I Am Legend
Palle alene på Manhattan

Anmeldt af Per Juul Carlsen
Langt hen ad vejen er 'I Am Legend' Hollywood når det er allermest Hollywood. Når det er størst og flottest og vildest. Det er Hollywood for fuld udblæsning, på et niveau hvor meget få, hvis overhovedet nogen, andre filmnationer har midlerne og redskaberne og håndværket og pengene til at være med. Det er blockbuster-Hollywood, special effects-hollywood, action-Hollywood. Det er den side af Hollywood, frankofile filmelskere elsker at se ned på, og det er det Hollywood, filmfreaks, som afskyr fransk film, elsker.
Kvalitets-blockbuster
Og det, der gør 'I Am Legend' interessant i den sammenhæng er, at den langt hen ad vejen er et af de bedste bud på en kvalitets-blockbuster i år 2007. Den smider ikke om sig med buldrende og brovtende og pralende effekter, men fortæller sin historie nøgternt og roligt, i en gammeldags, fortælleform, så de fleste kan være med. Den er proppet til randen med computereffekter, men i det store og hele, ihvertfald i den først del af filmen, ser man dem ikke. Effekterne er med få virkemidler blevet brugt til at skabe en verden, der ligner vores, men som kun kan eksistere i fantasiens verden, fx på film.
Ukrudt og græs på Manhattan
I den virkelige verden ville selv ikke de rigeste filmskabere i hele verden få lov til at hærge store dele af Manhattan, sprænge et af New Yorks vartegn, Brooklyn Bridge i luften, eller lade ukrudt og græs vokse op på Times Square, som om ingen havde været på pladsen i 3-4 år. Og ingen ville få lov til at lade en løvefamilie overfalde og bide et rådyr ihjel midt på en af New Yorks indfaldsveje. Men det sker altsammen i 'I Am Legend', og det er så livagtigt og ligetil og naturligt, at man ikke tænker over at det nødvendigvis må være skabt med computerteknik.
Kraftfuld og potent
Derfor står 'I Am Legend' så stærkt som kraftfuld og potent Hollywood-blockbuster. Den har en historie at fortælle, og i det meste af filmen bruger den sine effekter til at få den historie til at fremstå så livagtigt og tydeligt som muligt. Det ser helt igennem fantastisk ud når filmens hovedperson, videnskabsmanden Robert Neville, drøner rundt i New Yorks tomme, tilgroede gader i en sportsvogn og skyder efter rådyr med sin riffel. Men meget videre går 'I Am Legend' ikke i effektbrøleri. Ikke før til sidst i filmen da den slipper en bunke helt og aldeles tydeligt computerstyrede rabiesbefængte galninge løs på vores hovedperson.
rabiesbefængte vilddyr med superkræfter
Men indtil da fortæller den forbavsende roligt historien om videnskabsmanden, der bor alene på Manhattan, kun i selskab med nogle sultne levende døde mennesker, der heldigvis ikke kan tåle sollys og sin trofaste følgesvend, hunden Samantha. Vores Palle-alene-i-verden forsøger dels at overleve, dels at udvikle et middel mod den virus, der startede som en succesrig kræftmedicin, men som siden tog livet af 90 procent af jordens befolkning og gjorde en stor del af de resterende 10 procent til rabiesbefængte vilddyr med superkræfter. Hver dag afgiver han rapport om sine oplevelser og sin forskning til eventuelle andre overlevende derude.
Fred har flyttet sig
Det er naturligvis en tilværelse, der er som skabt til at drive et menneske fra forstanden. Og Neville bruger en del af sin tid på at køre ind til en gammel cd- og dvd-butik og låne en dvd ad gangen mens han leger at alle de mannequin-dukker, han har stillet op i butikken, er virkelige mennesker. Og da han en dag opdager, at én af dem, ham, han kalder Fred, har flyttet sig mange hundrede meter, er hans sunde fornuft ved at stå af.
Hollywood i bedste form
Havde instruktøren Francis Lawrence bevaret roen hele filmen igennem, havde han undgået at lade filmens menneskemonstre gå amok i en computerstyret rus og havde han undladt at introducere Gud og gøre Robert Neville til en ny Jesus og hele historien til en moderne pendant til Noah Ark, kunne 'I Am Legend' havde været en rigtig stor oplevelse, en velfortalt, stilren katastrofefilm. Desværre kan Francis Lawrence ikke styre sig. Men indtil han mister grebet, er 'I Am Legend' Blockbuster-Hollywood for fuld udblæsning og i bedste form.