Pirates of the Caribbean 3 - Ved verdens ende

Meget mere af det gode

Anmeldt af Thomas Holmby Hansen

Hvis nogen for fem år siden havde spurgt, om sørøverfilmen mon havde en fremtid i filmbusiness, ville latterkanonerne uden tvivl overdøve selv den mest voldsomme udladning af kugleflyvende knald fra det gode skib, Den sorte Perle. Men ikke i dag - i dag er vi blevet klogere - i dag ved vi, at hvis man adopterer Eroll Flynn-sørøvernes gamle frihedsromantik og parrer den med en baljefuld sort ironi og for millioner af kroner speciel effekts, så får man en succes. Og når man så skubber Johnny Depp frem i front som den konstant grænseoverskridende, sarkastiske og drukfældige kaptajn Jack Sparrow, så stiger succesen til episke højder. Og skidt så med, at den historie man fortæller - og som man nu har brugt tre film på - er noget fortryllet vrøvl. Denne gang startende hvor to’eren slap - med en død kaptajn Jack Sparrow, der pludselig bliver brug for igen.

Havets frie fugle
Ja, her har vi den så. Havets frie fugle - nogle ville nok kalde dem gribbe - er presset helt ned i dækket af det modbydelige ostindiske handelskompagni, der fra sin base i Singapore undertrykker og hænger de brave frihedselskere. Og derfor må havenes 9 piratkonger samles - de ni piastre lægges i fælles bunke - og modstanden mod lovløsheden forenes. Men problemet er, at Jack Sparrow døde med en af disse piastre på sig. Den døde kaptajn har selvfølgelig ikke fået lov at hvile i fred, han er sendt i ægte sørøver-limbo på den anden side af verdens ende.

Glæd jer
Så hele første del af filmen handler om, at vores velkendte helte Elisabeth Swann (Kiera Knightley) og Will Turner (Orlando Bloom) er gået i kompagniskab med Jacks tidligere ærkefjende kaptajn Barbossa (Geofferey Rush) for at få en anden ærkefjende, Singapore-piraten Sao Feng (Chow Yun-Fat), til at sponsere et skib med besætning, der skal til verdens ende - og så lige et stop længere. Men turen går til verdens ende, og ganske rigtigt finder de Jack Sparrow, der bare ikke er så vild med at forlade sit limbo for at hjælpe sine såkaldte venner. Tilbage går det - ind i den rigtige verden, ind til forrygende dueller mellem Jacks skib ’Den sorte perle’ og legenden ’Den flyvende hollænder’. Speciel effects når de tager sig mest effektivt og besnærende ud. For fans af de to første pirates-film kan jeg kun sige: Glæd Jer. Der er meget mere af det gode

Sløjfe på historien
Jack Sparrow har ikke mistet formen af at være død, Will turner viser endelig, at han ikke er Legolas, men at han rent faktisk også rummer lidt mørkere sider, ærkerivalen kaptajn Barbossa springer ud som en dygtigt manipulerende pirat-politiker, og singapore-piraten Sao Feng er en af den slags allierede, man hellere så på fjendens side. Og så kan de trofaste glæde sig over, at der faktisk bliver bundet en sløjfe på historien, der får den til at virke afsluttet. Ikke at vi besværes med en bredside logiske følgeslutninger mod det uafvendelige afgørende valg. Men bare det at vi får fordelt skæbnerne mellem vores hovedpersoner - og så skidt med, at der stadig pjasker løse ender og iturevne historietråde rundt på de syv verdenshave - og nu altså også helt ude ved verdens ende. Det gør ikke så meget i de her historier, hvor absurditeterne står i kø og nærmest snubler over hinanden. F.eks. hvis man går hen og bliver højstemt romantisk under en fægtekamp med en skibsladning fjender.