Den du frygter

Dybt foruroligende, medrivende og intelligent

Anmeldt af Marie Høst Andersen

Michael (Ulrich Thomsen) er en såkaldt almindelig familiefar, som er kørt fast i hverdagens trummerum. Han har taget orlov fra arbejdet, men synes alligevel ikke at han rykker sig ud af stedet. Han prøver så småt at skubbe til vanerne, at lokke sin kone Sigrid (Paprika Steen) med et nyt sted hen, men selv biografturen med vennerne bliver skrinlagt til fordel for hjemmehygge. Da Sigrids bror, Frederik (Lars Brygmann), som er læge, fortæller om et nyt forsøg med antidepressiv medicin, melder Michael sig som forsøgsperson uden at fortælle det til sin familie. Og nu sker der endelig noget med Michael - han bliver gladere, føler sig mere fri for hæmninger og bekymringer. Men inden længe skrinlægges forsøget, da forsøgspersonerne udviser aggressiv adfærd. Michael beslutter dog at fortsætte i hemmelighed, men begynder så småt at ændre personlighed for alvor.

Aldrig overfortællende
Filmen åbner med Michael, som står og ryger på terrassen af sit hus, og kigger ud over en sø. I voice-over hører vi hans dagbogsnoter. Han er udkørt og utilfreds. Har taget orlov, men føler ikke at det har ændret hans liv som forventet. Dagbogen fortsætter gennem filmen og er den direkte tilgang til Michaels hoved og forandringen i hans forståelse af verden. Dette indblik i Michaels tilstand, gør at mange hverdagsagtige situationer sættes i nyt lys gennem højtlæsning af tankerne. Dette fremhæves af filmens formsprog, hvor der ofte filmes uden om scenens egentlige omdrejningspunkt, men i stedet dvæles på Michaels reaktion. Ofte slutter scenen før man når til klimaks, men nøjes med en opbygningen til situationer, som vi kan gætte hvordan slutter. Filmen bliver derfor aldrig overfortællende, men lader publikum selv komme til de rette konklusioner.

Kynisk manipulerende
Forandringen i Michael sker umærkeligt, et lille skridt af gangen. Han er i begyndelsen blot en mand, som vil lidt ud af de faste vaner. Han vil gerne sælge den lækre arkitekttegnede villa, og tage ud at rejse, men hans kone føler endelig, at de er landet der hvor de altid drømte om at være. Michael føler sig hæmmet af Sigrid, som alt for længe har fået lov til at bestemme, og med pillerne indenbords begynder han at finde på såkaldte 'korrektioner', som kan få magtforholdet på ret køl igen.
Michaels oprør er ikke at slå i bordet og tale med store bogstaver for at få sine omgivelsers opmærksomhed. Han bliver nærmere kynisk manipulerende, for at opnå den respekt og magt som gør ham tilfreds. Og det er det som er så uhyggeligt. For ingen ved at noget er ravruskende galt, før det er for sent.

Det nye jeg
Filmens kerne er, at Michaels jeg forandrer sig udenfor det vi betegner som normalt. At han ikke længere er sig selv. Men hvad vil det egentlig sige? Måske var han i virkeligheden ikke sig selv tidligere, hvor han var holdt nede af samfundets og sine egne konventioner, men nu er han ved at finde ind til kernen af sit jeg. Dette nye 'jeg' er blot ikke ligeså bøjeligt og behageligt som hans omgivelser kunne ønske.

Suspense og surprise
Filmen er fortalt med den helt rette blanding af suspense og surprise. Vi ved, at noget ildevarslende er på vej, men ikke præcist, hvor vi havner. Hvor langt kommer han ud? Hvad kan han finde på? På intet tidspunkt træder filmen over stregen og bliver urealistisk eller for dramatiseret. Uhyggen befinder sig i overfladen af almindelighed på det psykisk afvigende, og det anderledes blik på hverdagens dramaer, som utroskab, karriere, og forældreskab. Pludselig virker det som bagateller i forhold til det, at miste sin sociale intelligens. At gå fra at være en vellidt mand, far og ven til at blive sociopat, uden at nogen egentlig aner uråd før det er for sent.

Satiriske pletskud
Manuskriptet har Kristian Levring skrevet i samarbejde med Anders Thomas Jensen (ligesom til dogmefilmen 'The King is Alive' fra 1998) og dette manuskript er virkelig en bedrift. Historien er dybt intelligent, foruroligende og medrivende. Den efterlader sit publikum med ny indsigt og flere spørgsmål at spekulere over. Dialogen flyder med Anders Thomas Jensens vanlige sans for det naturlige og skævhederne derunder. Ind i mellem rammes der også plet med en af hans typiske satiriske pile, som fremkalder et smil.
Ulrich Thomsen spiller overbevisende og ildevarslende, og gives fint modspil af Paprika Steen og Emma Sehested Høeg, som spiller datteren Selma.
Der er i det hele taget ikke nogen fingre at sætte på Kristian Levrings nye film.
Hvis du kun ser én dansk film i år, er det 'Den du Frygter' du skal bestille billet til.