Brødrene Grimm
En god aften i lænestolen
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Ingen filminstruktør i dag forsvarer fantasiens verden så indædt som Terry Gilliam. Men der er to sider af Gilliams eventyrverden. Der er den sprælske, vanvittige, cirkus-agtige magiske fantasiverden, hvor alt kan ske og hvor alt får lov at ske, fordi det er fantastisk at se på. Og så er der den mørke side af eventyret, der hvor eventyret kan mærkes, hvor den har en dyster alvor, hvor man bliver trukket ind i fantasiens skyggeland. Der, hvor vanvid er den rene og skære vanvid.
Vildt og vanvittigt
Terry Gilliam er bedst når han bevæger sig om i fantasiens skyggeland, der hvor vanviddet spøger. Der, hvor eventyret har en dyster alvor, som fx i hans 'Brazil', der foregår i en fremtidsverden, som måske nok er sjov og grotesk, men bestemt også er grum og uhyggelig. Eller i hans 'The Fisher King', hvor hovedperson, en berømt radio-DJ, ser monstre på åben gade. Eller i '12 Monkeys', hvor vores civilisations undergang hele tiden lurer. I de film er Gilliam absolut bedst. Ingen andre kan som han folde et vildt og vanvittigt eventyr ud og samtidig lade en ubehagelig fornemmelse af undergang ligge truende under det hele.
Cirkusforestilling
Desværre mangler skyggesiden i Terry Gilliams nye film, 'Brothers Grimm'. Man går ikke ud af biografen med en intens uro i kroppen, man får ikke lyst til at se filmen forfra for at bekæmpe og undersøge den urolige fornemmelse i kroppen - man går ud af biografen med en fornemmelse af at have set en cirkusforestilling og et show. 'Brothers Grimm' er Terry Gilliam light, på samme måde som hans 'Baron Münchausen' fra 1988 eller hans 'Fear and Loathing in Las Vegas' fra 1998. Det er altsammen forholdsvis bizart i betragtning af at filmen handler om Brødrene Grimm, de to tyskere, der drog landet rundt og samlede legender og eventyr, bl.a. 'Den lille rødhætte' og 'Hans og Grete'. Flere af Grimms gamle folkeeventyr bugner af den urolige, rastløse uhygge, der findes i Gilliams bedste film, men Gilliam og hans manuskriptforfatter, Ehren Kruger, har valgt at smide uroen overbord og i stedet fortælle en helt ny historie med Brødrene Grimm i hovedrollerne som et par fupmagere, der rejser Tyskland rundt og befrier landsbyer for spøgelser, som brødrene selv har konstrueret.
En lille nedtur
Desværre for brødrene opdager Napoleons hær, der har indtaget Tyskland, at brødrene er nogle fupmagere. Og de to brødres eneste chance for at undgå at få hovedet kappet af, er at afsløre de fupmagere, der bortfører børnene i en lille tysk landsby, Marbaden. Det viser sig, naturligvis, at det slet ikke er fupmagere, der hærger Marbaden, men derimod vaskeægte trolddom i form af en varulv, en skov, hvor træerne flytter sig og et mystisk tårn bygget af en ond dronning for flere hundrede år siden. Det er slet ikke så tosset endda, og 'Brothers Grimm' er bestemt en film med sine særlige Gilliamske kvaliteter, men i betragtning af at filmen er skabt af en mand, der kan instruere enestående film som 'Brazil', 'The Fisher King' og '12 Monkeys', er det en lille nedtur.