Den sorte madonna

Film på afveje

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Noget af det svære ved at lave film er at skrive et manuskript med alt hvad dertil hører af dialog og replikker og humor og action eller følelser, og så bagefter få replikkerne til at leve og fungere og folde sig ud i munden på levende skuespillere. Det lyder måske meget nemt, men adskillige elendige og halvkiksede film i verdenshistorien understreger, at det langtfra er nogen simpel bedrift.

Hænger rigtig skidt sammen
En af de halvkiksede af slagsen er Lasse Spang Olsens 'Den sorte madonna'. Lad os ta' et eksempel. I starten af filmen ser vi den ene af hovedrollerne, stripperen Marie, smide klunset til en vild herrefødselsdag. Men netop da hun skal til at krænge sin top af og smække brysterne i ansigtet på fødselsdagsbarnet, opdager hun, at hun kender de fleste af gæsterne fra sit studie på handelshøjskolen. Og så skynder hun sig at pakke varerne sammen og gå sin vej under muntert bifald fra de festende drengerøve. Ca. 15 minutter senere håner en politimand samme Marie for at være stripper, hvortil hun svarer noget i stil med 'Jeg tager tøjet af, vrikker lidt med numsen foran nogle savlende mænd og får 10000 kroner for det. Hvem er det lige der er til grin her?' I den ene scene bliver Marie flov over at blive afsløret som stripper - i den næste hæver hun køligt og roligt sit uglesete erhverv op på et lettere intellektuelt niveau. De hænger rigtig skidt sammen. Den beskrivelse af Marie er simpelthen ikke tænkt igennem. Eller måske er problemet, at instruktøren Lasse Spang Olsen og hans medforfatter, Nikolaj Peyk, snarere har fokuseret på komikken i begge situationer og givet fanden i at de to sider ikke passer på samme filmfigur.

Fokuseret på hvert sit speciale
I det hele taget virker det som om Olsen og Peyk har fokuseret på hvert sit speciale og forventet, at filmen ville falde på plads i en storslået helhed. Lasse Spang Olsen har styret de vilde actionsekvensser, mens Peyk har skrevet de muntre replikker - som da småskurkene Kurt og Victor, spillet af Morten Grunwald og Ole Thestrup, sidder i en varevogn og venter på at slå til i et kup. Det er morsomme replikker og de bliver leveret lige på kornet og med stor professionalisme af Grunwald og Thestrup, men de fungerer ikke som karakteristik af de to figurer, Kurt og Viktor. De kunne være blevet sagt af enhver i filmen. Og det gælder snart sagt enhver replik i filmen. Det er fint og sjovt skrevet, men på mange måder fungerer 'Den sorte madonna' mere som en række af enkeltstående sketches og replikskifte end som en hel film. Resultatet er, at figurerne i filmen er skabeloner, aldrig hele mennesker eller hele figurer, der udvikler sig eller opfører sig bare en anelse troværdigt. Ikke troværdigt i forstanden realistisk, men troværdigt, så man tror på det, de siger eller gør.

Ren skrivebordstænkning
Det bedste eksempel er den anden hovedrolle, politimanden Gustav, spillet af Anders W. Ber-telsen, der mere end nogen anden dansk skuespiller er blevet den jævne, anonyme hverdagsmiddelklassedanskers repræsentant. Gustav er den kejtede politimand, der ikke kan få sit hektiske, actionprægede politiliv til at hænge sammen med et roligt, romantisk privatliv med en kæreste. Mere er der ikke i den rolle. Vi får ikke mere at vide om ham. Og da politimanden Gustav og stripperen Marie finder sammen i romantik i en seng et sted i Polen, er det ren spekulation, ren skrivebordstænkning. Der er intet i de to figurer, der forklarer hvorfor de skal forelske sig i hinanden. Der er alt for lidt kød på dem til at det giver mening at nogen kan forelske sig i dem.

Et mislykket forsøg
Rollen som Gustav kunne være blevet spillet af enhver, der kan udtale sine replikker med en vis pondus. 'Den sorte Madonna' er med andre ord en rigtig Lasse Spang Olsen-drengerøvsactionkomedie. Den minder i helt forunderlig grad om hans tidligere film, 'Den gode strømer' og 'Inkasso', endda i sådan grad, at det er svært at regne ud hvorfor det var interessant for ham at indspille 'Den sorte madonna'. Kun i en enkelt scene overrasker og chokerer filmen, da skurkene Victor og Brian forfølger Gustav og Marie ind over en mark i Polen og Gustav og Marie ved et uheld drøner deres bil ind i en stakkels ko. Og da Victor og Brian kører galt, så Brian, spillet af Nicholas Bro drøner ud gennem ruden på sin lastbil og flyver 15-20 meter gennem luften inden han lander i en sø. Det ser vildt ud. Det er til gengæld også det eneste tidspunkt i 'Den sorte madonna', man har lyst til at spole tilbage til og se igen. Resten er et mislykket forsøg på at få nogle replikker og noget dialog på et stykke papir til at leve og ånde på et filmlærred.

.