De fortabte sjæles ø

Ondskaben lurer på Munkø

Anmeldt af Thomas Holmby Hansen

Det er som udgangspunkt den rene nedtur for teenagepigen Lulu og hendes 12 årige lillebror Sylvester. Deres mor Beate har besluttet sig for at flytte langt væk fra Københavns og børnenes far - helt ud til den lille provinsflække broby. Et hul uden andre teenagere, der intesserer sig for det overnaturlige. Og tilsyneladende også uden fritsvævende ånder, så Lulu har slet ingen at lege med... tror hun.

Okkulte seancer
Sylvester er lige blevet besat. Lyskuglen var en sjæl lokket til af Lulus okkulte seancer. Sjælen tilhører Herman - en mand i midt-trediverne, der viede sit liv til kampen mod det onde - og døde for over 130 år siden. Hermann var med i Logen til bekæmpelse af det onde, og samtidig var han kærester med Logens åndelige overhoved - Linnea. Men en dag i det herrens år 1871 i København styrtede hans verden i grus. Her mødtes han med sine logebrødre, der havde fanget en magtfuld Nekromancer, og hængt ham op på korset. Som vanligt brugte Linnea logens magiske bog til at samle de kræfter, der skulle tilintetgøre Nekromanceren. Men da hun trådte frem mod den tilsyenladende bevidstløse man på korset viste han sig stærkere end de troede.

Ondskab på Munkø
Nekromanceren dør, Linea dør, logen går i opløsning og Hermann tømmer flaske efter flaske sluttende med en flaske arsenik for at gør ene ende på savnet af Linea. Men når Hermann dukker op i Broby ved nutid nattetid og smutter i en 12 årig drengs krop, så er det fordi der er dukket en gevaldig ondskab op på øen Munkø, der ligger i havet lige uden for Broby. Og Lulu finder hjælp hos den jævnaldrende tøsedreng Oliver og en desillusioneret åndemaner Ricard, der ellers har gjort sit for at finde bare et lillebitte spøgelse.

Svært at få armene ned
Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har fået armene ned efter at have set 'De fortabte sjæles ø'. Mens andre lovende yngre instruktører har så forbasket travlt med at være mærkelige og nyskabende og kunstneriske på den lidt forstillede måde, så leverer Arcel for anden gang ud af to mulige en film, der på basis af solidt håndværk og et elementært spændende manuskript bryder nyt land for dansk film - simpelthen ved at arbejde med de genrer, andre erklærer for døde eller umulige i dansk film. Først med den politiske thriller 'Kongekabale' og her altså i den hundedyre fantasy-genre. Det er som om, at disse genrer har stået og skreget som de fortabte indespærrede sjæle på Munkø.

Doseret effekterne effektivt
'De fortabte sjæles ø' har efter danske forhold haft et pænt budget at arbejde med, men på den internationale skala er de 40 millioner kroner peanuts. Det ville ikke kunne betale for de første 30 sekunder af en Ringenes Herre trailer. Men Arcel har doseret effekterne effektivt - når magien springer fra hænderne, et levende fugleskræmsel og lidt spøgelseshallo og sjælelys. Ikke de store fabeldyr huserende i parallelverdener, men nok til, at det sammen med god brug af naturen og mørket virker overbevisende.

Nyt land
Så Arcel får på flot vis markeret, hvordan vi i dansk film godt kan vinde nyt land uden milliarder af kroner. Og med den fine resultat kan man fromt håbe på, at andre instruktører med hang til fantastiske fortællinger også får muligheden for at give denne genre danske verdner vi kan boltre os i.