Amazing Grace

En hymne til godheden

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det tager et stykke tid før man vænner sig til emnet. Hvorfor i alverden skabe en film om kampen for at afskaffe slaveriet i England omkring år 1800? Hvad skal vi bruge det til i år 2008? Er vi ikke allesammen, eller ihvertfald næsten alle, enige om at handlen med afrikanske slaver var en skamplet på linie med nazisternes forsøg på at udrydde jøderne? Og er det ikke kun et lille, ynkeligt mindretal, der vil stille spørgsmålstegn ved om nogle menneskeracer skal tjene andre blindt?

Umenneskelige begivenheder
Men efterhånden som 'Amazing Grace' skrider frem, træder pointen frem. Det handler ikke nødvendigvis om den umenneskelige handel med afrikanere, det her. Det handler om politikere, der dedikerer hele deres politiske liv til en sag i hele menneskehedens tjeneste. Og det handler samtidig om alle de mennesker, der kigger den anden vej, vel vidende at der finder grufulde og umenneskelige begivenheder sted i deres nærhed, men også af den overbevisning, at de begivenheder er nødvendige for at alle vi andre kan leve et godt liv.

Renhjertet politiker
Det giver jo straks mere mening i 2008. Renhjertede politikere, der kæmper indædt og ubønhørligt for en god sag, kan vi altid bruge - omend det i den sammenhæng er værd at huske på, at Hitler jo også synes han kæmpede for noget godt og brugbart. I princippet skulle man tro, at filmen var skabt som en fanfare til valget af Barack Obama som præsident i USA. Ihvertfald er Obama i høj grad blevet modtaget som lige netop sådan en renhjertet politiker, vi har brug for, præcis sådan en som William Wilberforce, hovedpersonen i 'Amazing Grace', en mand, der gennem omkring 30 år kæmper for at få svineriet med afrikanerne forbudt.

Smertefulde sygdomme
Det er ikke så nemt som man skulle tro nu om dage. Hovedparten af den konservative fløj i det britiske parlament holder fast i slaveriet af frygt for, at hele samfundsøkonomien bryder sammen - og så må man jo se stort og flot på at mange tusinde afrikanere bliver kvalt i deres eget opkast eller dør af smertefulde sygdomme pga de grufulde forhold på slaveskibene.
 Men William Wilberforce bliver ved, trods et svigtende helbred. Han bliver ved og ved. Han er en vaskeægte helt, ikke fordi han slår fjenden ihjel med sværd, spyd eller maskingevær, men fordi han ad parlamentarismens vej udmanøvrerer sine modstandere, og det er en del af filmen styrke, at Wilberforce bliver beskrevet som et almindeligt menneske, en både skrøbelig og stærk sjæl, der tvivler på sin egen handlekraft, men ikke kan lade være med at kæmpe.

Behørig patos
Sådan en indsats skal selvfølgelig hyldes med behørig patos, og lad os bare slå fast, at 'Amazing Grace' får alt hvad den kan trække af salvelsesfuld slagkraft tilsidst. Som tilskuer kan man ihvertfald ikke være i tvivl om at man skal glædes over at verden er blevet et bedre sted.
 Det er ganske spændende at være vidne til, og historien om William Wilberforce og kampen mod slaveriet er fascinerende - ikke mindst takket være Wilberforces medsammensvorne, den tidligere kaptajn på et slaveskib, John Newton, der stikker af fra det hele og skriver hymnen 'Amazing Grace' i et forsøg på at få renset sin sjæl for sine ugerninger.

Heksedoktor og mørkemand
Historien bliver skæmmet temmelig meget af instruktøren Michael Apted og hans manuskriptforfatteres forsøg på at presse Wilberforces samtidige ind i historien. En af hans kampagneledere, Thomas Clarkson, får en mærkelig position som en slags heksedoktor og mørkemand med langt hår og skorstensfejerhat. I virkeligheden har hans rolle formentlig været stor - i filmen er han bare et kulørt vedhæng. Det samme gælder Wilberforces kone, som må formodes at have betydet noget for ham. Her i filmen ser vi hende først og fremmest i en mærkelig kejtet og komisk flirt, hvor hun og Wilberforce nægter at være interesseret i hinanden selvom det modsatte tydeligvis er tilfældet. Heldigvis fungerer et par af skurkerollerne meget bedre, ikke mindst den lille Duke of Clarence, der insisterer på at gamble med sin nye niggerslave, da han ikke har flere penge at spille hasard for.

Knudret og kejtet
For at sige det lige ud er 'Amazing Grace' en ofte knudret og kejtet fortælling med en lang række svinkeærinder og figurer og scener, der kun er med for komikkens skyld eller fordi de lugter lidt af de virkelige historiske begivenheder. Man kan også sagtens beskylde den for at være et alt for nemt og ufarligt stykke politisk aktivisme eftersom den hylder nogle historiske begivenheder, som det er meget svært at være negativt stemt overfor.
 Men trods de store problemer har 'Amazing Grace' en smittende glæde ved at fortælle sin historie. Der er en charme og en livsgnist, som ganske enkelt er meget svær at brokke ihjel.