Gys på P1
Gengangere, kannibaler, afhuggede lemmer, døde, kirkegårde, ødegårde, mørke veje og ensomhed er bare nogle af de elementer, der er med til at udløse uhyggen, når P1 sender ti gysere som podcast denne sommer.
Ti danske forfattere har givet deres bud på en gyser til radioen, og det er der blevet ti meget forskellige fortællinger ud af. Fælles for dem alle er mødet med det uhyggelige. Møder der placerer vores hovedpersoner i skræmmende situationer ofte med en fatal udgang.