Boog & Elliott - Vilde venner
Virkelige hændelser
Anmeldt af Per Juul Carlsen
'Den 10. november generobrer dyrene naturen.' Det påstår slaglinien til den nye computeranimerede tegnefilm, 'Boog & Elliott - Vilde venner'. Det er mildt sagt en sandhed med store problemer, og et udsagn, der er ganske kendetegnene for tidens strøm af computeranimerede tegnefilm. En gang for ikke så forfærdelig mange år siden var de få animationsfilm, der kom i biograferne hvert år, styret af en stram og klar logik - og sådan er det stadig når man ser på det bedste indenfor computeranimationens verden, så som 'Find Nemo' og 'De Utrolige'. Men derudover er den stramme logik langsomt blevet overtaget af vanetænkning og gentagelser af de elementer, der forlængst har givet pote ved billetlugerne. Det er ganske rigtigt at dyrene i 'Boog & Elliott' går til angreb på de jægere, der egentlig er dukket op i skoven for at jage dyr. Men det paradoksale er, at de angribende dyr slet ikke har lyst til at være dyr. Der er ikke noget tilbage-til-naturen her. Dyrene opfører sig slet ikke som dyr. De opfører sig som mennesker og de vil leve som mennesker. De vil bo mageligt, se fjernsyn og spise chokoladebarer i stedet for beskidte blade og råt kød.
Grundlæggende sjusket
Noget er altså grundlæggende sjusket udtænkt i 'Boog & Elliott'. Hovedpersonerne er Boog, en stor grizzlybjørn, der lever trygt og godt om tamt dyr i garagen hos sit menneske. En dag redder han en hjort, Elliott, fra at blive slagtet og så dukker hjorten op for at blive venner med Boog. Elliott hiver Boog med på udflugt i en slikbutik, hvor Boog grovæder og bliver totalt skæv, tilsyne-ladende på grund af en overfølsomhed overfor sukker, hvilket i sig selv er en temmelig søgt idé. Boog har vist sig at være utilregnelig i menneskenes verden og hans menneskeplejemor beslutter sig for at slippe ham løs i naturen, hvor han hører hjemme. Altså vågner Boog & Elliott op i skoven og sammen forsøger de at kæmpe sig tilbage til civilisationen, altimens de har en skruppelløs jæger på nakken. Han har bemærket, at både Boog & Elliott opfører sig som mennesker og er bange for at dyrene skal overtage menneskets plads. Det er i selv besynderligt for ALLE dyr i filmen opfører sig som mennesker. De har menneskelige træk, inklusive det selvglade egern, von Granberg, der bor i sine træer sammen med en hær af skotskklingende soldater. Og så - på vej hjem - finder Boog og Elliott ud af at de gerne vil blive i naturen, hvilket fuldstændig strider imod al logik. De to venner er nemlig ikke interesserede i at leve som dyr i skoven, næh de kan hurtigt blive enige om at de ikke er meget værd som vilde dyr. Jamen, hvorfor vil de så blive i skoven? Tjahh .... fordi, som man siger.
Tyndslidt og trættende norm
Den eneste logik, der styrer 'Boog & Elliott' er den logik, der siger, at computeranimerede tegnefilm om dyr, der opfører sig som mennesker, går godt i biograferne. Det har vi allerede set flere eksempler på her i efteråret med 'Over hækken' og 'Helt vildt'. De efterlader rigeligt med rum til vilde, hæsblæsende gaks og jokes, der referer til gamle filmklassikerer, hvilket har været den tyndslidte og trættende norm indenfor animationsfilm siden selskabet Dreamworks dukkede op med deres 'Antz' og 'Shrek'. Computeranimerede film er altså endt i deres egen forvirrede logik. Hvis dyr har opført sig som mennesker i ti film, jamen så kan de også gøre det i de ti næste uden at man behøver at forklarer noget som helst. Der er gået ren selvsving i den.
Lider under dens manglende logik
Bevares, 'Boog & Elliott' har sine lyse øjeblikke - især i dialogen - og derfor ender den på tre pile, men filmen lider i høj grad under den manglende logik, at dyrene slet ikke er interesseret i at tilbageerobre naturen, sådan som reklamesloganet hævder. Når først logikken er kørt af sporet, følger resten af filmen som bekendt meget hurtigt med. Og med den samlebåndsproduktion af fuldstændig ens idéer, der foregår i animationsbranchen i øjeblikket, virker det unægtelig som om hele genren er røget af sporet.