Rocky Balboa
Moderne mytologi
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Det mest overrumplende ved den 6. Rocky-film, 'Rocky Balboa', er at den virker så hudløst oprigtig. Det er meget muligt, at Sylvester Stallone haM;Mr lavet filmen fordi han gerne ville have et større hus med en større swimming pool og en yngre kone i Los Angeles' omegn, men udfra filmen at dømme har manden virkelig haft noget brændende på hjerte - noget, der langt overgår det sølle og småpinlige faktum, at filmen er et opkog på et 30 år gammelt suppeben, som for mange år siden havde mistet sin sidste saft og kraft af efterfølgende udkogninger.
Ny kraft ud af den gamle historie
På forunderlige og overraskende vis lykkes det Stallone at presse ny kraft ud af den gamle historie om bokseren Rocky Balboa, der ikke er det største boksetalent verden har set, men som i kraft af sine indre dæmoner brændende ønsker at vise, hvad han kan og dermed får en ukuelig vilje og råstyrke. Den side af den amerikanske folkesjæl, den amerikanske drøm om at enhver nok så lillebitte mand og kvinde kan blive til noget stort, vakte Stallone til live i midten af 1970'erne. Men det er først nu - med den første Rockyfilm siden Rocky 5 fra 1990 - at Stallone har understreget hvor stærk en mytologisk figur Rocky er blevet. I modsætning til Stallones andet alter ego, krigsmaskinen Rambo, som ville være umulig at vække til live i skyggen af Irak-krigen, er Rocky en evigtgrøn figur, selve billedet på det lille menneskes trang til at vise at det kan noget, at det er til, selve billedet på menneskets viljestyrke.
Ikke bare om Rocky
Måske er det fordi 'Rocky Balboa' ikke bare handler om Rocky, men også om Sylvester Stallone, at filmen er endt med at virke så oprigtig. Stallones egen karriere har været aldeles kuldsejlet i de seneste 15 år og hans seneste forsøg på at genoplive sig selv, genindspilningen af den klassiske gangsterfilm 'Get Carter', var decideret håbløs. 'Rocky Balboa' er Stallones forsøg på at vise, at han stadig kan, at han stadig er her, og i mange henseender er Rocky og Stallone én og samme person, manden, der ikke havde noget særligt talent eller intellekt, men derimod et brændende og ukueligt ønske om at vise verden, at han er noget værd.
Hygger sig med de gamle bokseanekdoter
I 'Rocky Balboa' er den gamle mesterbokser blevet en almindelig restaurantejer, der hygger sig med at servere de gamle bokseanekdoter om og om igen for sine kunder, selvom de kender historierne forfra og bagfra. Hans elskede kone er død af kræft og hans søn er led og ked af hele tiden at stå i sin berømte fars skygge, som fx da Rocky dukker op på sin søns arbejde og ser sønnike få en skideballe af sin chef, der derefter kommer hen til Rocky for at blive fotograferet sammen med. Gamle Rocky har altså rigeligt at slås med og i enorme anfald af sentimentalitet opsøger han igen og igen sine gamle minder, såsom skøjtebanen, hvor han romancede med sin kone, sammen med vennen Paulie, der er led og ked af nostalgien.
Det tossede gamle ringvrag
Men en dag får en smart producer på et sportsprogram den idé at sætte en computer til at simulere en boksekamp mellem Rocky og nutidens boksemester, Mason Dixon, der er omgivet af mangel på respekt fordi boksesporten er spoleret af pengespekulanter, som har ført Dixon frem på usportslig vis. Den fingerede boksekamp sætter fantasien igang hos førnævnte pengespekulanter, der går i gang med at hyre Rocky til en velgørenhedskamp mod mesteren. Mens alle andre griner ad det tossede gamle ringvrag, der stiller op til tørre tæsk, er Rocky naturligvis opsat på at vise hvad han kan. Han har ligeså mange dæmoner i kælderen som i sine unge dage. Han er fuld af frustration over konens alt for tidlige død og sønnens kolde skuldre. Han er fuld af vilje efter at vise, at han er noget værd, og at hans minder fra fortiden ikke bare er pinlig nostalgi, men minder fra en renere tid, hvor mennesker i nød hjalp h inanden.
Ikke bare er gårsdagens mand
Når Rocky Balboa går i ringen igen i 'Rocky Balboa' for at vise at han ikke bare er gårsdagens mand, er det altså samtidig Sylvester Stallone, der mod alle odds forsøger at vise, at han stadig er noget værd. Han stiller sig selv op, vel vidende at han risikerer at få nogle ordentlige slag på lampen, og alligevel har han mod til at gå i ringen med en aldeles underspillet film, hvor selve det actionfyldte bokseri først kommer på banen langt henne i filmen. Han forsøger ikke engang at gøre sig selv mere lækker eller prangende eller glamourøs. Han giver sig selv kluntede replikker, som da en kvinde fortæller, at hun har haft en kæreste fra Jamaica og han med sin tunge, kejtede stemmeføring udbryder, 'aha, europæer'.
Oprigtig og følt
Det er de stærkt underspillede elementer, der får 'Rocky Balboa' til at virke så oprigtig og følt, som om der ikke er ét eneste kalkuleret regnestykke med i spillet. 'Rocky Balboa' har ikke samme energi som den første Rocky-film, men den har langt mere på hjerte end samtlige de fire film imellem opus 1 og 6. Den er, forbavsende nok, en helt igennem indlysende og rigtig set opdatering af en moderne mytologisk figur og en skuespiller, der har vist sig at have mange flere facetter, end han så ud til.