Mig og Berlusconi

Blodige B-film og satiriske portrætter

Anmeldt af Jacob Hansen

"Mig og Berlusconi's italienske titel er 'Il Caimano' og det er både navnet på en sydamerikansk alligator og øgenavnet for Italiens tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi. Filmen er en af de første - hvis ikke den første - kritiske film om den berømte og berygtede mediegigant og politiker. Men det er ikke kun en film der byder på skarp politisk kritik - den er også en underholdende komedie om en midaldrende mands problemer, samt ikke mindst en film om det at lave film.

En uheldig producer
Nanni Moretti der har instrueret filmen, spiller selv en mindre rolle som en af de tre skuespillere, der løbende portrætterer Berlusconi i den film-i-filmen som den midaldrende B-filmsproducent Bruno Bonomo forsøger at stable på benene. Bruno spilles af Silvio Orlando og han er perfekt i rollen som den uheldige producer, der både kæmper med at puste nyt liv i karrieren og redde hans ægteskab. Da han under en filmfestival modtager et manuskript fra en ung og uerfaren kvinde er det dog ikke noget han tænker yderligere over.

Columbus med modelskibe
Hvad han ikke ved er, at det er en satirisk gennemhagling af mediemogulen Berlusconi han har fået foræret. Bruno er nemlig allerede i gang med at forberede sit comeback i form af et historisk drama om Christopher Columbus - en anden vigtig figur i italiensk historie. Men da Bruno insisterer på at spare penge og optage hele filmen med modelskibe ude i baggården pakker hans trofaste instruktør Franco prompte sine ting og forlader den synkende skude...

Den sidste chance
I mangel af bedre kaster Bruno sin opmærksomhed på det manuskript han har fået foræret og uden knap at læse det sætter han sig for at producerer det. Det er hans sidste chance for at vise hans værd. Hans ægteskab er ved at gå i stykker, telefonen er holdt op med at ringe og han bliver ikke længere inviteret til branche-fester. Først senere da han og den unge pige er på vej til banken går det op for ham præcis hvad det er for en film hun har skrevet...

Fra blodige B-film til politisk portræt
Filmen-i-filmen hedder også 'Il Caimano' men trods drabelige titel, så er den et langt stykke fra de blodige B-film Bruno tidligere har haft succes med og han erfarer da også hurtigt at det ikke helt nemt at finde finansiel støtte til en film om ministerpræsidenten - et emne ingen har lyst til at beskæftige sig med. For hvem gider se film om politik og korruption?

En midaldrende mands fortvivlelse og forvirring
Filmen byder selvsagt på masser af kritiske hug til Berlusconi. Men Brunos mere eller mindre mislykkede forsøg med at få den produceret er lige så meget en metafor for hans forsøg på at se realiteterne i øjenene og redde hans ægteskab. Grundstenen i 'Mig og Berlusconi' er derfor ikke så meget det satiriske portræt af Berlusconi, men mere den bittersøde historie om en midaldrende mands fortvivlelse og forvirring over at blive konfronteret med situationer - i hans arbejde, i hans forhold, og i hans land - som han ikke kun har svært ved at forstå, og men også affinde sig med.

Kommer hårdt igen
Selvom både den politiske satire og den personlige krise Bruno gennemlever er velfortalte, sjove og indlevende - så går de to historier ikke altid lige godt i spænd. Filmen lider under manuskriptets mange lag og det gør at den til tider bliver fragmenteret og usammenhængende - og det kan virke frustrerende i længden. Den kommer dog hårdt igen med en bombastisk tour-de-force slutning der emmer af politisk spydighed - og i betragtning af, at filmen oprindeligt havde premiere mens Berlusconi endnu var ved magten så kan man kun tage hatten af for at den i det mindste tør lægge sig ud med magthaverne - og hvem ved, måske var den med til at vippe Berlusconi af pinden...