Borat
Langt ude
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Den 4. bedste luder i Kazakhstan
Det her er langt ude. Det er virkelig langt ude. Alt ved komedien 'Borat' er så grotesk og ekstremt, at man knap nok tror sine egne øjne.
Det er langt ude, at den engelske komiker Sacha Baron Cohen foregiver at være en helt almindelig typisk mand, fra det ganske virkelige land, Kazakhstan. Som regel opfinder man et fiktivt land, når man parodierer særlige folkeslag, bare for at lægge et afbødende filter imellem, men ikke i 'Borat's tilfælde. Sacha Baron Cohen lader bramfrit som om han er tv-journalist i Kazakhstan og præsenterer landet med alt hvad den kan trække af fordomme om tilbagestående sovjetrepublikker.
I 'Borat' bliver fine kazakhstanere transporteret i gamle bilvrag trukket af hestevogne, folk bor i små faldefærdige landsbyer, der er presset ind mellem bjergene, borgerne har slidt tøj, elendig hygiejne og dårlige tænder, en statsansat videnskabsmand har lavet en undersøgelse, der vi-ser at kvinder har en hjerne på størrelse med et egern, sigøjnere og især jøder bliver hængt ud som roden til alt ondt, den seksuelle lavalder er lige blevet hævet til 8 år og i det hele taget bliver seksuelle overgreb regnet som noget helt acceptabelt og normalt.
Hovedpersonen Borat Sagdiyev præsenterer fx forholdet til sin mor med ordene "hun har aldrig elsket mig. Hun siger altid til mig, at hun ville ønske, hun var blevet voldtaget af en anden." Og om sin overvægtige søster siger han stolt "hun er den fjerdebedste luder i Kazakhstan."
Falsk dokumentar
Her har vi altså en mockumentary, en falsk dokumentarfilm, hvor en komiker fra det velstående, civiliserede vesten udstiller borgerne i et fattigt, tilbagestående land. Hvor sjovt er det lige? Svaret er: det er knaldhamrende-hylende-skide-skægt.
Det synes myndighederne i Kazakhstan ikke. De har indtrængende bedt deres kolleger i Washington om at stoppe filmen og dens fremstilling af kazakhstanerne, hvilket, ironisk nok, netop understreger at ihvertfald de kazakhstanske myndigheder har en hjerne på størrelse med et egerns. Ikke alene har de givet filmen uvurderlig reklame og støtte - hvilket ikke ligefrem var deres intention - de har også vist en manglende evne til at læse mellem linierne.
Det komiske brændstof i 'Borat' er nemlig på ingen måde fattige, misdannede og seksuelt krænkede kazakhstanere, men derimod de for-domme, der eksisterer mellem folkeslag. 'Borat's udstilling af Kazakhstan er naturligvis en grotesk forstørrelse af Vestens fordomme om tidligere sovjetrepublikker. Og da først filmen går igang og tv-journalisten Borat Sagdiyev rejser til USA for at researche til en tv-udsendelse og finde idéer til at gøre Kazakhstan rigere, udvikler filmen sig til en klar parodi på vestlig livsstil og tankegang. Hvis nogen har grund til at føle sig forulempede over filmen 'Borat' er det ikke mindst amerikanerne.
Bekræfter alle fordommene
Eftersom Borat bekræfter alle vestlige fordomme om en laverestående østeuropæisk klovn, har han meget nemmere ved at pille paraderne af de amerikanere, han møder. Vi mennesker har det jo med at være mere åbne overfor folk, der virker dumme og dermed ufarlige. Det er ikke utænkeligt, at de amerikanere Borat møder undervejs er amatørskuespillere, der er ualmindelige gode til at holde masken, men de ligner unægteligt helt almindelige amerikanere, der er blevet optaget med skjult kamera sammen med Borat. Fx ham her, der skal forsøge at forklare amerikanernes humor, bl.a. not-vitsen fra tv-showet og filmen 'Waynes World'.
Endnu længere ned i den amerikanske folkesjæl kommer filmen da Borat besøger et rodeoshow og falder i snak med en mand, der i ramme alvor taler om at Borat skal barbere sit kraftige overskæg af, så han ikke bliver opfattet som muslim. Og manden tilføjer, citeret efter hukommelsen: "Når først vi har fået bombet svinene væk derovre, kan du lade dit overskæg gro igen, men indtil da skal du nok barbere det af."
Komikeren Sascha Baron Det er grotesk. Det er langt ude. Og det er så aldeles politisk ukorrekt, at man knap tror sin egne øjne. Det gælder i høj også en scene, hvor Borat interviewer tre amerikanske feminister og tilsidst må stoppe interviewet, fordi han kommer til at tænke på Pamela Anderson og ikke kan koncentrere sig om hvad én af de gamle mænd, som han kalder feministerne, siger.
Eller i en scene fra Kazakhstan, hvor Borat stolt præsenterer den årlige tradition med et 'fang jøden'-løb, hvor store karikerede jøde-dukker løber ned ad gaderne, mens folk drillende holder pengesedler op foran dem. Undervejs lægger en af jøderne et kæmpestort æg og så siger traditionen at børnene og smadre ægget inden jødebarnet bliver udklækket.
Sundt chok
Det er så politisk ufølsomt og groft, så man aldrig har set magen i biografen. 'Borat' er i det hele taget en af den slags yderst sjældne film som man forlader lettere chokeret og rystet og med or-dene 'hvad i alverden var det?' hængende på læberne.
Der er en aldeles sund følelse. Lige så sund som 'Borat', en ualmindelig langt ude og gennem-tænkt og tankevækkende og veludført komedie om noget så højaktuelt som fordomme på tværs af jordkloden og de problemer, de fører med sig.