Opgørets time

Intens og absurd

Anmeldt af Per Juul Carlsen

12 år. Umiddelbart burde det være en drømmealder. Pubertetens fortrædeligheder med køn og sex og krop er endnu ikke indtrådt og som 12-årig er man stor nok til at forstå verdens uendelige muligheder. Sådan hænger tingene ikke nødvendigvis sammen, ihvertfald ikke i den amerikanske film, 'Opgørets time'. Den fortæller om en lille håndfuld 12-årige amerikanske børn, især tre 12-årige børn, der kæmper med deres problemer, primært ensomhed.

Mister sin tvillingebror
Der er Jacob, der mister sin tvillingebror Rudy i starten af filmen. Rudy og Jacob har været oppe at skændes med et par andre drenge i nabolaget og som hævnakt sætter de to andre drenge ild til den træhytte, Jacob og Rudy og deres to venner mødes og hygger sig i. De to drenge ved ikke at Jacobs bror og en ven overnatter i hytten. Jacobs bror brænder ihjel og fra da af lever Jacob, der har et stort modersmærke over det ene øje, med den fornemmelse, at hans forældre hellere ville have set ham død istedet for hans perfekte, udadvendte bror. Jacob vender al sin vrede mod de to drenge, der ved et uheld dræbte hans bror og ødelagde hans verden.

Den overvægtige Leonard
Hans ven, den overvægtige Leonard, har det ikke meget nemmere. Han var med i træhuset da Rudy døde. Han sprang ud af huset, men slog hovedet mod jorden, mistede lugtesansen og dermed også smagssansen og lysten til at spise al den dårlige mad, han er blevet stopfodret med siden han var lille. Han begynder at spise æbler og ser lyset i at dyrke motion, hvilket hans familie overhovedet ikke fatter en bønne af. Tværtimod begynder de at straffe ham for ikke at spise samme mad som alle andre i familien.

Veninden Malee
Og så er der deres veninden Malee, adoptivbarn med forældre, der er gået fra hinanden. Hun tror at faderen er flyttet væk pga hende og søger tilflugt i en idé om at hun er ved at blive voksen og kønsmoden og derfor bør finde sig en mand - hvilket går ud over, så at sige, en af hendes mors psykiatriske patienter, en tidligere brandmand, der plages af mareridt over voldsomme oplevelser. Hun opsøger ham og forsøger lige så stille at lægge an på ham. 

Har det ikke godt med deres alder
De tre børn har det ikke godt med alderen 12. Det er ikke sikkert at de nogensinde vil få det godt med nogen alder, men de har det ihvertfald ikke godt med den særlige kobling af barndom og voksenliv, der ligger i 12 års-alderen. De slås med problemer, som adskillige andre 12-årige slås med, omend 'Opgørets time' mildt sagt sætter tingene på spidsen og overdriver for forståelsens skyld. Da Leonard skal tilbringe en uge alene hjemme sammen med sin mor, spærrer han hende fx inde i kælderen og forsøger at tvinge hende til at spise frugt og grønt, så hun kan se kvaliteten i sund mad. Og da Malee hører sin mor skændes for gud ved hvilken gang med sin eks-mand over telefonen, bliver Malee så frustreret, at hun ender med at kalde sin mor 'en strid so'.

Et svært grænseområde
Filmens instruktør, Michael Cuesta, opererer i et svært grænseområde mellem intens drama og absurd komedie. Der er noget absurd komisk over Leonards altædende familie af sværvægtere og over Malees groteske forsøg på at lægge an på en mand, der er mere end dobbelt så gammel som hende selv. Og samtidig er der naturligvis et voldsomt alvor over børnenes problemer, ikke mindst over Rudy, der brænder ihjel i sit træhus, og hans mor, der har det bedst med øje for øje, tand for tand-princippet og først føler en vis form for retfærdighed da den ene af de to drenge, der stak ild til træhuset, hænger sig selv i sin celle i ungdomsfængslet.

En svær balance
Det er en svær balance mellem komik og alvor, men Michael Cuesta finder balancen, formentlig fordi han fortæller historien helt på børnenes præmisser. Verden er ekstrem i 12 års-alderen. Problemer virker uoverstigelige - uanset at man har et langt liv at løse dem i. Og selv om han kører filmens tema ud i nogle aldeles heftige ekstremer, hvor dansk ungdomsfilm aldrig ville komme, giver filmen rigtig god mening som billede på tilværelsen som 12-årig. Der er ingen tvivl om baggrunden for børnenes ensomhed og usikkerhed - der er en logisk, troværdig forklaring. Men filmens kvaliteter ligger først og fremmest i dens ofte fremragende skuespil, ikke mindst af Jesse Camacho som Leonard og Zoe Weisenbaum som Malee, og i dens sikre, altid præcise opsætning af hver enkelt scene. En scene, hvor en 12-årig dreng spærrer sin mor inde i en kælder og fodrer hende med æbler og salat er en grotesk idé, men det lykkes Michael Cuesta at få scenen til at virke ligeså logisk og rigtig som den er langt ude. Det samme kan siges om 'Opgørets time'. Den er langt ude, men den rammer sine figurer og sit tema lige i plet alligevel.