preload loader
chuckandlarry
 

Skrevet af: Per Juul Carlsen

 

Jeg erklærer jer hermed for Chuck og Larry

Hollywood har stadig homoangst

pile_2

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Hollywood har altid haft et noget angst og skræmt forhold til homoseksuelle. Det er ikke noget, filmproducenterne i filmbyen rigtig har haft lyst til at røre ved, for tænk nu hvis folk blev skræmte eller frastødte over at se på homoseksuelle, eller hvis de magtfulde kristne organisationer skulle bandlyse filmen. Det ville altsammen betyder et stort tab i indtægter.
For to år siden gjorde den følsomt forstående homo-western 'Brokeback Mountain' tilsyneladende en ende på Hollywoods homoangst, men kun tilsyneladende.  Med 'Jeg erklærer jer hermed for Chuck & Larry' træder Hollywood to skridt tilbage. Her er en film, der tænker som Hollywood plejer. "Det er nogle andre, nogen vi ikke rigtig kender, der er homoseksuelle - det er selvfølgelig ikke os."

Homoseksuelles rettigheder
Filmen kommer ganske vist buldrende med store armbevægelser, bannere og proklamationer og hævder at forsvare homoseksuelles rettigheder og gøre opmærksom på det store hykleri i det amerikanske samfund. Men den ender sjovt nok med at være præcis et eksempel på det hykleri, den påstår at gå til angreb på. Den er selv et glimrende eksempel den tankegang, der altid har præget Hollywoods forhold til seksuelle mindretal.
For nu at starte et sted, kan vi slå fast, at filmens hovedpersoner ikke er homoseksuelle, nej for satan da, de er skam helt igennem straighte hetero'er, de er endda brandmænd, hvis store kvaliteter er mandsmod og muskelkraft. Ved et tilfælde, et temmelig besynderligt tilfælde, ender de to hovedpersoner bare med at skulle fremstå som homoseksuelle. Den ene af dem, Larry, har mistet sin kone og kan kun beholde sin gode lejlighed, hvis han gifter sig igen. Larry har imidlertid ingen ny kvinde i sit liv - han har ingen kvinde, han tør betro sine to børn i tilfælde af at han skulle komme ud på en ulykke på sit farlige brandmandsarbejde.

Kamel på kamel på kamel
Men hov, han har jo sin rigtig gode buddy fra brandvæsenet, Chuck. De to holder sammen i tykt og tyndt, ham tør Larry stole på, hvis han selv skulle komme noget til. Hvis de to nu gifter sig, kan han beholde sin lejlighed og en tro på børnenes trygge opvækst. Og så skidt så med at Chuck med sin ekstreme hang til porno og almindelig hetero-sex i lange baner ikke ligefrem er et væsen, man forbinder med en tryg opvækst for sine børn.
Lad os lige ta' den igen. De to stærke brandmænd bliver nødt til gifte sig og fremstå som homoseksuelle for at den ene, Larry, kan beholde sin lejlighed og føle sig tryg overfor sine børns. Det er et absurd, nej tåbeligt, udgangspunkt for en film. Der skal sluges kamel på kamel på kamel for at acceptere præmissen for 'Jeg erklærer jer hermed for Chuck & Larry'. Og man bliver rigtig tør i munden, da Chuck og Larry finder ud af, at de amerikanske myndigheder slår meget hårdt ned på de løgnagtige hetero'er, der udgiver sig for at være homoseksuelle for at udnytte lovgivningen. Der er op til 5 års fængsel. Og naturligvis er advokaten, der skal varetage Chuck & Larrys interesser, en gudindesmuk ung kvinde, som den sex- og kvindeglade Chuck straks forelsker sig i.

Mindre elegant drengerøvshumor
De homoforviklinger kommer der flere ganske morsomme situationer ud af, men for hver gang Adam Sandler og Kevin James er sjove, skal vi igennem 5-10 stykker overgearet og mindre elegant drengerøvshumor, såsom en ekstremt overvægtig mand, der skal reddes ud af et brændende hus og som slår en gigantisk prut efter at have væltet ned ad en trappe og landet ovenpå de to brandmænd.

En besynderlig idé
Undervejs møder de talrige homoseksuelle, der opfører sig overearet, langt ud, og spøjst. Alle homoseksuelle i filmen er bifigurer med løse håndled og excentrisk adfærd. Og da filmen når sin afslutning, råber den højt om hvor vigtigt det er at anerkende homoseksuelle, selvom filmen først og fremmest har travlt med at vise hvor opofrende og hjælpsomme og rigtig gode kammerater, brandmænd er. Hvis filmen virkeligt ville kæmpe en sag for homoseksuelle, havde Chuck & Larry naturligvis forelsket sig rigtigt i hinanden, men så stort mod og konsekvens har folkene bag 'Jeg erklærer jer hermed for Chuck & Larry' slet, slet ikke. Her er det stadig de andre, de lidt mærkelige, der er homoseksuelle. Vi andre leger bare homoseksuelle for at beholde vores lejlighed og beskytte vores børn.
Det er i allerhøjeste grad en besynderlig idé, der ligger bag 'Jeg erklærer jer hermed for Chuck & Larry'. Og det er meget, meget svært at forestille sig, at folkene bag 'Jeg erklærer jer hermed for Chuck & Larry' er gået i seng under arbejdet med filmen uden at ligge søvnløse i et stykke tid og tænke. 'Det er altså et eller andet i vejen med den her historie. Den er ikke logisk. Den hænger ikke sammen'.

Send eller anbefal link

Instruktør:

Dennis Dugan

Genre:

Komedie

Land:

USA

Premieredato:

28. september 2007

 
 
 

Lyt til

Fredag 14.03

 

Lørdag 21.03 og søndag 1.03 på digital radio

 

Få Filmland som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Filmportrætter:

Filmfolk på P1

Filmfolk på P1 kigger i sommerens løb på en række markante, danske filmfolk, som måske ikke står i første række, når det gælder opmærksomhed, men som skaber vigtige spor i dansk film.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Filmland > Anmeldelser > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.