At overleve kræft
Feature 20. september 2012 kl. 15:03
på
P1
Kræft er et ord de fleste af os har det rigtig svært med. Vi har alle oplevet familie, venner eller kollegaer, der er døde af kræft. Men en kræftdiagnose er ikke nødvendigvis det samme som en dødsdom. Det er en kendsgerning, at lidt over halvdelen af de danskere der får kræft, overlever, og statistikken viser at overlevelseschancen er stigende inden for alle former for kræft.
Danmark et U - land?
Tilbage i 90’erne lavede Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse af indsatsens på kræftområdet i Danmark. Helt overraskende viste det sig, at vi var sakket langt bagud, når vi sammenlignede med vores nabo lande. Blandt andet blev kræftdiagnoser stillet alt for sent, så kræften havde spredt sig i patienten. Vi var bagefter på det kirurgiske område, flere former for kemoterapi behandling var slet ikke indført. Der manglede udstyr til at stille de rette diagnoser og kapaciteten inden for strålebehandling var utilstrækkelig. På den baggrund, lavede de ansvarlige en række kræftplaner, der skulle bringe os tilbage i førerfeltet, spørgsmålet er så om det er lykkedes.
Det går bedre
Statistikken viser at, i dag overlever halvdelen af de der rammes af kræft og antallet af overlevende har de seneste år været stigende. Der er sket forbedringer på en lang række af de områder, vi tidligere havde forsømt, og der er komme større fokus på vigtigheden af forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder. Samtidig er de danske læger blevet mere åbne over for eksperimentelle behandlinger af kræft. Overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse fortæller, at der stadig er et stykke vej før vi er i superligaen inden for kræftbehandling. Men de nyeste tal indikerer, at vi er på rette vej.
Nye initiativer
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i den vestlige verden. Niels Brünner er professor ved Københavns universitet, og er en af vores førende forskere inden for brystkræft.
Han fortæller om helt nye forsøg med gen analyser, der har ført til, at man i højere grad kan skræddersy behandlingen til den enkelte kræft patient. Mammografi har været den mest udbredte screenings metode til konstatering af brystkræft. Men helt nye forsøg her i Danmark, håber man fremover at kunne screene gennem en helt almindelig blodprøve. det vil få flere til at lade sig undersøge og i sidste ende vil det betyde at flere vil kunne helbredes.
Også inden for børnecancer har man opnået en betydelig forbedring af statistikken. Tidligere døde næsten alle børn der fik kræft i dag helbredes 2 ud af 3, et resultat der skyldes en målrettet indsats på området. Professor Kjeld Schmiegelow fortæller, at politikerne har været lydhøre, og samtidig har man haft et tæt samarbejde med læger i andre lande. Det har betydet at man i dag kan tilbyde den bedste og mest avancerede behandling, og det kan altså læses på overlevelsesstatistikken. Også inden for nyrekræft er der sket et gennembrud. Overlæge Gregers Hermann forklarer at den måde man har indrettet afdelingen på Rigshospitalet har betydet, at der er kommet mere fokus på patienten. Samtidig er man begyndt at tilbyde patienterne eksperimentelle kræftbehandlings former. I praksis har det betydet, at patienter der ellers ville være døde, i da lever.
Fremtiden
Alt tyder altså på, at indsatsen på kræftbehandlingsområdet, har haft en vis effekt.
Men ifølge Gregers Herman skal vi ikke forvente at kræft på et tidspunkt vil være helt udryddet. Det er en naturlig proces at vores celler deler sig og derfor vil vi også fremover se kræfttilfælde. Men det klare mål er, at komme på højde med de resultater vores nabolande kan fremvise – og vi er på rette vej.