Bee Movie

Det er jo hele tre temaer ...

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det begyndte for alvor med 'Antz'. Her var en tegnefilm, der med søde, talende dyr kunne tiltale børn og som med sofistikerede, ironiske kommentarer til strukturen i et klasseopdelt samfund, også kunne tale til voksne. Siden er de kommet væltende i hobetal, alle tegnefilmene hvor dyrs særlige egenskaber spejler sig i menneskenes opførsel, som i 'Bjørnebrødre', 'Happy Feet', 'Stor ståhaj' og nu i 'Bee Movie'. Den er i princippet 'Antz' med bier i stedet for myrer. Nu er det bare en bikubes opdeling, der bliver brugt til at ironisere over menneskets spøjse væsen.

Bien Barry
Helten i 'Bee Movie' er bien Barry, der ikke har lyst til at leve sit liv som en almindelig arbejdsbi, næh, han vil noget mere med sit liv, han vil ud at se verden. Det fatter de ikke en brik af i resten af bikuben, hvor ingen kan se noget mærkeligt i at pukle sig selv ihjel. Sådan har man jo altid gjort. Barrys bedste ven fatter ikke hvad Barry tænker på. Og hans forældre gør slet ikke. De har ikke fantasi til at forestille sig, at Barry skal andet end finde sin faste plads i bikubens store honningfabrik.

Sjov med arbejdskulturen
Så er 'Bee Movie' godt i gang med både at lave skæg med arbejdskulturen, hvor folk pukler sig ihjel uden at skænke det en tanke, og med tidens individualistiske tankegang, hvor alle, som Barry, vil have noget stort ud af deres liv. Og alle muligheder ligger åbne for den lille potentielle arbejdsbi, da han ved et rent held får tilbudt muligheden for at rejse udenfor bikuben sammen med bisamfundets stolteste og flotteste arbejdere, pilotbierne, der skal ud for at samle nektar i den store verden udenfor.

Det moderne menneskes dårskaber
Her er altså alle gode muligheder for en sprælsk omgang satire over det moderne menneskes dårskaber, både dem, der pukler sig ihjel og dem, der drømmer om at leve deres liv helt ud, uden de rigtig ved hvorfor og hvordan. Så langt fungerer spejlingen af bier i mennesker strålende. Men 'Bee Movie' vil mere end det. Den vil, så at sige, ud i verden og lave endnu mere satire, vil den så, og undervejs tager den et par nye spring, der ganske vist holder historien flyvende, men som desværre også fuldstændig forlader det oprindelige tema. Første spring kommer da filmen tager et spring, som nærmest har virket som tabu i animationsfilm, den lader Barry tale med en smuk kvinde, Vanessa, et rigtigt menneske, der har reddet Barry fra at blive kvast som et simpelt irriterende insekt.

Honning på tilbud
Og minsandten om ikke Barry og kvinden bliver rigtig gode venner, ja såmænd mere end det. Og da den sjove idé er blevet brugt lidt, iler 'Bee Movie' rastløst afsted med en ny idé. Nu skal Barry, der er blevet introduceret til menneskes verden gennem Vanessa opdage, at den honning, han og de andre bier slider sig selv ihjel for at producere, bliver solgt i menneskenes supermarkeder, endda på tilbud.

Frisindet, eventyrlysten bi
Det er såmænd en skæg idé, og et nyt skægt tema, men da den bliver præsenteret over en time inde i filmen, er 'Bee Movie's rastløshed og evindelige trang til hele tiden at skifte retning og introducere nye temaer blevet for trættende. 'Bee Movie' havde uden tvivl stået stærkere, hvis den havde holdt sig til en enkelt tema og ladt idéerne vokse ud af det, hvis den fx havde fortsat med det oprindelige tema om den frisindede, eventyrlystne bi, der ikke gider pukle sig ihjel ved et samlebånd, men som vil ud at opleve verden og bl.a. prøve at sidde fast i trådene på en tennisbold, som to mennesker slår frem og tilbage på en tennisbane.