Fighter

En næsvis anmeldelse

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Egentlig er det jo frygtelig næsvist, det her. Natasha Arthy finder på en fornuftig, velmenende historie fra det virkelig nutidige Danmark. Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel skriver et hæderligt og fornuftigt manuskript sammen med Natasha Arthy på baggrund af Arthys historie. Og Natasha Arthy instruerer en velmenende og hjertevarm film, der på bedste vis forsøger både at gøre en indvandrerpiges splittelse mellem to kulturer nærværende for kridhvide og blegfede danskere og at servere en historie om en unge såkaldt nydansker, der har modet og viljen til at være sig selv.

Indvandrerpigesportsdrama
Det er altsammen prisværdigt og 'Fighter' illustrerer så glimrende hvad den hårdt prøvede Aicha skal gå igennem for at blive tilnærmelsesvis accepteret som den hun er. Derfor er det frygtelig næsvist at hævde, at 'Figther' ikke er det, den kunne være blevet, en vildere, større og især mere overraskende film. Det havde så absolut klædt den med et større vingefang, flere vilde idéer, flere fantasstiske udfoldelser. Som 'Fighter' kommer op i biograferne nu er den pæn og nydelig og tilforladelig. Grundlæggende er der ikke noget i vejen med den, men den er så pæn og direkte og ren i spyttet, at man aldrig er i tvivl om hvor den er på vej hen. Det skyldes ikke mindst filmens grundlæggende drama, der bestemt ligner noget vi har set før, fx i det 5 år gamle engelske indvandrerpigesportdrama, 'Bedre end Beckham', hvor en pige med indisk baggrund forsøger at få lov til at pleje sin drøm om at spille fodbold mod hendes forældres vilje.

Avancere socialt
I 'Fighter' har vi en sød, men indestængt og frusteret danske pige med tyrkisk baggrund, der drømmer om at blive til noget stort indenfor den asiatiske kampsport. Desværre er hendes familie af den gamle skole. De vil gerne have at pigen bliver uddannet til læge, ligesom sin storebror, og bliver gift ind i en bedre stillet og agtværdig familie, så både Aicha og hendes far kan avancere socialt. Og hvis Aicha ellers skulle være i tvivl om hvor svært det er som pige at bryde sådan et mønster, så kommer de lokale indvandrerdrenge hurtigt og kontant og gør hende opmærksom på det.

Kraftigt og tydeligt kridtet op
På den anden side af Aichas splittede identitet står de unge danskere, der ikke forstår Aichas baggrund. Pigen Sofie fra Aichas kung fu-hold forstår ikke hvilke problemer Aicha slås med og endnu sværere er det med hendes sparringspartner, den flotte Emil, der gerne vil kæreste med Aicha, men flækker sammen i grin når Aicha begynder at tale om at blive gift.
For at gøre det hele endnu mere besværligt har Aicha en mønsterstorebror, der er blevet uddannet som læge og skal giftes ind i en finere familie, hvilket har den lækre sidegevinst, at Aichas far får en bil til at køre taxa i.
Alt er altså kridtet meget kraftigt og tydeligt op i 'Fighter'. Det er også en fin idé, når nu man som Natasha Arthy henvender sig til unge danskere af enhver etnisk herkomst, unge mennesker, der ikke bare skal have en god dramatisk og actionmættet historie, men også en oplevelse, de kan forholde sig til og som de kan bruge til noget. Men det havde så absolut været befriende hvis Natasha Arthy og hendes to medforfattere havde forsøgt at sprænge eller bare udfordre den tydeli-ge og kraftigt optrukket drama, filmen er bygget på.

Tørt og realistisk
Aichas familie er meget tørt og realistisk beskrevet. I de enkelte tilfælde hvor der bliver sluppet karikeret humor løs i beskrivelsen af familien, som da Aichas mor hører Aicha stønne mens hun laver mavebøjninger og tror der er en mand i hendes soveværelse, giver det filmen et klart løft. I det hele taget ville 'Fighter' have godt at noget mere sprælsk og karikeret humor, og altså i det hele taget slipper tøjlerne og understrege sin pointe ved at gå amok. Når nu filmen alligevel beskæftiger sig med kung fu-kampsporten, der har givet mere eller mindre dubiøse helte muligheden for at skeje ud i talrige film, og når nu filmen har hentet en ekspert ud i genren, Xian Gao, der har været med til at koreografere kampsportscener i bl.a. den kinesiske film, 'Tiger på spring, drage i skjul', hvor så ikke lade det gråvejrsbrune, leverpostejfedtede Nørrebro eksplodere i kampscener henover tagene? En enkelt scene viser ganske vist Aicha og Emil i vildt konkurrende løb henover tagene, men hele seancen bliver holdt på et realistisk plan.

Klassisk kulturkløftdrama
Hvorfor ikke vise, at Aicha drømme giver hende vinger, i overført betydning? Det eneste tidspunkt filmen giver kampsporten og fantasien lov til at folde sig ud er i de scener, hvor Aicha bliver overfaldet af sin indre dæmon på gaderne på Nørrebro og i scenerne, hvor Aicha dyster under et kung fu-stævne.
Men som nævnt: Den slags krav er frygteligt næsvise. 'Fighter' er i bund og grund en velsammenskruet lille film, der får podet et klassisk kulturkløftdrama og en klassisk dannelseshistorie med en god portion eksotisk krydderi i form af kung fu-sporten. Det kunne sagtens være meget værre. Men altså også lidt bedre.