Double Indemnity

fatale kvinder og hårdkogte mænd

Anmeldt af Per Juul Carlsen

En mand møder en smuk kvinde. Manden bliver forelsket. Kvinden lader manden vide, at hun gerne vil af med sin mand. Den forelskede mand lokkes med på en plan, der går ud på at slå manden ihjel og hæve hans livsforsikring. Sådan en fatal skæbnefortælling er langt fra enestående indenfor den særlige amerikanske af-art af krimierne, der kaldes film noir, film om fatale kvinder og hårdkogte mænd, portrætteret i kontrastfyldt sort/hvid med lys, der kaster lange skygger. Filmen 'Double Indemnity' er imidlertid langt fra nogen almindelig eller ordinær film noir. Den hører til blandt genrens største klassikere og selv i dag kan man helt få åndenød af dens intensitet og kontante fortællestil.

Overskud og detaljerigdom
Der er et overskud og en detaljerigdom i 'Double Indemnity' som kun de færreste film kan hamle op med. Selv historiens ramme er af høj klasse. Det hele starter en sen aften. En bil drøner afsted gennem Los Angeles i høj fart, men med slingrende dæk. Bilens fører stiger ud, vakler ind i en kontorbygning og får med møje og besvær værfet en elevatorfører så meget af sig, at han kan kæmpe sig ind på et kontor. Her tænder han for en diktafon og begynder på en bekendelse. Og ret hurtigt står det klart, at manden er i gang med at bekende et mord.

En mands bekendelse
Så godt som resten af filmen er hovedpersonens bekendelse. Fra den dag, han tager på besøg hos en rigmand ved navn Dietrichson, og støder ind i hans kønne og dragende kone. Vores hovedperson, forsikringsagenten Walter Neff, er forgabt og fortabt. Phyllis Dietrichsons bare ankler og uimodståelige perfume har hypnotiseret forsikringsagenten, der benytter enhver lejlighed til at snige sig forbi Dietrichsons hus, og som meget hurtigt lader Fru Dietrichson vide, hvad han synes om hende. Fru Dietrichson er til gengæld meget interesseret i at tegne en livsforsikring til hendes mand, der færdes blandt farlige oliekilder. 

Ét ønske til fælles
Efterhånden bliver Neffs fascination gengældt og inden længe har Fru Dietrichson ladt et par ord falde om forholdet til hendes mand. Og inden ret så længe mere, står det klart, Neff og Dietrichson har ét ønske til fælles: de vil gerne af med Hr Dietrichson, den irriterende og voldelige ægtemand. Og nu de er i gang, vil de også gerne have en god sum penge i bonus. Derfor narrer Neff den stakkels mand til at skrive under på en livsforsikring, der vil give Fru Dietrichson 50.000 dollars i tilfælde af hans død. Og hvis Dietrichson dør under særlige omstændigheder, falder der ekstra bonus, den såkaldte double indemnity, der fordobler præ-mien til 100.000 dollars.

Det klassiske trekantsdrama
Så ruller det klassiske trekantsdrama. Og inden længe bliver Hr. Dietrichson fundet død langs et togspor. Eftersom forsikringsmanden Neff fortæller historien med svedperler løbende ned ad panden og noget der ligner en smadret, blødende arm, er man aldrig i tvivl om at historien ikke ender godt, men instruktøren Billy Wilder og hans medforfatter, krimiforfatteren Raymond Chandler, fortæller historien med så mange detaljer og så elegant en fremdrift at det er ligegyldigt om filmen er forudsigelig. Det ulideligt spændende er hvordan historien når frem til sit klimaks - ikke hvilket klimaks, den når frem til.

En lille ilter mand
I den sammenhæng spiller Neffs kollega i forsikringsselskabet, Keyes, en stor rolle. Han er en lille ilter og skarp mand, som lever efter en overbevisning, der siger at enhver, der skal have udbetalt sin forsikring, forsøger at snyde. Det gælder også Phyllis Dietrichson, da hun gerne vil have sin mands livsforsikring udbetalt. Neffs og Keyes' kontorchef derimod, har fået den idé, at Hr Dietrichson har begået selvmord, hvilket betyder at Fru Dietrichson ikke kan få udbetalt sin forsikringssum. Og så følger en af filmens bedste scener, fuld af overraskende drejninger, storslået komik og umådeligt skarpe og velskrevne replikker. Dietrichson forlader kontoret i vrede over at kontorchefen antyder at hendes mand har begået selvmord og så får kontorchefen så hatten passer af sin underordnede, Keyes, spillet af den lille, altid intense karakterskuespiller, Edward G. Robinson.

Driver sine figurer frem
Sådan er 'Double Indemnity' fuld af skarpe, velskrevne replikker i en historie, der hele tiden, grundigt og uafvendeligt, driver sine figurer frem mod slutningen. Og i hovedrollen står et menneske, der i et svagt øjeblik begår sit livs største dumhed. Han bryder loven, han bryder alle moralske koncepter og regler om god opførsel, men det er alligevel ham, der får publikums sympati. Man kan simpelthen genkende sig i ham som menneske. Sådan en moralsk anløben helt - eller ihvertfald hovedperson - var filmpublikummet ikke vant til i 1944. Eller i 1936 for det tog de amerikanske censurmyndigheder 8 år at godkende Billy Wilders manuskriptidé til 'Double Indemnity'. Så kontroversielle var Walter Neff og Phyllis Dietrichson som romantisk par.

Intens og medrivende
Nu om dage er vi vant til langt mere komplicerede helte, men selv idag er Walter Neff en yderst velbeskrevet og detaljeret hovedperson, der ved hvornår han dummer sig, men ikke er i stand til at stoppe sig selv når hans drifter stikker af med ham. Det er ikke mindst ham som figur, der gør 'Double Indemnity' til så intens og medrivende en oplevelse.