Spurven
Et monument af en spurv
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Lad os kalde dem monumentfilm. Det er den slags stort opsatte, for ikke at sige monumentalt opsatte, film, der handler om en virkelig person, gerne en stor kulturpersonlighed, som stadig har en stor plads i folks bevidsthed. Der er ikke film, der bliver sat i værk fordi nogen har nogen særlig vigtig historie at fortælle eller en god og skarp pointe at give videre til sin samtid. Det er film, der bliver skabt fordi alle er enige om at der da bør være en film om den her store kulturpersonlighed, der stadig betyder så meget for os. Og når filmen så er søsat, så kan man følge den op med hele apparatet af nyindspillede cd’er eller udstillinger eller foredrag og talløse artikler og tv-programmer og alt hvad der hører med. Sidste år blev Johnny Cash fx trukket frem og pudset af med filmen ’Walk the Line’ og herhjemme skulle H.C. Andersen have været gennem samme tur i forbindelse med 200 årsdagen for hans fødsel. Den monumental-film blev bare aldrig til noget.
Spurven var en ulykkesfugl
Det nyeste monument af en film er ’Spurven’, en beretning om den franske sangerinde Edith Piaf. Og den er på alle måder typisk for monumentalfilmene. Instruktøren Oliver Dahan har tilsyneladende ikke haft en noget nyt eller særligt, han gerne ville fortælle om Edith Piaf. Der er ikke nogen ny vinkel til at forstå hende eller opfatte hende eller høre hendes musik på en ny måde. Olivier Dahan har bare været fascinereret af kvinden og hendes umådeligt dramatiske liv, der var så fuld af op- og nedture at selv ikke den mest fantasifulde manuskriptforfatter kan være med. Hendes mor forlod hende da hun var 6 år og hun voksede op blandt ludere på sin farmors usle bordel. Hendes far tog hende med ud at gøgle på landevejen, da han endelig kom hjem fra første verdenskrig. Som 16-årig fik hun en datter, der døde som spæd af meningitis. Hun levede blandt alfonser og småkriminelle i Paris, da hendes sangstemme blev opdaget af en impressario, der kort efter blev myrdet. Hendes livs kærlighed, bokseren Marcel Cerdan, døde ved en flyulykke. Hun var udsat for en alvorlig trafikulykke, der gav hende så store smerter, at hun blev afhængig af morfin. Spurven var i særdeleshed også en ulykkesfugl.
Klassisk dramatisk stof
Altsammen klassisk dramatisk stof. Den slags store myter eller græske tragedier bliver skabt af. Problemet er bare det samme, som det er med de fleste monumentale biografiske film om store personligheder eller store kunstnere. Der er ingen pointe med filmen. Ingen forfatter ville nogensinde sætte sig til at skrive et helt igennem fiktiv manuskript om en sangerinde som Edith Piaf. Der mangler simpelthen en pointe og en mening med den historie. Den vil os ikke noget. Det var på alle måder et interessant og dramatisk Piaf levede, men filmen har ikke andet at fortælle os end at Piaf levede så stærkt for sin sang og sin kunst fordi hendes liv var fuld af tragedier. På et tidspunkt nægter hun at stoppe en koncert og lade sig indlægge på hospital fordi hendes eneste helle i tilværelsen er på scenen. Det er så absolut alt andet end en ny vinkel at anskue kunstnere og deres kreativitet fra.
Skøjter afsted
Som adskillige andre monumentalfilm skøjter ’Spurven’ fra den ene store begivenhed i Piafs liv til den næste - og de er allesammen med. Det er vanvittig flot sat op og ofte yderst effektfuldt filmet og fortalt, men det havde givet rigtig god mening, hvis der var blevet luget ud i tragedierne og istedet givet plads til en pointe, man som almindeligt menneske i 2007 kunne pille ud og bruge til noget. Sjældent har en film været så fuld af bifigurer, der ikke foretager sig andet end at være tilstede i filmen. De er udelukkende med fordi de også har været tilstede i den virkelige verden, men de spiller ingen rolle i filmen, de har ingen særlig personlighed andet end at være veninde, drukpartner, manager, påklæderske, pianistinde eller hvad det måtte være. ’Spurven’ er indbegrebet af en monumentfilm - en kolos af et vidnesbyrd om en stor kunstners liv og levned. Men alt end en film, der vil fortælle noget nyt eller bare noget - eller en film, der giver en fornemmelse af at komme tæt på mennesket og fæno-menet Edith Piaf.