Rich kids
Livet i overhalingsbanen
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Fornylig bragte en dansk avis et interview med en pige fra et rigt nordsjællandsk hjem, der bekræftede at hun drak, tog stoffer og havde sex til højre og venstre - altsammen iklædt, eller afklædt, dyrt designertøj. Pigen var ikke ligefrem lykkelig over sit liv, men det var den bedste tilværelse, hun kunne få øje på og havde set i øjnene at hun ikke havde begavelse nok til en uddannelse, der kunne levere økonomien til et fremtidigt liv med stoffer, designertøj og fester. Hendes eneste fremtidsperspektiv var at finde en rigmand, der ville gifte sig med hende pga hendes udseende. Det havde hendes far endda været så utrolig venlig at bekræfte hende i. Det er en historie fra nutidens Danmark og selvom den er kortfattet og simpel, rummer den alle ingredienser til en god film. Den har et miljø, en konflikt og et perspektiv. Det er ikke svært at se pigens liv for sig. Det er en hel lille film i sig selv. Faktisk er det meget mere film i den lille historie end i hele den nye danske film, der beskæftiger sig med samme emne, 'Rich Kids' - bare med 7 unge horende, drikkende, sniffende og fortabte børn istedet for én.
Når rige unge nordsjællændere går amok
I forbindelse med 'Rich Kids' har filmens instruktør og idémand, Rune Bendixen, ganske vist forfattet et statement, der skal understrege nogle perspektiver i filmen, men filmen er aldrig i nærheden af at gribe fat i dem. 'Kan vi stole på, at de unge kan udvikle vores danske demokrati og være garanter for, at etik og moral bliver overholdt, når de er opvokset i et kynisk, elitært og menneskefjendsk miljø og har lært deres værdinormer her?' spørger Rune Bendixen. Men han er ikke selv interesseret i at svare på spørgsmålet. 'Rich Kids' er ikke en skarp, polemisk film om de konsekvenser det har, når rige unge nordsjællændere går amok. Det er derimod en heftig og vild ungdomsfilm, fuld af musik, fuld af musikvideo-lignende æstetik, fuld af lir, simpelthen. Der er ingen perspektiv, ingen vision, kun en konstatering, at unge rigbørn går amok i stoffer, sprut og sex, pakket ind i lækker musikvideoæstetik.
Alt for få perspektiver
Det meste af filmen foregår i løbet af en enkelt nat, hvor en af hovedpersonerne har fødselsdag. Der skal drikkes igennem på stamklubben og i løbet af det næste døgn kammer flere af figurernes liv over i vold og destruktion. Men længere når filmen ikke. Lærer filmens figurer noget - eller gør de det samme ugen efter? Vi ved det ikke. Og instruktør Rune Bendixen vil ikke gætte med. Med andre ord er der for lidt konsekvens og alt for få perspektiver i 'Rich Kids'. Filmen fortæller os gang på gang, at børnene opfører sig som de gør, fordi de savner de forældre, de aldrig ser og som bare efterlader sig en enorm sum lommepenge og en smart lånebil. Til sidst hamrer filmen pointen ned i halsen på publikum, da en af pigerne i filmen lader sig gennembanke for at familien skal besøge hende på hospitalet og give hende noget opmærksomhed. På det tidspunkt er det dårlige forhold til forældrene blevet gentaget så mange gange, at det er blevet en kliché i sig selv. Her kommer man igen til at tænke på pigen fra avisartiklen. Hun har allerede foretaget sig et valg om sin fremtid, ikke fordi det er hendes drøm, men af nød. Det er den eneste fremtid, hun kan få øje på. Alene af den grund er hendes historie langt mere gribende end de spradebasser i 'Rich Kids', der tror de kan leve ubekymret til verdens ende.
Fattigt manuskript
Sagt på en anden måde er det et umådelig fattigt manuskript, der ligger til grund for 'Rich Kids'. Det interessante for Rune Bendixen har tydeligvis været livet med stofferne, sprutten, magten og den hurtige, ukærlige sex, og der har ikke været overskud til at forsøge at flette en tilnærmelsesvis god historie ud af de virkelige skæbner, der åbenbart ligger til grund for filmen. Det er betydeligt nemmere at få skuespillet og replikkerne i en film til at fungere, når man har et godt manuskript og en klar retning i historien at spille op i mod. Af samme grund går det helt galt for 'Rich Kids'. Skuespillet er ofte ubehjælpsomt stift og replikkerne er til tider tåkrummende pinlige. De er tydeligvis skrevet ned på et stykke papir undervejs, men ingen har gjort sig den ulejlighed at høre efter hvordan de lyder når de udtales.
Selvovervurderet
'Rich Kids' har brugt det meste af det seneste år på at markedsføre sig som en vigtig film om et stykke dansk nutid. Det er i høj grad en selvovervurdering. Der er langt mere gods, langt mere liv, langt mere perspektiv, langt mere film i den korte, enkle avisartikelv om pigen, der skal have fundet sig en rig mand.