Ledsaget udgang
En Erik Clausen-film
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Hvad nu hvis 'Ledsaget udgang' var instrueret af en ung debutant, som vi intet kender til? Hvad nu hvis der slet ikke havde stået Erik Clausen med store bogstaver henover filmen, men et helt andet navn? Ville vi så have accepteret filmen? Eller ville vi sige 'hvordan i hede hule er den film nogensinde blevet til noget?' Ville vi have sagt noget i retning af 'hvordan er der blevet puttet penge i en film, der er så svag til at formulere sin pointe og som har så dårligt tegnede figurer?
miserabelt skuespil og håbløse replikker
Ville vi have kastet os frådende over det ofte miserable skuespil og de håbløse replikker blandt filmens biroller? Og ville vi undre os højlydt over at nogen laver en film, hvor en figur kan overtrumfes og gøres til grin blot ved at en anden figur gør opmærksom på at han er offer for globaliseringen? Ville vi ikke have gjort opmærksom på det helt utroværdige i den kejtede jyske politibejent Bo, der i starten af filmen optræder som den største tøffelhelt af en politimand, og som pludselig, i løbet af et splitsekund, springer ud som en langt mere handlekraftig og magtfuld mand? Ville vi overhovedet tolerere den figur hvis ikke Jesper Asholt spillede så glimrende skuespil i håb om at gøre ham troværdig?
Erik Clausens verdensbillede
Spurgt på en anden måde: når vi overhovedet accepterer en film som 'Ledsaget udgang', er det så ikke fordi manden, hvis fingeraftryk står stort og fedt ud over det hele, er Erik Clausen, og fordi vi kender Erik Clausens lune humor og hans helt særlige plads i dansk film? Ville filmen overhovedet give mening at se på, hvis ikke vi kendte gamle Clausen og hans særlige tone - hvis ikke vi vidste, at Clausen er af den skole, hvor begreber som EU og globalisering udelukkende og helt aldeles står for noget skidt og hvor bumser, tosser, ludere og småkriminelle repræsenterer noget renhjertet og troværdigt som småborgere kun kan drømme om? Og ville filmen overhovedet hænge sammen, hvis ikke vi kendte Erik Clausens verdensbillede i forvejen?
Ubegribeligt kluntet
Kunne vi overhovedet forestille os en figur som hovedpersonen, den småkriminelle John, der skal ledsages af en politimand til sin søns bryllup, i en film, der ikke var af Erik Clausen? Ville vi overhovedet kunne forstå at hovedpersonen John be'r taxachaufføren om at køre ham forbi barndommens gade på Vesterbro i København og at John står ud og hylder det gamle slidte arbejder-Vesterbro hvis ikke der var tale om en Erik Clausen-film? Og ville vi overhovedet bare overveje at tilgive den ubegribeligt kluntet spillede og klippede scene, hvor John endelig dukker op hos sin familie, der holder bryllup på en restaurant på hovedbanegården i København, hvis ikke der var tale om en Erik Clausen-film?
Fuld af kejtede figurer
Ville vi overhovedet kunne begribe hvorfor scenen er fuld af kejtede figurer, der enten bare griner fjoget eller afleverer replikker, som slet ikke passer til deres figur, såsom Johns kone, der blot griner hysterisk og glad ved synet af den mand, som har tilsidesat og ignoreret sin familie gennem mange år, hvis ikke der var tale om et værk af Erik Clausen? Ville vi ikke være blevet rasende over det helt ubegribeligt unuancerede i, at alle småkriminelle, ludere og lommetyve bliver fremhævet som renhjertede og troværdige mennesker, mens alle, der repræsenterer småborgerlighed, bliver set ned på, hvis ikke Erik Clausens bedagede fingeraftryk stod ud over filmen?
Unuanceret og u-underbygget
Ville vi ikke undre os over at nogen kunne aflevere sin pointe så unuanceret og u-underbygget, hvis ikke der var tale om en Erik Clausen-film? Ville vi ikke kræve langt mere kød på budskabet end at man ikke skal være bange, hvis der var tale om andet end en Erik Clausen-film? Ville vi ikke bede om en allerhelvedes grundig forklaring, hvis ikke 'Ledsaget udgang' var skabt af det særlige fænomen, der hedder Erik Clausen?