Fra Kernefamilie til Kollektiv

• Hør udsendelsen   (26:36)

Vi lever i en tid hvor entreprenører giver arkitekter grønt lys til at lave runde boliger, boliger formet som 8-taller og boliger bygget som en bjergskråning. Men indvendig er der ikke sket meget. Den indvendige fordeling af rum har stort set ikke ændret sig siden 1800-tallet, fortæller arkitekt Dorte Mandrup:

- Jeg synes at den almene sektor har en forpligtigelse til at udvikle nye boformer.

Det er blandt andet kollektive boformer, hun refererer til. Vil man gerne bo i kollektiv i storbyen, skal man nemlig lede længe for at finde en bolig der indvendigt egner sig til det. Det kan både Camilla nikke genkendende til. Hun bor i et kollektiv på Nørrebro i København med sine tre børn og tre andre voksne.

- Der er helt nye bosituationer og helt nye behov, som jeg ikke synes man tager hensyn til, fortæller Dorte Mandrup, og fortsætter:

- Det er stadig familieboligen, der bliver tegnet, og det er også derfor man ikke ser et behov. Fordi det er så svært at finde noget, der er egnet.
Ifølge Dorte Mandrup er der to primære udfordringer med den eksisterende boligmasse i forhold til kollektive boformer. Den ene er, at boliger ofte bliver indrettet med mange gennemgangsrum, som er svære at opdele. Og den anden er at der sjældent er indtænkt et fællesområde tæt på indgangen til boligen. 

Mistænkt for snyd med børnebidrag
Camilla boede også i kollektiv som ung, så for hende var det naturligt at vende tilbage til efter mange år i en kernefamilie.  Men det er ikke uden udfordringer. Camilla får som enlig forsørger forhøjet børnebidrag, og hun har måtte vise tålmodighed når kommunen gang på gang har ringet og skrevet til hende, fordi de mistænkte hende for socialt bedrageri. De kunne nemlig se, at der boede andre voksne på adressen.

- Jeg blev både ringet op og modtog breve om jeg bedrog socialt bedrageri, fortæller Camilla og fortsætter:

- Og jeg skulle redegøre for hvorfor de andre boede her og hvem de var. Og jeg blev truet med at få fjernet de bidrag.  

Københavns kommune mener dog ikke at de mistænker folk som Camilla, de ser det som en forespørgsel, som skal sikre at dem, der modtager forhøjet børnebidrag virkelig er enlige. Men de tilføjer dog, at har man en kollektiv boform, så vil de kontakte borgeren. Så flytter man som enlig forælder i kollektiv, skal man altså regne med at få breve eller opkald fra kommunen.
Og det er ikke bare sociale ydelser, der kan være en udfordring at få. Forsikringsselskaberne siger også nej tak til at forsikre kollektiver under en forsikring. Det kan nemlig ifølge dem ikke svare sig økonomisk.
 
Vi vil gerne fællesskaberne
Selvom det omgivne samfund på mange måder ikke har vænnet sig til tanken om flere fællesskabsorienterede bo- og leveformer, findes der tegn på at flere danskere har ønsker i den retning. Det gælder fx i forhold til klubber for fællesspisning, som er begyndt at blomstre op flere steder. Og man kan også se det på de kollektive fødevarer fællesskaber, der er dukket op i flere store byer i Danmark.

- Det ser ud som om der er meget mere interesse for fællesskaber nu. Jeg kan i hvert fald se på det kommercielle marked at de steder hvor man bliver tvunget til at have en relation til sin nabo, det er rigtig dyre boliger, vurderer Dorte Mandrup.

Om kollektiverne er på vej tilbage, er der ingen der ved. For der findes ingen statistik på hvor mange kollektiver der findes. Men opmærksomheden omkring den boform er stigende. Det kan blandt andet ses på tiltag som bogen Bo sammen - en bog om at bo i kollektiv i dag af Camilla Gammel, som portrætterer et kollektiv i Århus.