Gone Baby Gone

En iskold spand vand i hovedet

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Stakkels Casey Affleck. Han har haft et hårdt år. Det kan godt være, at han er rykket flere divisioner op i hierakiet blandt Hollywoods skuespillere, men han har også spillet et par roller, der virkelig må kræve et grundigt forarbejde og store overvejelser som skuespiller.

Tilbundsgående karakterstudie
Først udførte han et tilbundsgående karakterstudie af den såkaldte kujon, Robert Ford, der blev berømt og forhadt for at myrde western-myten Jesse James. Umiddelbart var Robert Ford et simpelt menneske, en småtyv og et ynkeligt væsen, der drømte om berømmelse og derfor skød Jesse James på det mindst farlige og mest belejlige tidspunkt: da James havde ryggen til fordi han var igang med at rette på et billede, der hang skævt på hans væg. Men i den moderne og ganske anderledes western, 'Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford', graver Casey Affleck dybere ned i et menneske, der måske nok var en kujon og et pjok og en wanne-be fra ende til anden, men også et menneske, der havde mod nok at uskadeliggøre en af westerns mest berømte skurke. Den mangesidede figur fik Casey Affleck bredt ud foran publikum på en måde så det var umuligt bare at affærdige ham som kujon eller wannabe eller helt, men som et menneske med en helt særlig, lærerig skæbne.

Amanda forsvinder
Næsten præcis det samme kan man sige om Casey Afflecks rolle i thrilleren 'Gone Baby Gone', instrueret af hans mere berømte skuespiller-storebror, Ben Affleck. Her spiller Casey Affleck en ung privatdetektiv, Patrick Kenzie, der sammen med sin kæreste Angie har specialiseret sig i at finde folk, der mangler at betale regninger eller er stukket af hjemmefra - den slags småtterier.
Men en dag forsvinder den 6-årige Amanda fra Patricks gamle nabolag i Boston. Og pludselig står Amandas onkel og tante hos Patrick og Angie og be'r dem om at finde pigen. Det er en opgave af en tyngde og alvor som Patrick aldrig har beskæftiget sig med før. Han er ikke vild med den, men på den anden side er det svært at sige nej, når folk trygler om hjælp til at finde en forsvunden 6-årig pige, der muligvis er i kløerne på en pædofil galning.

Erfaringens pondus
Politiet bryder sig ikke spor om at Patrick skal til at blande sig i efterforskningen, men som den øverstbefalende i politiets særlige afdeling for forsvundne børn konstaterer, så kan det ikke skade at flere mennesker hjælper til med at finde pigen inden det er for sent. Og politidirektøren taler med erfaringens pondus. Hans egen datter blev pint og myrdet nær hans eget hjem. Alle, fra pigens slægtninge over politifolkene til Patrick, er dybt fokuserede af at finde pigen i live. Men sagen viser sig at være mere kompliceret end bare at redde en lille pige ud af hænderne på en lokal sexgalning. Pigens mor viser sig at først at være drukkenbolt, så narkoman og narkoluder. Og inden længe står det også klart, at hun og hendes kæreste har forsøgt at franarre en lokal gangster en stor sum penge.

Skarptsynet detektiv
Herefter begynder et indviklet spil at rulle. Og da Patrick, der engang selv har været en rod i Bostons mindre glamourøse kvarterer, undervejs viser endog ganske betydelig evner som skarpsynet detektiv, står han tilsidst overfor et voldsomt dilemma. Skal han holde sig til loven og redde pigen hjem til en stupid og uduelig mor, der langsomt men sikkert vil spolere datteren? Eller skal han hjælpe datteren til at få et andet og måske bedre liv hos andre forældre?

Urovækkende og udfordrende
Det er et overordentligt svært valg. Uanset hvad Patrick gør, kan han ikke undgå at gøre noget omtrent halvt forkert. Det stiller Casey Affleck i samme store dilemma som i rollen som Robert Ford i 'Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford'. Og dermed brillerer filmåret 2007 ved at præsentere samme skuespiller i to af de mest tankevækkende og urovækkende og udfordrende roller. Sjældent har en film stillet så åbent et spørgsmål til publikum som 'Gone Baby Gone' gør tilsidst. Og sjældent har det været så svært at tage stilling til et moralsk dilemma på film.
Det er det usædvanlige og særlige ved en ellers stereotyp film, der undervejs går fra klichéfyldt socialt drama til indviklet og snørklet thriller, men ender med noget så sjældent som at smide en spand iskoldt vand i hovedet på sit publikum.