4
Lidt for letkøbt
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Fire hunde ligger på en gade et sted i en storby i en rolig nattetime. Pludselig rejser de sig og styrter væk, hylende i vilden sky mens fire enorme boremaskiner begynder at banke løs i asfalten, hvor hundene lå. Rundt om hjørnet drøner 4 store lastbiler med sneplove, der pløjer gennem snesjappen i gaderne. Sådan begynder den russiske film, '4' - og sådan fortsætter den.
Russisk ingenmandsland
Sidst i filmen holder en flok ældre kvinder fest et sted langt ude i det russiske ingenmandsland. De skyller store mængder vodka ned mens de skærer store lunser fedt og kød af en stor gris, og gumler det i sig med hænderne. Festen bliver vildere og vildere indtil kvinderne begynder at hakke løs i den resterende gris og kaste rødvin på hinandens nøgne bryster.
Goldt landskab
Inden da trasker en ung kvinde, der arbejder som prostitueret i storbyen, gennem et tåge-indhyldet, goldt landskab, på vej mod den landsby, hvor hun blev født, og hvor hendes søster netop er afgået ved døden på en slags fabrik, hvor hun har formet brød, som ældre kvinder har tygget, til dukker. Den unge prostituerede kvindes travetur gennem landskabet bliver akkompagneret af en slags gyserfilmkulisse-lyd af den slags, vi kender fra David Lynch.
Nøgle til universet
Tidligere i filmen, helt i starten, i en lang sekvens mødes tre mennesker i en sen nattetime på en bar. De lyver alle om deres arbejde. Den prostituerede kvinde hævder at arbejde på et reklamebureau, en kødgrossist påstår at levere vand til Kreml og en klaverstemmer lader som om han er biotekniker, der har været med til at klone mennesker i særlige egne af Rusland. Han kan tilmed afsløre at tallet fire er en slags nøgle til universet.
Beskidt sprog
Nej, '4' er bestemt ikke nogen almindelig film. Den er heller ikke vanvittig langt ude og den har skam en rimelig klar handling og struktur, selvom man først opdager den midt inde i filmen - hvis man vel at mærke koncentrerer sig. Det står aldrig helt klart hvad den debuterende instruktør, Ilya Khrzhanovsky, der var 28, da han færdiggjorde film i 2004, har forestillet sig med filmen. Den er ofte blevet opfattet som en mareridtsvision om det moderne Rusland, til stor irritation for Khrzhanovsky, der selv hævder, at han kun har optaget filmen i Rusland fordi han bor der og kender landet. Alligevel er det moderne Rusland blevet temmelig stødt over filmen, som det russiske kulturministerium har bandlyst pga, som det hedder, 'beskidt sprog og indføjelsen af afskyvækkende scener'. Khrzhanovskys idé med filmen er snarere at provokere publikums følelser med en række scener, der udfordrer vores verdensbillede.
Nøgne bryster
Billeder af ældre festende kvinder, der kaster alkohol på nøgne bryster et sted i et hedensk, okkult landskab er bestemt også udfordrende for vores sanser. Det samme er billedet af et enormt landskab af frossent kød, hvoraf noget af 15 år gammelt, og tanken om klonede mennesker, der lever i særligt udvalgte egne af verden, giver bestemt heller ikke ro i sjælen.
Stangstive ældre kvinder
Alligevel er det svært for alvor at blive provokeret eller chokeret af Khrzhanovskys billedvision, der er skabt i samarbejde med den 20 år ældre forfatter, Vladimir Sorokin, en af Ruslands mest anerkendte nulevende forfattere. At filme stangstive ældre kvinder uden tænder mens de laver skæg med hinandens hængepatter er en rimelig billig form for provokation. Og at hævde, at der findes en nøgle til vores univers, og at nøglen er det simple tal, 4, hvorefter man undlader at forklare eller uddybe yderligere, kræver heller ikke ligefrem nogen stor indsats fra kunstneren selv.
Letkøbt chok-taktik
Over hele Ilya Khrzhanovskys debutfilm er der en letkøbt chok-taktik, som antyder, at manden ikke rigtig ved hvad han vil, andet end at skubbe og støde lidt til vores verdensbillede. Heldigvis viser den unge russer et særligt og originalt billedsprog. Han elsker lange scener, hvor kameraer kravler helt op i ansigtet på skuespillerne og nærmest sidder midt inde i scenerne istedet for at iagttage dem udenfra. Han zoomer ud og inde de særeste steder og udfordrer dermed vi publikums forventninger om hvad det egentlig er, vi skal holde øje med på et filmbillede. Især billederne af den prostituerede kvinde, der drysser rundt med sine tvillingesøstre, eller klonede søstre i den mudrede, grå russiske muld har en særlig og usædvanlig skønhed over sig.
'4' er fascinerende at skue, absolut, i flere scener, men som helhed giver filmen en fornemmelse af letkøbt provokation, der vil få størstedelen af publikum til at reagere som hundene i starten af filmen, at løbe bort i alle retninger - ikke hylende i chok, bare lidt frastødte, men mest af alt indifferente.