Den Grimme Ælling og Mig
Grimme ællinger og utiltalende rotter
Anmeldt af Sara Esdahl
Den tegnede ælling i 'Den Grimme Ælling og MIG' skal gennem lige så mange ydmygelser som sin forgænger i eventyret, men den får til gengæld nogle venner allerede før den bliver til en smuk svane. Filmens streg minder en del om den, der var i "Terkel i knibe" og det er da også nogle af de samme folk, der står bag. Alligevel er "Den Grimme Ælling og MIG" ikke i samme liga som Terkel.
Langt fra H.C. Andersens landsby-idyl
Helt fra starten står det klart, at 'Den Grimme Ælling og MIG' er helt anderledes end H.C. Andersens historie. I stedet for at være ude på landet under skræppebladene, så begynder 'Den Grimme Ælling og Mig' i den voldsomme storby. Her møder vi et af filmens problemer, Rotten Rotto, som skal følge os gennem historien.
Fra storbys-baggård til landlig hønsegård
Det er vanskeligt for en film at have en usympatisk hovedperson og Rotto er virkelig svær at holde af. Han er en plattenslager, der render rundt i baggårdene og fusker - mens han er på en evig flugt fra den dominatrix-agtige artsfælle Doris og hendes to muskelbrødre. Det lykkes dog Rotto at slippe væk fra forfølgerne og under flugten lander han på taget af et IC3 tog, som han håber, kan køre ham ud til et tivoli, hvor hans fætter arbejder. Men toget suser forbi tivoliet og langt ud på landet, hvor Rotto ved et uheld havner i en hønsegård.
Så grim at der kan tjenes penge på det
Hønsene bryder sig ikke om rotter, så Rotto får sig rodet ud i en løgn om, at han er far til et æg, som samtidig begynder at revne. Ud af ægget kommer en grim grå ælling, som lander lige i ansigtet på Rotto. Ællingen får navnet Grimme og selvom Rotto - sådan pænt sagt - har det svært med faderrollen, så tager han alligevel Grimme med på sin videre færd mod fætterens tivoli. Den utiltalende rotte har nemlig opdaget, at Grimme er så grim, at der måske kan tjenes penge på det, når de når frem til tivoliet.
Mere end smukke udsigter i vente
Rejsen mod berømmelse til Grimme og fortjeneste til Rotto er i gang. For det lykkes Rotto at bilde Grimme ind, at han danser vildt elegant. Og Grimme vil rigtig gerne være elegant, som svanerne på himlen. Rejsen gennem naturen byder dog på mere end smukke udsigter. Og skoven byder da blandt andet også på et møde med den farlige ræv. Ræven har dog allerede en gåsepige i gabet, da den får færten af de to og Grimme må finde sine bedste egenskaber frem for at redde hende.
Problemer med selvværdet
Grimme er generelt en hel del bedre til at lytte end sin rejsekammerat - og helt i tråd med filmens morale er det nok også derfor, at det er ham, der skaffer sig nye venner - og sympati fra publikum - undervejs på rejsen. Men han har det alligevel svært med sig selv - og i sær sit udseende. Men Grimme vokser faktisk urealistisk hurtigt op til endnu større problemer med sit selvværd.
Teenageattituder og ungdomshumor
Selvom det er i en tegnefilm, så vil både børn og voksne nok undre sig over, hvor meget Grimme er vokset på en enkelt nat. Pludselig er Grimme teenager og kan slet ikke forstå, hvad der sker med ham. Og det er helt tydeligt, at komikken i filmen også er på vej fra børne- til teenage-niveau. Rotto bliver nemlig udsat for enhver forældres mareridt med opsætsige teenageattituder og en følelse af konstant at blive talt imod. Men i længden bliver både Rottos og filmens problem faktisk snarere, at Grimme slet ikke taler ham i mod. Grimme er nemlig så godtroende, at han bliver ved med at stole på rotten, selv når både venner og logik taler for, at han bør gøre det modsatte.
Snip snap snude...
Men det er jo et eventyr, så Rotto skal selvfølgelig indse, at der er andre værdier i livet end plat og penge. På den måde får filmen en god morale, som Grimme helt naturligt basker helt ud for til slut - og inden da bliver Rottos ufærdige fejde med byrotten Doris selvfølgelig også gjort op. Filmen bliver aldrig en klassisk smuk svane - men den kan sagtens underholde både større børn og deres forældre på en regnvåd efterårsdag.