En Ubekvem Sandhed

Ingen virkelighedsflugt her

Anmeldt af Per Juul Carlsen

'En ubekvem sandhed' er en af de mest usædvanlige og bemærkelsesværdige filmpremierer i år. Det er der flere grunde til, men den væsentligste er filmens udgangspunkt. Mens langt de fleste film fortæller en historie om nogle mennesker, der vil dø en sikker død, hvis ikke de skynder sig at handle, fortæller 'En ubekvem sandhed' os, at vi, du og jeg, vil dø en sikker død, hvis ikke vi skynder os at handle. Der er altså ingen virkelighedsflugt at hente her, intet heftigt og medrivende drama, som kan få os til at glemme tilværelsens fortrædeligheder i et par timer.

I princippet ren propaganda
En anden årsag til at filmen er en af de mest usædvanlige biografpremierer i år, er at dens altoverskyggende hovedrolle er en tidligere amerikansk vicepræsident og præsidentkandidat. For 6 år siden var han blot få stemmer fra at blive USA's præsident, men ved et af de mest tvivlsomme præsidentvalg i historien endte George Walker Bush med at blive præsident istedet.
Og den tredie væsentlige årsag til at 'En ubekvem sandhed' er en af årets mest bemærkel-sesværdige premierer er, at det er en ren og skær politisk aktivistfilm. Det er en aktivisme, der angår os alle og med pænt stor sandsynlighed handler om vores egen civilisations overlevelse, men det er stadigvæk et stykke politisk aktivisme, hvor fol-kene bag filmen helt er på hovedpersonens side og hvor der på ingen måde bliver stillet kritiske spørgsmål til filmens dagsorden. Det er i princippet ren propaganda. Det er vi ikke vant til at se i danske biografer.
Og så er der den fjerde årsag til at filmen er en usædvanlig premiere. 'En ubekvem sandhed' er i princippet et filmet lysbilledshow. Det er vi be-stemt heller ikke vant til at se i biografen.
 Lysbilledshowet er et foredrag, den tidligere vicepræsident Al Gore har rejst rundt med i et par år, et prangende show, der nu er blevet optaget og gengivet respektfuldt på film af instruktøren David Guggenheim. Det er et diasshow om et brandvarmt emne, den globale opvarmning, skabt af de sidste mange års forbrug af fossile brænd-stoffer som kul og olie i biler, fly, tog, skibe, husstande og industri. I 'En ubekvem sandhed' opruller Gore diverse undersøgelser og statistikker, der tilsyneladende beviser klart og tydeligt, at den globale opvarmning er godt på vej til at ændre vo-res planets udseende. Gletschere og ismasser vil smelte, havene vil stige, frodige jungler vil blive ørkener osv.
 

En yderst overbevisende film
Og gennem hele filmen har Gore billeder klar til at underbygge sine påstande, billeder af gletschere, der er smeltet væk i løbet af 30 år, billeder af isklædte bjergtoppe, der ikke længere er isklædte bjergtoppe. Allermest overbevisende er Gore i det afsnit, hvor han forklarer årsagen til den seneste istid, om de enorme ismasser, der smeltede i det nordlige Canada, løb ud i nordatlan-ten og fik den varme golfstrøm til at sygne hen, hvorved europa fik evig vinter.
 Hvordan kan det ske igen? Fx ved at en anden enorm ismasse smelter og tvinger golfstrøm-men i knæ. Og hvad har vi her, indlandsisen på Grønland, og hvad sker der med den i øjeblikket? Straks hiver Al Gore nogle billeder frem, der viser hvordan ismasserne på Grønland smelter og svin-der ind. Det får det, naturligt nok, til at løbe koldt ned ad ryggen på én.
Al Gore har rigeligt med bevismateriale til at bakke sit budskab op i 'En ubekvem sandhed', og selvom man tager de allermest skeptiske briller på, er det meget svært ikke at se nogle klare, fa-tale konsekvenser af den globale opvarmning. 'En ubekvem sandhed' er altså en yderst overbevisende film. Man får lyst til at gå direkte hen og melde sig ind i Greenpeace bagefter. Den overbevisende fremtoning skyldes ikke mindst Al Gore, der sandsynligvis mistede sin præsidentpost fordi han virkede stiv og bureaukratisk under valgkampen. Det er meget svært at begribe når man ser 'En ube-kvem sandhed'. Gore er charmerende, humori-stisk, knivskarpt formuleret og usædvanligt pæda-gogisk i fremlægningen af sit budskab, og det fo-rekommer nærmest vanvittigt, at Gore skulle have set stiv og kejtet ud ved siden af den nuværende præsident Bush, der bestemt aldrig har brilleret med hverken humor eller knivskarp retorik - uan-set om man er uenig eller enig i hans dispositioner eller ej.
Der er topkarakter til Al Gore for hans pædagogiske og myndige fremlægning, men er 'En ubekvem sandhed' en god film? Det er et straks mere speget spørgsmål i forbindelse med en film, der er så direkte politisk aktivistisk. Om man kan lide den eller ej afhænger af politisk standpunkt, men det er uomtvisteligt et overbevisende og ef-fektivt lysbilledshow Al Gore har sat sammen i en højst bemærkelsesværdig premierefilm.