Diamantens lange rejse
Feature 17. marts 2010 kl. 16:10
på
P1
- Jeg vil have mere og mere og mere af det. Og jeg bliver mere og mere tændt på det også.
Sådan siger smykkedesigner Maya Bjørnsten om sit forhold til rådiamanter. Og hun er langt fra den eneste, der drømmer om diamanter. Den lille hårde sten har over hele kloden i århundrede fascineret og fortryllet mennesker.
Fra mudder til smykke
Også i det fattige vestafrikanske land Sierra Leone, hvor diamantgraveriet i bestemte områder næsten er en nationalsport.
- Vi har ikke fundet så meget, men vi må blive ved med at være tålmodige, indtil vi har fundet det, vi vil have.
Den ældre diamantgraver Martin Cortiqui har gravet diamanter ved byen Koidu i det vestlige Sierra Leone siden han var en lille dreng. I dag har han lejet et lille hjørne af en muddersø uden for byen, hvor han så har et par unge mænd ’ansat’ til at hjælpe med at lede.
Grundlønnen er et måltid mad, og så deler de de diamanter de finder. Der er i jorden her ikke mere end 2-3 gram diamanter pr. tons jord, så der er langt imellem fundene.
Så går det lidt lettere for de store internationale diamant-firmaer, der også graver i Sierra Leone. Her kan store maskiner gennemtygge 80 tons jord og mudder om dagen, og på den måde finde mange flere diamanter.
Antwerpen - diamanthandlens centrum
Flertallet af verdens diamanter bliver i dag handlet i den belgiske by Antwerpen, hvor der ligger fire diamant-børser. Her bliver hvert år handlet for 220 milliarder kroner diamanter - og alligevel kunne alle diamanterne pakkes i een lille lastbil.
Smykkedesigner Maya Bjørnsten tager også et par gange om året til Antwerpen for at købe diamanter. Det er ikke altid lige let at vælge:
- Jeg ville da ønske, at jeg på et eller andet tidspunkt, når jeg sidder med de der kæmpe bunker diamanter foran mig, at jeg ikke behøver vælge enkelte ud, men at jeg bare kan købe hele bunken, fordi de er så smukke.