Nørrebro på to hjul

• Hør udsendelse   (44:49)

Cykelbyer, marguerit-ruter og hele familien i en Nihola!

Danmark er en nation af selvbevidste cykelryttere, der styrer automatisk gennem gaderne, uden at tænke over den præcise koordinering af arme og ben, mobiltelefoner og børn.

Indvandrerkvinder lærer at cykle
I Hans Tausens Park afholder Netværksgruppen cykelkurser for kvinder - et frivilligbaseret initiativ, hvor kunsten at køre på to hjul gives videre - trin for trin. At cykle er nemlig ingen selvfølge for indvandrerkvinderne på Nørrebro.

Derfor mødes en gruppe kvinder hver søndag på Nørrebro i København. Sojaba, Karima, Lubna, Raja og Ghada er på cykelkursus for kvinder. De øver sig i at holde balancen og blive en del af den danske cykelkultur:

- Det ser så nemt ud, når folk spiser is, og hører musik og kører på en fantastisk høj cykel i trafikken. Og det ser så dejligt ud, når en mor eller far tager på cykeltur med deres børn. Men når man skal lære det, så tænker man Gud, ikke? For så mærker man, hvor tung en cykel i virkeligheden er, fortæller Sojaba.

Av, mine ben bliver blå
Her er damer i alle aldre, der alle drømmer om at kunne cykle. Mødre og bedstemødre, der ligesom Sojaba, drømmer om cykelture med børn og børnebørn, mens andre skal bruge cyklen i forbindelse med deres arbejde:

- Jeg vil meget gerne blive dygtig til at cykle, fordi jeg er ved at uddanne mig til social- og sundhedshjælper. Og så skal jeg cykle, fordi jeg skal kunne komme rundt til folk. Jeg kan ikke tage bussen, forklarer Karima.

Ligesom alle de andre på cykelkurset, kræver søndagene på cyklen masser af kræfter, ømme muskler og vilde styrt:

- Det er ligesom, jeg har bygget et hus! Og sidste gang kunne jeg ikke sove, fordi min krop gjorde ondt. I tre dage havde jeg kun ondt, fordi jeg arbejder med store kræfter, ler Karima.

Kun for kvinder
Cykelkurset handler ikke kun om at cykle. Cykelkurset er også kaffepauser, fælles morgenmad, sammenhold og kvindefester. Frem for alt er søndagene et rum kun for kvinder:

- Det er en dejlig gruppe, ikke? Vi snakker og griner og gør alle ting. Alle kvinder har gode hjerter, både danskere og arabere og dem fra andre lande. Jeg elsker de kvinder og jeg håber ikke, vi stopper med at ses, fortæller Raja.

Kun få af kursisterne kender hinanden i forvejen og langt fra alle taler samme sprog, men søndag for søndag vokser fornemmelsen af at være et hold - på tværs af danske, fransk, arabisk og engelske gloser.

Jeg kan noget - jeg lærer noget
Den sidste søndag går turen endelig gennem Nørrebro. På en lang række kører kvinderne for første gang ud i trafikken med kurs mod Fælledparken:

- Det er spændende og flot med de andre cyklister. Man flyver! Det er et helt nyt liv, siger Ghada.

For mange af kvinderne har cykelkurset givet en ny personlig frihed og et andet billede af dem selv og omverdenen:

- De frivillige har givet en stor hjælp. De har hjulpet mig med meget, ikke kun med cykler. Jeg bliver mere glad her i Danmark, fordi jeg har fundet en stor hjælp fra de danske damer. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er alene her i Danmark. Lidt efter lidt bliver jeg dygtig, så jeg er meget glad, fortæller Karima.

Og Lubna tilføjer:

- Hvis du ser andre, der kan cykle, og du ikke selv kan, så tænker du: Hvorfor ikke mig? Og min søn spørger: "Mor, mor hvorfor cykler du ikke med mig?" Og så er det fordi, jeg er bange og ikke ved, hvordan man gør. Men nu kan jeg godt lide det. Jeg kan godt cykle nu.