Ifølge Charlie
Handlinger og beslutninger
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Da instruktøren Nicole Garcia præsenterede sin film, 'Ifølge Charlie', på sidste års filmfestival i Cannes, fik filmen hård kritik, ikke mindst for at være for lang og omstændelig, hvilket fik Garcia, en erfaren skuespillerinde og instruktør, til at skære 15 minutter ud af filmen. Sådan en forhistorie antyder at der grundlæggende er noget galt med 'Ifølge Charlie'. Og den konklusion bliver der ikke vendt synderligt op og ned på når man ser filmen i den nedklippede version. Selv 15 minutter kortere virker 'Ifølge Charlie' for lang og for slap og for uforløst.
Sekvenser af høj klasse
Det er ellers ikke fordi filmen mangler kvaliteter. Den byder på adskillige små sekvenser af høj klasse, sat sammen af en instruktør med et skarpt øje for at få scenerne til at folde sig fuldt ud. Derudover er filmen befolket med fremragende skuespillere, der med deres mimik og kropssprog forstår at lægge adskillige dimensioner til deres figurer. Det gælder først og fremmest Jean-Pierre Bacri, der er ekspert i at spille koleriske og kværulantiske franskmænd, som vi før har set herhjemme i bl.a. 'Se på mig'. Her får han lov til at folde sig ud som en halvkikset borgmester for en søvnig fransk provinsby ved Atlanterhavet. De kedelige pligter som borgmester er åbenlyst langt fra så interessante som hans forhold til en pige, der er halvt så gammel som han selv.
Klodset småsvindler
Ligeså glimrende spiller Benoît Poelvoorde som en klodset småsvindler, der ikke kan få selv det mindste kup til at fungere og som falder i søvn da han endelig har chancen som håndlanger for mere tjekkede gangstere. Derudover byder filmen på et par andre af fransk films største skuespilnavne, herunder Vincent Lindon, som fornylig var på besøg i de danske biografer i filmen 'La Moustache'. Han spiller en familiefar, hvis familie er ved at gå op i limningen, ikke mindst fordi han boller udenom med en ung kvinde, der er gift med en dygtig ung videnskabsmand som pga en skrøbelig psyke valgte at slå sig ned som skolelærer i den lille provinsby. Han bliver spillet af den unge stjerne, Benoît Magimel.
Ensemblefilm
Som det fremgår er der mange hovedpersoner og de er allesammen af hankøn i 'Ifølge Charlie'. Det skyldes filmens struktur, hvor flere personers gøren og laden bliver flettet ud og ind af hinanden i det der kalder multiplot- eller ensemblefilm. Det er en fortælleform som den amerikanske instruktør Robert Altman ofte får hæderen for med sin 'Short Cuts', selvom den også danske forfatter Finn Søeborg brugte formen i sine romaner for 50 år siden. I 'Ifølge Charlie' bliver de 4-5 mandlige hovedpersoners handlinger kædet sammen af drengen Charlie. Han er vidne til flere af de voksne mænds ofte kiksede handlinger, og det har formentlig været Nicole Garcias pointe at den 10-11 årige ubesmittede dreng skal opleve de handlinger og beslutninger, der præger voksne mænd. Måske fordi han så kan lære af dem og undgå at kvaje sig. Måske fordi han skal lære hvordan det er at være mand. Svaret hænger i det uvisse, og i det hele taget virker det som om Nicole Garcia har jongleret med en masse fine intentioner som hun aldrig har formået at binde stramt og præcist op.
Svært at finde en klar pointe
I pressematerialet til 'Ifølge Charlie' forklarer hun at filmen handler om at almindelige mennesker er livets helte, og at der er noget storslået og smukt ved selv det mest triste og kedelige liv, man skal bare tæt nok på. Det lyder smukt, og måske også som lidt af en kliché, men det er svært at se belægget for intentionen i 'Ifølge Charlie'. Det er i det hele taget svært at finde en klar pointe med alt det glimrende skuespil og de kraftfuldt opsatte scener. Og uanset om Nicole Garcia havde klippet en halv time yderligere ud af filmen ville den formentlig stadig lide under sin manglende skarphed.