preload loader
P1 - det giver mening
Peter Brandt

Musiker, kunstner og teologistuderende Peter Brandt, fotograferet i Ørestaden i København.

Foto: Martin Kunzendorf © DR

 

Jeg har det egentlig fint med at være alene

Feature 19. januar 2012 kl. 15:03 på P1

- Først og fremmest er jeg bange for at blive dømt. Af mine venner. Af andre mennesker. Af mine medmusikanter. Jeg vil jo ikke have, at folk skal have ondt af mig, når de hører, at jeg lider af skizofreni.

Ordene er Peter Brandts. Han er 24 år. Læser teologi. Skriver sangtekster og spiller musik. I september udgav han sin debutplade "Uddannet i at være underlig", som han både har skrevet tekst og musik til. Han bor på Frederiksberg i København. Og så er det de færreste, han har fortalt, at han er syg.

Ændrer attitude
- Jeg er bange for at mine medmennesker ændrer attitude og får ondt af mig. At der f.eks. går medlidenhedssalg i min plade, siger han.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom.

Et bud lyder på at ca. en halv million - og at mellem 10 og 20 procent af alle på et tidspunkt i livet bliver ramt af en psykisk lidelse.

Ofte når vi hører om nogle af de alvorlige psykiatriske sygdommen er det i sammenhænge, der handler om kriminalitet, vold, retssager, drab eller andre ulovligheder.

Almindelig - og ulamindelig
Men langt flertallet af psykiatri-patienterne lever et liv på den rette side af loven. Lige som Peter Brandt. Det er en af grundene til, at han i P1 featuren "På kanten af for tæt på" fortæller, om at være almindelig - og ualmindelig.

- Jeg overvejede meget, om jeg ville være med. Det går meget tæt på. Sangeren Elisabeth Gjerluff Nielsen synger: Ingen tårer for min skyld, du ved godt, at jeg ved, det sværeste er jeg altid alene med. Det, synes jeg, passer meget godt. Jeg har det egentlig fint med at være alene med det sværeste uden at nogle ved det. Men samtidig ønsker jeg, at folk skal få et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være syg, siger Peter Brandt.

Godt at være indlagt længe
Mens han skrev sin første plade, var han indlagt et helt år på en psykiatrisk afdeling. Og det var af stor betydning for ham, at han ikke var en svingdørspatient.

- Det var med til at give mig en god oplevelse - både med psykiatrien og med min egen sygdom. At jeg fik lov til at komme mig og få det helt godt, inden jeg blev udskrevet. Man hører jo tit om folk, der bliver udskrevet, før de overhovedet er klar til noget som helst. Og så kommer de ind igen, og så bliver de udskrevet, og så kommer de ind igen osv. På det punkt havde jeg en rigtig god oplevelse, for jeg var fuld klar til at blive udskrevet, siger Peter Brandt.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Barbara Christensen

Medvirkende:

Peter Brandt

 
 

Lyt til

Hvorfor fattigdom?

FATTIGRØV FATTIGRØV!

Andre børn har råbt "fattigrøv" efter 13 årige Mikkel og hans mor, når de går gennem byen. Mikkel er én ud af de 40-60.000 børn, der aldrig kommer til fodbold eller på ferie.

 

Tirsdag 15.03

 

Onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03.

 

Få Feature som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Besøgstid

 

Seneste fra Reportagen

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Feature > Udsendelser > 2012 > 01

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.