Words of Advice - William S. Burroughs on the Road

Tilgiv dem, thi ...

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det er en spøjs verden, man bliver inviteret indenfor i med dokumentarfilmen 'Words of Advice'. Der er en enorm respekt for filmens emne, forfatteren William S. Burroughs, så stor en respekt, at hvis filmkameraet havde været opfundet på Jesu' tid og havde filmet Jesus på sin tilfældige vej gennem en lille landsby og bagefter havde sat en dokumentarfilm sammen, kunne den have set nogenlunde ud som 'Words of Advice'. Så havde der været optagelser af Jesus, der hilste på sine lokale disciple, af Jesus, der holdt en prædiken et sted i landsbyen, optagelser af de tilbageværende venner fra Nazareth, der fortalte om Jesus gøren og laden mens han var i byen,  måske endda optagelser fra den gamle stald i Bethlehem, hvor Jesus var blevet født og et interview med den lokale fårehyrde, der havde revet sin stald ned fordi han var træt af at have kristne fans rendende hele tiden.

En ekcentrisk fætter
Det er sådan en ærefrygt, der præger 'Words of Advice'. De to erfarne dokumentarister bag filmen, Lars Movin og Steen Møller Rasmussen, overvejer slet ikke at stille spørgsmål ved William S. Burroughs betydning og virke. Fra starten af filmen skal man være klar over, at Burroughs var et særligt og vigtigt menneske. Punktum. Der er naturligvis ikke tale om afgudsdyrkelse eller forgudelse af Burroughs, men vi er ikke så langt fra i en film, hvor instruktørerne og Burroughs ven, John Giorno, tager os med på besøg i Burroughs gamle lejlighed i New York, hvor vi ser, hvor hans seng stod og hvor han holdt af at sidde og læse science fiction-bøger. Hvor instruktørerne lader os hilse på en af Burroughs' venner i hans sidste leveår, en ekcentrisk fætter, der bl.a. fortæller om en mærkelig kunstkniv, som Burroughs fik af en af sine berømte disciple, rockmusikeren Kurt Cobain. Og hvor vi ser Burroughs dukke op i boghandelen The Book Trader i København, mens en del af København kunstinteresserede undergrundsmiljø, herunder et par medlemmer af gruppen Sort Sol, kigger nysgerrigt og andægtigt på den her gamle mand med den særlige knirkende, drævende stemme, den flyvske fantasi og det sirlige pæne tredelte jakkesæt med slips.

Hans gøren og laden
Gennem hele filmen er der et ønske om at dokumentere William S. Burroughs bevægelse, hans gøren og laden, gennem verden, især gennem København på hans besøg i boghandelen The Book Trader og spillestedet Saltlageret i 1983. Det sidste filmen ønsker, er at udfordre Burroughs, revse ham, problematisere ham, pille ved hans gudestatus indenfor de seneste 40 års undergrundskultur, endevende ikonet William Burroughs, analysere hans kunst, spørge om forholdet mellem Burroughs ekcentriske tosserier og hans betydning for eksperimenterende kunst og for punk- og sampler-kulturen.

Dårlig privatdetektiv
'Words of Advice' er udelukkende for store fans - eller disciple - af Burroughs i de øjeblikke, hvor filmen nysgerrigt beglor de steder, Burroughs har betrådt. Til gengæld er filmen paradoksalt nok mest interessant i de scener, der understreger at Burroughs ikke var så iscenesat og ekcentrisk, som eftertiden gerne ville udstille ham som. Det viser sig især i en sekvens, hvor Burroughs lader sig interviewe af en af sine store fans, den danske digter Dan Turell, under besøget i boghandelen The Book Trader. Turell spørger til et af Burroughs ekcentriske jobs undervejs i hans ekcentriske liv, nemlig arbejdet som privatdetektiv, og Burroughs svarer, at han var en dårlig privatdetektiv og at han kun arbejdede som en sådan i to måneder. Med andre ord var jobbet som privatdetektiv ikke nødvendigvis et udslag af en ekcentrisk livsstil, snarere en ung mand, der havde brug for nogle penge eller bare et job mens han spekulerede på hvad han skulle bruge livet til.

Et forholdsvis normalt menneske
Ejeren af The Book Trader betror os bagefter med et glimt i øjet, at Turell og Burroughs aldrig rigtig svingede sammen. Burroughs i det sirlige, pæne jakkesæt, synes at Turell var mærkelig med sin iscenesatte udstråling og sine sorte fingernegle. Her bliver billedet af Burroughs endelig udfordret og han fremstår pludselig som en pæn, ældre mand - ganske vist en mand, der har levet som junkie og som slog sin kone ihjel ved et uheld - men stadig et forholdsvis normalt menneske, der tilfældigvis var udstyret med en fantasi, som gav ham en særlig status i kunstverdenen.
Det havde været rigtig interessant med flere af den slags spøgsmål ved ikonet William S. Burroughs. Istedet har Lars Movin og Steen Møller Rasmussen serveret en film, der først og fremmest har en funktion. At sige sætningen: 'William S. Burroughs var her'.