Hvid nat

En sjældent velkonstrueret dansk film

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det er mærkeligt som nogen film kan kravle ind under huden på én og gemme sig i fjerne afkroge i baghovedet. Pludselig, mens man vasker op eller stopper for rødt på cykel, dukker et ansigt, en bevægelse eller en replik fra filmen op - uden nogen særlig forklaring eller begrundelse. Fx er uskyldige sætninger som 'Vi står lige og laver noget lækker mad' og 'Jeg har selv købt en af de lejligheder derovre' dukket op i hovedet på den her anmelder adskillige gange i løbet af den sidste uge - uden at jeg har bedt dem op eller har haft brug for dem.
Hvorfor? Den eneste logiske forklaring er at filmen, replikkerne stammer fra, 'Hvid nat', er særlig effektivt skruet sammen. Det er ikke epokegørende, nytænkende skuespil, replikkerne er heller ikke nødvendigvis skelsættende, men hele opsætningen af filmen er foretaget med en usædvanlig grundighed. Skuespillerne ser ud til at være valgt med største omhu, skuespillet er rettet til med overblik og sikker hånd og kulisserne og omgivelserne virker nøje overvejede. Skuespilleren, der udtaler ordene 'vi står lige og laver noget lækker mad', hedder Anne Sofie Byder, er ikke specielt markant og hendes rolle i filmen er ikke særlig stor. Men der er noget ved hendes tøj, måden hendes hår sidder på, hendes udstråling og fremtoning, og de omgivelser hun er placeret i, den lækre topmoderne lejlighed med elevator i stedet for trappe, der gør de i princippet ligegyldige ord 'Vi står lige og laver noget lækker mad' særligt gennemtrængende.

Succesrig og kold
Sætningen har ikke engang nogen fremaddrivende betydning i filmen. Det er blot en orienterende bemærkning til Anne Sofie Byders mand i filmen, den succesrige og kolde forretningsmand, Ulrich Nyman, der lige er kommet hjem fra arbejde. Ulrich har været ude for at sælge nybyggede lejligheder til unge mennesker, der gerne vil have et godt sted for dem selv og deres kommende børn. Det er i den sammenhæng Ulrich har udtalt ordene: 'Jeg har selv købt en af de lejligheder derovre'. Den sætning betyder til gengæld rigtig meget i 'Hvid nat'. Den er til for at understrege at Ulrich er en kold og kynisk forretningsmand, der gerne lyver for at hive penge i kassen. Sådan en sætning glemmer man ikke lige med det samme. Den gør ondt. Og den beskriver Ulrich Nyman med stor præcision. Så velfungerende ruller 'Hvid nat' afsted i løbet af de første 15-20 minutter, hvor personen Ulrich Nyman bliver præsenteret og skåret til for publikum. Vi lærer ham at kende som kynisk slyngel og ser ham derefter falde fra hinanden da han ved at uheld slår en fordrukken bums på et morgenværtshus ihjel. Hans bror og far, der er advokater, sørger for at rulle et par hyperprofessionelle forsvarsadvokater i stilling, og sjældent har så små biroller gjort så stærkt et indtryk på film. Der er en enorm selvsikkerhed og overlegenhed over deres optræden, som om det at forsvare en kynisk forretningsmand, der har slået en drukkenbolt ihjel ved et lille uheld, er ligeså simpelt som at pille en bussemand ud af næsen.

Over- og underdanmark
Sjældent er forskellen på over- og underdanmark blev skåret så kraftfuldt og potent ud. Det er selvfølgelig også meningen. Ulrich Nymans liv på business class skal stå i skarp kontrast til livet i det slidte københavnske nordvestkvarter, hvor drukkenbolten, hans forslåede kone og to børn bor. Der er imidlertid noget, der nager Ulrich Nyman. Han kan ikke bare tage så nemt på at have slået et andet menneske ihjel. Han bliver mut og han opsøger sin gamle far, en topadvokat på Frederiksberg i København, for at sige tak for assistancen med at få ham hjem fra kachotten. De to har tydeligvis ikke set hinanden i meget lang tid.

Fremragende skuespil
Undervejs i det her forløb er 'Hvid nat' gået fra den ene stærke replik, til den næste fremragende skuespilpræstation og til den ene stærke personbeskrivelse og hångribelige lokalitet til den næste. Man har virkelig fornemmelsen af at være med et par succesrige forretningsmænd på værthus, da Ulrich og hans to kompagnoner skal drikke øl tidligt på morgenen. Man har virkelig en fornemmelse af at være tilstede hos Ulrich Nymans coole, selvsikre gamle far, spillet med stor underspillet udstråling af Morten Grundwald, der er meget langt fra Benny i Olsen-banden. Man har aldrig set Lars Brygmann framstå så overbevisende som knudemand som i rollen som Ulrich Nyman. Og ikke mindst er det næsten uforståeligt, at Rikke Louise Andersson spiller skuespil i rollen som enken Karina Nielsen i Nordvestkvarteret. Man har en fornemmelse af at hun er ganske enkelt er et rigtigt menneske, der er klippet ud og sat ind i den her følsomme thriller.
Det er ikke svært at sætte nogle fedtede fingre hist og pist på 'Hvid nat'. Forløsningen bliver skåret lovlig meget ud i pap til sidst i filmen, og man endnu engang en fornemmelse af at dansk films gulddreng, Anders Thomas Jensen, har siddet ved sit skrivebord og konstrueret sig frem til et følelsesladet melodrama i manuskriptet, præcis som i Susanne Bier-filmene 'Brødre' og 'Efter brylluppet'.

Sjældent velkonstrueret
Men det ændrer ikke ved at 'Hvid nat' er en sjældent velkonstrueret film, en følelsesladt thriller med en række stærke figurer, yderst fornemme skuespilpræstationer og omgivelser, der står så stærkt som var man selv til stede i dem. Det er en film, der kryber ind i én og gemmer sig steder, man slet ikke var klar over, man havde.