4 måneder 3 uger og 2 dage

Mere spændende end en thriller

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Cirka midtvejs i den rumænske film, '4 måneder, 3 uger og 2 dage' ankommer en læge til et hotelværelse, hvor to studerende kvinder, begge i starten af 20'erne, venter ham. De efterfølgende 20 minutter af '4 måneder, 3 uger og 2 dage' er de centrale i filmen. Her står det lysende klart hvor rædselsfuld en situation alle tre er placeret i. Og det bliver klart, at der ikke er nogen simpel og nem udvej. Både lægen og de to unge kvinder risikerer flere års fængselsstraf og et ødelagt liv, hvis noget går galt.

Lægen er et dumt svin
Og så sker der det mest forunderlige. Lægen er et dumt svin, der er totalt ufølsom overfor den rædselsfulde situation, den ene pige er havnet i. Han nedgør pigerne, behandler dem som skidt, men man forstår ham alligevel godt. Man har ikke sympati for ham, men man forstår hvorfor han er så hård i munden. Pigerne har brudt flere af de aftaler, der skulle garantere ham sikkerhed. Han risikerer at få ødelagt sit liv ved at hjælpe dem. Pigerne skulle have sørget for at leje et værelse på et særligt hotel. Det mislykkedes for pigerne, dels pga af bureaukratisk rod på et hotel, dels pga af skødesløshed eller nervøsitet. Nu sidder de tre på et andet hotel, hvor lægen har været nødt til at aflevere sit ID, så han ikke har nogen vej ud, hvis politiet skulle dukke op. Derudover har den ene af pigerne fortalt lægen over telefonen, at hun er gravid i anden måned. Det viser sig at være tredie måned, hvilket gør en fremprovokeret abort langt mere risikabel. Endelig er der problemet med betalingen. En kvinde, der har hjulpet pigerne med at sætte en aftale med lægen op, har anslået et bestemt beløb, hvilket viser sig at være for lidt. Tonen mellem de tre bliver meget meget hurtigt intens ...

Den store trussel
Den lille genistreg vidner om stærkt skruet sammen den rumænske film er. Det lykkes instruktøren og forfatteren Cristian Mungiu at gøre en læge, der på ingen måde er et sympatisk menneske, forståelig og acceptabel midt i sin nedgørende og afstumpede fremtoning. Han kunne have valgt at udføre aborten og gå sin vej uden betaling. Men hvem ville ikke kræve betaling for at risikere flere års fængsel og et ødelagt liv? Og hvem kan fortænke ham i at blive vred overfor et par unge kvinder, der har overtrådt aftalerne? Scenen på hotelværelset er ubegribeligt intens, uden at den på nogen måde involverer våben eller håndgemæng. Den store trussel i filmen, de rumænske myndigheder og politiet, eksisterer kun som en usynlig skygge, man aldrig ser, og alligevel er den hele tiden yderst nærværende. Men fra det øjeblik, lægen træder ind på hotelværelset, til han opdager at intet rigtigt er som det skulle være, til han får en omgang sex oveni og han får udført aborten, er '4 måneder, 3 uger og 2 dage', mere intens end den mest intense krimi fra New Yorks underverden.

Gråt og nedslidt land
Egentlig er Cristian Mungius kneb ganske enkelt. Ligesom de to belgiske filmmagere, Luc og Jean-Pierre Dardenne i deres film som 'Løftet', 'Sønnen' og Barnet, følger han en enkelt person gennem et bestemt, kort tidsrum. Det er ikke den skrøbelige, gravide pige, men derimod hendes handlekraftige, målrettede veninde, Ottilia, filmen følger. Gennem hende ser vi pigerne forberede sig på aborten på deres kollegium, vi ser Otillia snyde sig fra at betale i bussen, vi ser værelset på lægens udvalgte hotel forsvinde ud mellem fingrene på pigerne, vi ser Otillia fuske sig igennem til et nyt hotelværelse, vi ser lægen ankomme, blive vred osv., vi ser endda det abortede foster - altimens truslen om flere års fængselsstraf for mord i et gråt og nedslidt land, hænger tungt over filmen.

Intens og sjældent medrivende
Det er i al sin enkelhed en umådeligt intens film, sjældent medrivende - i al fald, hvis man accepterer en fortællestil, hvor der intet bliver gjort for at gøre filmen lækrere og mere indbydende. Alt er gråt og goldt, håbet eksisterer tilsyneladende kun et sted på den anden side af horisonten, man sidder med en fornemmelse af pigerne og lægen snart vil løbe ind i en tilsvarende håbløs episode i deres liv. Og alligevel er det en nydelse at følge med i '4 måneder, 3 dage og to uger'.