A Mighty Heart

En svær balancegang

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det er en voldsomt svær balancegang den engelske instruktør Michael Winterbottom er ude i med sin nye film, 'A Mighty Heart', hvor han forsøger at beskrive og indfange to menneskers personlige forhold, mens de er fanget i en højspændt politisk situation. Situationen Winterbottom forsøger at beskrive er den amerikanske journalist Daniel Pearls forsvinden og senere henrettelse i Pakistan i vinteren 2002, kort efter at amerikanske tropper væltede Taleban af pinden i Afghanistan. I medierne her i Vesten virkede historien om Daniel Pearl blot som en efterdønning til den 11. september, en historie om nogle vrede muslimske fundamentalister, der i desperation forsøgte at hævne sig på USA.

privat, intim situation
Men bag de daglige beretninger om rabiate muslimske fundamentalisters kidnapning af Daniel Pearl var der naturligvis også menneskelige følelser på spil. Bagved, på den anden side af nyhedshistorierne, sad Pearls franske, højgravide kone, Marianne, og kæmpede desperat for at få sin mand at se igen. Og det samme gjorde Pearls venner og kolleger fra avisen The Wall Street Journal og flere både pakistanske og amerikanske diplomater og politifolk, der meget nødigt ville se forholdet mellem muslimerne og amerikanerne voksede til nye, farlige højder.
Det er den private, intime situation - på den anden side af nyhedsstrømmen - Michael Winterbottom forsøger at beskrive, med hjælp fra Marianne Pearl, der har nedskrevet sine oplevelser fra dagene under sin mands tilfangetagelse og udgivet dem som bog. Og det er en afsindig svær balancegang, som det ikke lykkes Winterbottom at komme elegant ud af.

uden at udpensle
Med to af sine foregående film, 'In this World' og 'Vejen til Guantanamo' forsøgte Winterbottom at give et jordnært, uhysterisk og journalistisk nøgternt billede af to unge mænd, der forsøger at flygte illegalt fra Pakistan til det rige Vesten og fire unge engelske muslimer, der ved en fejl bliver fanget af amerikanerne i Afghanistan og behandlet som terrorister. Det var begge film, der undgik at rode rundt i forstyrrende og mudrende følelser - uanset de meget dramatiske, følelsesladte virkelige oplevelser hovedpersonerne er udsat for.
Med 'A Mighty Heart' er idéen netop at beskrive følelserne så præcist som muligt - uden at udpensle, uden at score billige point, uden at gå efter den laveste fællesnævner og lave en rendyrket kleenex-film. Med 'A Mighty Heart' forsøger Winterbottom at vise hvad der sker, når politiske begivenheder spænder ben for to menneskers drømme og planer.

finder aldrig sin balance
Men det er filmens store svaghed, at den aldrig finder sin balance. Den bliver aldrig rigtig hverken det ene eller det andet. På trods af tilstedeværelsen af en af Hollywoods pt største kvindelige starletter, Angelina Jolie, som Marianne Pearl bliver 'A Mighty Heart' aldrig et stort opsat Hollywood-drama af den slags, hvor kærligheden mellem de hvide overmennesker ingen grænser kender og de indfødte helt igennem er nogle smuskede småskurke. Og det er sådan set meget godt at 'A Mighty Heart' ikke er endt der.

for mange følelser på spil
Men filmen bliver heller aldrig et rent journalistisk dokument over en begivenhed, der fyldte nyhedsudsendelserne i en måneds tid. Dertil er der for mange følelser på spil, for meget snak om drømme og børn i omløb. Og det lykkes heller aldrig filmen at ramme en mellemting, et følelsesladet, menneskeligt dokudrama, særlig effektivt. Det gør aldrig for alvor ondt at se ægteparret Pearls drømme blive knust, måske fordi vi hele filmen igennem ved hvordan det vil gå stakkels Daniel Pearl. Og hans brutale endeligt bliver aldrig det modbydelige chok det blev i virkelighedens nyhedsudsendelser.

spændende og intenst
I stedet ligger filmens styrke et helt andet sted, i sin beskrivelse af den kaotiske storby Karachi, en af verdens største byer, og i jagten på den muslimske gruppe terrorister, der kidnapper Daniel Pearl. Undervejs er det både spændende og intenst, ofte lige så spændende som en krimi, hvor politifolk følger det ene spor til det næste og videre til det næste i jagten på skurkene. Der fungerer 'A Mighty Heart' - men paradoksalt nok ikke i de øjeblikke hvor den forsøger at ramme store følelser så rent som muligt.