Australia

En håbløst romantisk idé

Anmeldt af Per Juul Carlsen

'Et liv levet i frygt, er et liv halvt levet', står der på logoet for den australske instruktør, Baz Luhrmans filmselskab, Bazmark. Det er et ganske passende motto for Luhrman. Med sin nye film, 'Australia', har han kastet sig ud i et projekt, der burde fremkalde grundig angst og bæven hos enhver filminstruktør. 'Australia' er et enormt ambitiøst projekt, en film, der nærmest er dømt til at fejle - et modigt, nej dumdristigt, og håbløst romantisk projekt, der muligvis kan hive mange mennesker i biografen, men nødvendigvis også må få en gang drøje gang hug fra mange sider.

Storfilm som i gamle dage
'Australia' er et forsøg på at lave en storfilm som i gamle dage. Den er blevet kaldt Australiens 'Borte med blæsten', men er snarere et australsk svar på den amerikanske storfilm 'Pearl Harbor', der for 7 år siden blev en overraskende stor succes i USA med sin kobling af en grandiøs kærlighedshistorie og blodige historiske begivenheder. 'Australia' forsøger nemlig intet mindre end at koble en grandiøs kærlighedshistorie sammen med japanernes bombning af havnebyen Darwin og samtidig såmænd beskrive Australiens sjæl.

Ambitiøst så det basker
Det er ambitiøst så det basker. Det kan umuligt gå godt. Men Luhrman kaster sig over sin opgave uden at ryste på hænderne og uden skrupler eller kvababbelser ved at bruge den slags billige kneb, der må give ballade med intellektuelle og meningsdannere. Alene filmens kærlighedshistorie er så højt svunget, at den bliver nødt til at gokke hovedet ind i et eller andet.

Stærk og sej
På den ene side står Luhrmans billede på den moderne australier, kvægdriveren Drover, en gæv og modig mand, stærk og sej som en okse, uden fine fornemmelser, men med Australiens barske natur i sit blod - sammen med en god del billig sprut, naturligvis. Drover bliver iøvrigt spillet af Hugh Jackman, der fornylig blev kåret som verdens mest sexede mand. Og på den anden side står billedet på australiernes moderland, England, i form af den yndige, adelige, velplejede og fisefornemme farm-ejer, Sarah Ashley, der dukker op i Darwin med læssevis af kufferter med fint fransk undertøj, men efterhånden bliver overvundet af Australiens rå charme. Hun bliver spillet af Australiens største Hollywood-stjerne, Nicole Kidman.

Symbolsk beretning
Det er selvfølgelig ikke bare en kærligheds-historie, det er alletiders største australske kærlighedsdrama, en symbolsk beretning om hvordan Australien voksede sig stor og stærk nok til at score sit eget mødrende ophav. Det er i sig selv en dumdristig konstruktion, Luhrman er ude i der, og han gør det ikke nemmere for sig selv ved at give den alt hvad den kan trække af melodramatiske afskedsscener, romantisk danseri og op- og nedture.

Enorme armbevægelser
Armbevægelserne er lige så enorme når det gælder forsøget på at beskrive de hvide australske nybyggeres forhold til indfødte aboriginere. På Sarah Ashleys farm bor en stakkels ca. 10-årig dreng, Nullah, der er halvt hvid, halvt aboriginer, hvilket var en uheldig kombination i det nordlige Australien i 40'erne. På det tidspunkt havde myndighederne længe praktiseret en politik, der gik ud på at fjerne aboriginernes børn fra deres forældre og sendte dem på særlige opdragelsesanstalter, hvor deres kulturelle baggrund blev udrenset. Den ubarmhjertige trussel hænger over hovedet på Nullah, der har et ben grundigt placeret i hver sin kultur.

Australske bondeknolde
'Australia' er altså også et symbolsk forsøg på at gøre op med den ubetinget største skamplet i landets historie. Det understreger Luhrman med en lille, ussel havnebar, der fungerer som et billede på Australiens udvikling. Her vælter svedige australske bondeknolde sig i sprut, mens kvinderne er henvist til en særlig afdeling ved siden af og aborigerne simpelthen er forbudt adgang. De mandschauvinistiske og racistiske regler bliver der naturligvis gjort op med undervejs i filmen, først da den fimsede Sarah Ashley viser sig at have endog meget kraftige ben i næsen da hun får en lukrativ aftale med hæren for næsen af den lokale, magtfulde kvægbaron.

Vil fange landets sjæl
Det er altså helt igennem nogle dramatiske og spændende og vigtige begivenheder Baz Luhrman har fingre i, og det ville være helt fantastisk hvis det havde lykkedes for ham at skabe en moderne storfilm, der fortæller Australiens historie og fanger landets sjæl. Det bliver bare aldrig tilfredsstillende. Forholdet mellem Drover og Ashley er så bombastisk sat op, at det ikke føles som kærlighed mellem mennesker, men kærlighed mellem monumenter. Det er umuligt at blive grebet af. Og ofte har Luhrman så travlt med at nå alt det, han skal, at scenerne bliver jappede og forjagede istedet for storslåede. Det er som om Luhrman har været så optaget af at skabe en klassisk storfilm, at han har glemt at holde øje med om indholdet kunne bære. Han skruer op for alle volumen-knapper, men glemmer at nogle situationer kræver ro og underspillethed. Han vil fylde vores sanser med oplevelser, men overser, at der er noget, der hedder kvalme.
Men sådan måtte det gå. 'Australia' er en håbløst romantisk idé. Måske skulle Luhrman overveje at være bare en lille smule angst og nervøs næste gang.