preload loader
Gruppe 6
 

Ramt af reality

Feature 03. marts 2010 kl. 16:10 på P1

Det er godt ti år siden Danmark blev ramt af reality. Nullerne blev årtiet, hvor almindelige mennesker kom på TV. Vi har lagt øjne og ører til sladder, skænderier, intriger, pinligheder, grådkvalte bekendelser og privatliv i den bedste sendetid.

Dildo-Jill, Hade-Hanne og Biker-Jens
Realitystjerner som Dildo-Jill, Hade-Hanne og Biker-Jens er blevet udklækket på stribe. Nogle er blevet hyldet, andre hadet, og for mange har konsekvenserne af deres medvirken været store og uoverskuelige.

Robinson ekspeditionen løb for første gang over skærmen i 1998. Siden kom Villa Medusa, Big Brother, Baren, Farmen, Temptation Island, Paradis Hotel, og gør det selv realityserier som Huset og Min italienske drøm og mange mange flere.

Med dette hollandske koncept Big Brother i 2001 faldt den sidste grænse mellem det private og det offentlige. Programmet var den ultimative illusion om uklippet ægte virkelighed.

Big Brother gjorde Jill Liv Nielsen fra Tåstrup til folkeheltinde. Hun blev en af de første danske celebrities, hvis fornemmeste opgave var at være kendt fra TV. I featuren Ramt af reality fortæller hun om konsekvenserne for hendes familie, om tilnavnet Dildo-jill, som stadig klæber sig til hende, og om den grænseløshed, der har bredt sig i reality-genren.

Grænserne har rykket sig
Som årene er gået har grænserne for, hvad deltagerne gør for åben skærm rykket sig. Lige nu ruller sjette sæson af Paradis Hotel over skærmen - vildere end nogensinde.

Daniela og Myriam Hansen har altid elsket reality-tv og drømte om selv at være med.
I 2006 gik drømmen i opfyldelse, da de kom med i serien Paradis Hotel. Et taktisk datingspil på TV, hvor en flok unge skal feste, lyve, flirte og sladre sig til finalen og den halve million.

Daniela og Myriam er tvillinger og ligner hianden på en prik. I dag har Daniela virkelig fortrudt især en af sine handlinger i programmet. Et blowjob. Ikke mindst fordi det har haft konsekvenser for søsteren Myriam, der tit bliver forvekslet med Daniela.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Anders Aamand

Genudsendelse:

06. marts 2010 kl. 08:07

 
 

Lyt til

Torsdag 15.03

 

Mandag 21.03 på digital radio

 

Få Feature som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Besøgstid

 

Seneste fra Reportagen

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Feature > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.