Lonely Hearts

Fascinerende historie ødelagt af Hollywood-glamour

Anmeldt af Per Juul Carlsen

De fleste filmmagere har formentlig stået i den situation. Her har de en historie, der virkelig kan påvirke sit publikum, som virkelig kan tale til deres inderste følelser og ramme dem dybt. En historie, publikum tager med ud af biografen og holder ind til sig forevigt. Men på den anden side ved filmmageren også godt, at en stor del af biografpublikummet ikke nødvendigvis er interesseret i at blive ramt i hjertet. De vil bare underholdes, de vil glemme deres skodliv i et par timer og se nogle andre mennesker blive skudt eller gennembanket - lidt sex og biljagter vil heller ikke være dårligt.

Hvad skal man vælge?
Det dilemma sad instruktøren Todd Robinson og vægtede, da han gik i gang med politifilmen 'Lonely Hearts'. Det kan godt være, at han ikke tænkte det højt, men i sin underbevidsthed har han været klar over, at han skulle tage en beslutning. Han sad med en dybt fascinerende historie, endda en historie, der tog udgangspunkt i virkelige hændelser, endda virkelige hændelser som hans egen morfar havde været udsat for. Todd Robinsons morfar, Elmer C. Robinson, var nemlig politimand - ikke en hvilkensomhelst politimand, men en ildsjæl, der afslørede og fangede et berygtet forbryderpar i slutningen af 40'erne. Og som mistede sin egen kone undervejs i processen.

Materialet til en gribende og rørende film
Drivkraften i historien er, at politimænd, især fra drabsafdelingen, er vidne til alle de mørkeste sider af menneskeheden - det er oplevelser så grumme at det er umuligt at involvere sig i dem som menneske. Det vil ingen kunne holde til. Her er materialet til en gribende og rørende film, der trækker publikum med ind i en dyster og grum side af mennesket. En historie, man ikke glemmer. En historie om ensomme menneske og deres kamp for at undgå ensomheden.
Og her er det så Todd Robinson skal træffe sit valg. Skal han servere historien så rent som muligt, så hjerteskærende gribende at det gør ondt - eller skal han bløde den lidt op med humor, sex og kulørt drama?

Tager sig nogle kulørte friheder
Robinson vælger den sidste løsning. Han ændrer lidt på historien, tilføjer noget kulør, såsom at sørge for hans bedstemor begik selvmord istedet for blot at forlade sin mand. Og derudover tager han sig nogle store friheder i beskrivelsen af forbryderparret Raymond Fernandez og Martha Beck. I den virkelige verden var Raymond Fernandez en småforbryder, der charmerede enlige kvinder og stjal deres penge. Så stødte han ind i det potentielle offer, den overvægtige og alt andet end sexede Martha Beck, som blev hans kæreste, og fra da eskalerede forbrydelserne. Pludselig begyndte Fernandez at myrde sine ofre sammen med Martha Beck, der blev udsat for seksuelle overgreb af sin bror gennem opvæksten.

Så sandsynlig som en romantisk komedie med Darth Vader
I 'Lonely Hearts' får Fernandez og Beck alt hvad den kan trække af Hollywood-glamour. Beck bliver fx spillet af den aldeles velproportionerede mexicanske sexbombe Salma Hayek og så får de voldsomme mord og incestuøse oplevelser pludselig en helt anden kinky undertone. Og for yderligere at peppe forholdet mellem Beck og Fernandez op rejser Beck med rundt hos de kvinder, Fernandez forfører, under dække af at være Fernandez' søster. Tilsidst myrder hun i ren jalousi. Det er, for at sige det ligeud, ligeså sandsynligt som en romantisk komedie med Darth Vader i hovedrollen. Det fungerer ikke en centimeter og det absurd glamourøse billede af Beck og Fernandez piller en stor del af kraften ud af 'Lonely Hearts'.

Kunne være blevet en uafrystelig film
Tilbage står et portræt af en nedbrudt politimand, der går til angreb på sine indre dæmoner - og på menneskets skyggesider - for at forsøge at rense sig selv efter tabet af sin kone. På det plan fungerer 'Lonely Hearts' langt bedre. Det er på ingen måde en af John Travoltas bedste præstationer i rollen som den martrede politimand - det er gudskelov heller ikke en af hans svageste - men det lykkes ham at give et stærkt og rystende billede af et dybt desillusioneret og ensomt menneske, der ihærdigt kæmper for at finde en mening i grusomhederne omkring ham. Havde instruktør Todd Robinson beskrevet forbryderne Beck og Fernandez med samme indlevelse som han beskriver sin bedstefar, kunne 'Lonely Hearts' være blevet en uafrystelig film. Nu er den blot et par timers virkelighedsflugt.