Afsløringen

Et direkte angreb på Bush

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det er ikke mere end et par år siden Hollywood gik i en stor bue udenom alt, der lugtede bare en lille bitte smule af politik. Det var ikke fordi, der ikke var nogen protester mod Præsident Bush og hans krig i Irak og mod terrorisme i almindelighed, men ingen havde lyst til at lave film om det. Der var en udbredt angst for at virke uamerikanske og anti-patriotiske efter terrorangrebet den 11. september 2001. Men så blev der prikket hul på bylden, ikke mindst takket være den canadiske filmproducent, Jeffrey Skoll og hans politisk orienterede filmselskab Participant Productions, der søsatte filmene 'Good Night and Good Luck' og 'Syriana', begge med stjernen og kvindebedåreren George Clooney i en hovedrolle. Siden er der gået mode i at være kritisk overfor såvel Bush som Irak-krigen som angsten for muslimer i amerikansk film.

Et direkte angreb
Et af de mest direkte angreb på tonen i amerikansk politik under Bush kommer i den nye film, 'Afsløringen'. Det er ikke Bush direkte eller hans regering, der bliver skudt på, men skredet i amerikansk selvforståelse - den måde hvorpå amerikanerne har givet afkald på moral og retssikkerhed i kampen mod international terrorisme. Helt præcist tager 'Afsløringen' fat i et fænomen, der - ifølge filmen - er eskaleret heftigt siden den 11. september, nemlig hemmelige afhøringer af udlændinge, der mistænkes for medvirken i eller planer om terrorisme, og afhøres uden advokatbistand eller uden familie eller arbejde bliver orienteret. Ifølge filmen flyttes de mistænkte som regel til fængsler eller militærlejre i udlandet, hvor de afhøres under tortur.
I 'afhøringen' er det den egyptiske fødte, men amerikansk gifte kemiingeniør Anwar El-Ibrahimi, der bliver mistænkt efter at han har modtaget flere opkald fra en egyptisk terrorist under en rejse til Sydafrika. El-Ibrahimi bliver arresteret af CIA, da han lander i USA, og bliver straks fløjet til et fængsel i Egypten, hvor han bliver udsat for tortur.

Ærke-amerikansk kone
Hjemme i USA aner hans højgravide kone og 7-årige dreng intet om arrestationen. Ingen fortæller dem noget, og da El-Ibrahimis blonde og ærkeamerikanske kone finder frem til den højtplacerede kvinde, der har ansvaret for arrestationen, bliver hun blot ignoreret. National sikkerhed står på spil - alt andet må komme i anden række, lyder filsofien. Det er netop den tankegang, 'Afsløringen', vil gøre op med - det skred i det enkelte individs retssikkerhed, der finder sted med den nationale sikkerhed og terrorbekæmpelsen som begrundelse. Organisationen Amnesty International hævder at mindst 150 terrormistænkte er blevet tilbageholdt og udsat for hårdhændede forhørsmetoder siden 2001, og at CIA har indrømmet at stå bag de fleste. Og i lyset af den behandling fangerne på Guantanamo-basen på Cuba har været udsat for gennem de seneste år, er det sådan set ikke svært at tro på det autentiske i handlingen i 'Afsløringen'.

Vigtigt debatindlæg
Når filmen har problemer med troværdigheden skyldes det snarere, at den vil være et vigtigt debatindlæg i sit hjemland, USA. Den vil gerne gøre sig forståelig overfor så mange mennesker som muligt, og taler derfor i et jordnært sprog som alle amerikanere kan forstå. Den egentlige hovedperson i filmen er El-Ibrahimis amerikanske kone, der ikke kan få at vide hvad der er sket med hendes mand - en situation, som alle amerikanere i princippet kan komme ud for, ifølge filmen. Det er de basale letforståelige følelser, der bliver sat i spil i 'Afsløringen'.
Det gør naturligt nok handlingen og plottet temmelig firkantet - alle figurerne er rettet til for at filmen kan nå sin pointe. Det gælder ikke mindst den unge CIA-leder, der får til opgave at følge afhøringen af El-Ibrahimi, og som meget hurtigt får en dårlig smag i munden, hvilket han forsøger at forklare sin egyptiske forbindelse

Menneskelige mennesker
Samtidig forsøger manuskriptet med stor grundighed at understrege, at også muslimer og andre dødelige i den arabiske verden er mennesker. Det sker gennem en egyptiske forhørsleder, der får til opgave at tvinge navne på terrorister ud af El-Ibrahimi, alt i mens han forsøger at finde sin voksne datter, der er forsvundet efter at være stukket af hjemmefra. Det er først og fremmest her, i sin insisteren på at behandle arabere som lige så vigtige og menneskelige mennesker som amerikanere, at 'Afsløringen' er forfriskende og anderledes at se på. Som politisk dokumentation har den sin firkantede natur i mod sig, men som politisk film, der forsøger at give et sobert og bredere og dybere billede af en kompleks situation, må den meget gerne være et varsel om en ny tids politisk film - film, der ikke bare går målrettet efter at servere sit budskab, men også forsøger at præsentere den komplekse baggrund bagved.