Over Hækken

Ligusterhække og menneskeføde

Anmeldt af Thomas Holmby Hansen

Vi er lige nu i gang med en række fantastiske år, når det gælder animationsfilm. Med ny teknik er der pustet nyt liv i genren, og filmene bliver sprøjtet ud. Nogle gør os vidne til nye teknologiske landvindinger, andre fortæller historier på nye måder eller tager livtag med klicheerne til stor latter for os, der kender dem så godt. Og så er der de film, der kommer ind i mellem - film der et eller andet sted skal holde gryden i kog, så man bevarer et godt og stort publikum til den her slags film. Men også film, Liguseder helt ærligt ikke rigtig ryster verden. Og sådan en film har vi at gøre med i Over Hækken. Firmaet Dreamworks, der står bag successeer som Shrek, Madagascar og Walter og Trofast, holder gryden i kog indtil blandt andet Shrek 3 kommer til næste år.

Hvad Kalder man en hæk?
Over hækken følger en lille gruppe dyr - samlere der er gået sammen som en familie og bruger det meste af året på at samle forråd, så de kan klare sig gennem vinteren. Men et forår vågner de op og ser noget stort, grønt, ligusteragtigt, der har spærret dem ude....eller inde. Det er en skræmt lille flok, der står der og prøver at gi hækken navn - en familie af pindsvin, et overspeedet egern, et stínkdyr, et par pungrotter og i spidsen for skaren - skildpadden Verne.

Mennesker er en gave
Og der breder sig desperation hos dyrene, for hækken står og spærrer der, hvor skoven og næste vinters forråd skulle være. Men her dukker så vaskebjørnen RJ op. Og han vil overbevise de andre dyr om, at de nye tider, med mennesker i  stedet for skov er en gave. Uden dem ville man jo aldrig nogensinde have fået mulighed for at sætte tænderne i noget så eksotisk som nachos.

Filmens omdrejningspunkt
Jeps, smag lidt på menneskehedens ypperste frembringelser, og så bliver skovens bark altså umanerlig kedelig at gnaske på. Og lige her står vi og stamper rundt i filmens omdrejningspunkt - når mennesket bulldozer ind over dyrenes verden, så tilpasser mange af dyrene sig og begynder at bruge menneskeverdenen - og den rummer muligheder ifølge vaskebjørnen RJ - for mennesket lever jo for at spise.

Der sker for lidt
Over Hækken er en lille film - i løbet af det første kvarters tid får vi malet pointen frem med mennesket møder naturens dyr, som tilpasser sig de nye forhold, og resten af den historie handler så om at få fat i noget ....menneskeføde - og at få vaskebjørnen RJ til at blive en del af den sært sammenbragte dyrefamilie. Og der behøver såmænd heller ikke være flere moralske pointer i sådan en film, hvis bare flowet og dialogen så holder den flyvende og finurlig. Men der sker for lidt i Over Hækken. Den har sine momenter - når pungrotte-faren, der konstant spiller død for at overleve, leverer sin ultimative dødsscene foran et menneskepublikum, så er det sjovt.

Ok på middelmådig vis
Men der er for få gyldne øjeblikke til at det rigtigt fænger, og når så filmen heller ikke imponerer teknisk, hvor den er ok på middelmådig vis, så er der simpelthen for lidt at komme efter. Filmen hopper over, hvor hækken er lavest, og derfor er det kun de mindste der for alvor vil kunne nyde filmen og ikke mindst dyrene, der bestemt er til at holde af.