Den sommer da drengene blev til mænd
Feature 28. juni 2012 kl. 15:03
på
P1
To dygtige drengesangere mistede sidste sommer deres lyse stemmer. Det blev tre nervepirrende måneder, hvor drømmene truede med at briste.
14-årige Johannes Linneballe har altid vidst, hvad han ville være.
Lige siden han som 2-årig lå pludrende på pusletæppet, og hans mors veninde udbrød, at 'knægten da synger rent', har han villet leve af sin stemme.
Helst som operasanger, alternativt som kirkesanger.
Johannes er godt på vej. I flere år har han sunget i Københavns Drengekor og indtil sommeren 2011 var han en af de bærende kræfter i koret.
Men så skete det, som han havde ventet på, som han havde vidst ville ske, men som han et eller andet sted troede, at han altid lige kunne udskyde.
Stemmen knækkede. Den brækkede. Den svigtede. Den blev 'lille og spag':
- Og helt umærkelig. Men kan godt have en fin, spag stemme, min var bare helt væk, siger Johannes.
En femtedel risiko
Han sidder i sin have en aften i juli, han har haft mikrofonen et par uger, og han indtaler flittigt både eksempler på sin sang og nogle refleksioner over, hvordan det er at have en stemme i overgang.
- Jeg har hørt, at der 80 procent chance for, at stemmen kommer igen, siger han og holder en lille pause.
- Men 80 procent. Det er en femtedels risiko for, at jeg taber alle mine drømme på gulvet, inden de overhovedet er begyndt.
I modsætning til Johannes har Malte i lang tid forsøgt at skjule, at hans stemme er begyndt at gå i overgang.
- Jeg ville så gerne med til Sri Lanka med koret, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke kunne nå helt op, fortæller Malte.
Han må erkende, at det nok var en slags betaling for lang tids god arbejde, at han sneg sig med. Dirigenten vidste det godt, husker han.
Sætter tanker i gang
For Malte er det at have en stemme i overgang også noget socialt. Man sammenligner sig med jævnaldrende, og hvis man ikke er i overgang, så er der noget, man ikke kan tale med om.
Det sætter også tanker i gang hos Malthe. Tanker som ikke har noget med musik at gøre.
- I dag har jeg talt med min farmor. Hun fortalte mig, hvordan min far var, da han var barn. Det er mærkeligt at forestille sig, at alle gamle mennesker har været børn. Og at alle babyer skal blive gamle mennesker.
I efteråret 2011 skal Malte have testet sin stemme for at se, hvor i koret han skal synge. Og om han kan synge.
- Jeg tror, du skal være første bas, Malthe, siger hans lærer, da hun har testet ham.
Malthe og Johannes går begge to i Brummekoret på Sankt Annæ Skole, det er et kor specielt for drenge, som har stemmer i overgang. Her får de særlig råd og vejledning om, hvad de skal gøre, mens de venter.
Begge får nye stemmer
Det viser sig, at begge drenge klarer cuttet. Deres stemmer er i sommeren 2012 så kraftige, at de kan sige til sig selv, at de har klaret det. Og at der klar til at tage næste skridt mod drømmen om at leve af stemmen.
Johannes sidste dagbog slutter sådan her:
- Det var alt for denne gang. Jeg skal i gymnasiet, og så på Operaakademiet. Tænkte jeg.