det, man kan tjene penge på. Det er kapitalinteresserne der vinder.