Body of Lies

Skæg og blå solbriller anno 2008

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det sjoveste øjeblik i den nye actionfilm, 'Body of Lies', er aldeles ufrivilligt komisk. En amerikansk agent ankommer til en markedsplads, hvor en mulig muslimsk terrorcelle skal skygges. Den ankomne agent fortæller sin kollega, at han ikke kan se andre agenter, der skygger terrorcellen. 'Jeg har fået øje på et par stykker', forklarer kollegaen tilbage, hvorefter han udpeger tre personer. Vi publikum opdager meget hurtigt et fællestræk ved de tre personer. Det er de eneste på hele den tætfyldte markedsplads, der bærer solbriller.

B-film-agtigt filmsprog
Det er ikke meningen, det skal være morsomt, men det er det i allerhøjeste grad. Det forekommer helt igennem bøvet, at en dygtig og erfaren filmmager som den 71-årige brite, Ridley Scott kommunikerer i så letgennemskueligt og b-film-agtigt filmsprog. Men det er desværre det sprog, 'Body of Lies' taler i. Filmen beretter om farlige og alvorlige manøvrer blandt amerikanske agenter i mellemøsten og blandt blodtørstige muslimske terrorledere, men den gør det i et overgearet skæg-og-blå-briller-sprog, som hænger meget dårligt de aktuelle og alvorlige begivenheder, filmen tager fat i.

Fede eksplosioner
Det virker som om filmen har haft nogle alvorlige pointer i tankerne engang i tidernes morgen. Men undervejs har Ridley Scott og hans filmhold alligevel besluttet sig for, at det var sjovere at lege med seje spionkameraer, fede eksplosioner og smarte solbriller. Det er besynderligt som alle amerikanske agenter i 'Body of Lies' render rundt med solbriller mens alle almindelige mennesker i mellemøsten klarer sig uden. Og det er besynderligt som alle mennesker, der kører i bil i 'Body of Lies' kører hurtigt og hårdt opbremsende. Ingen sætter sig bare i sin bil og kører roligt afsted. Næh, de speeder hårdt op og lader hjulene hvine ved enhver lejlighed.

Moralsk uangribelig agent 
De alvorlige pointer Ridley Scott strejfer forbi undervejs, handler om konflikten mellem araberne i mellemøsten og vi vesterlændinge i Europa og USA. Hovedpersonen agent Ferris, der bliver spillet af Leonardo DiCaprio, er fx en retskaffen og moralsk uangribelig agent, der holder mere af livsstilen og attituden i mellemøsten end af sit hjemland, USA. Og han bliver oprigtigt ked af det, da hans makker bliver sprængt i stumper og stykker af en raket. Ferris har til opgave at finde frem til en fundamentalistisk terrorleder, der har sprængt bomber flere steder i Europa, og i den sammenhæng slår han sig sammen med den jordanske sikkerhedschef, Hani, en arrogant og gammeldags ledertype, men også en mand, der tror på gamle idealer. Han kræver fx at han og Ferris kan stole fuldstændigt på hinanden.

Småfed og selvfed
Det er Ferris helt med på, men hjemme i USA har Ferris en ublu CIA-chef, Hoffman, spillet af Russell Crowe, der er ligeglad med Ferris aftaler. I sin arrogance tromler han fuldstændig henover Hanis operationer. På den mest klodsede vis spolerer en vigtig operation i Jordan - uden at komme med anden forklaring end at 'han var nødt til at gøre det'. Hvorfor det? Vil Ridley Scott fortælle os, at vi i den vestlige verden i almindelighed ikke er til at stole på og at vi har mistet nogle af de basale værdier i et samfund? Nej, skidt med det. Historien skal videre. Agenterne skal have deres solbriller på, der skal køres vildt i bil, og selvom Ferris er rasende på den småfede og latterligt selvfede Hoffman med de lysebrune solbriller, indvilliger han i at fortsætte arbejder i mellemøsten. Ja, han iværksætter endda en lumsk operation, hvor han lader som om han stabler en ny terrorcelle på benene for at lokke den virkelige terrorleder Al-Saleem til sig. Det er i sig selv en mærkeligt dubiøs operation, der ikke virker specielt logisk, men endnu mere underligt er det, at den retskafne og moralske Ferris pludselig foreslår at udnytte og aflive uskyldige mennesker i en lyssky operation.

Meget mudret sprog
Hvad vil Ridley Scott egentlig med 'Body of Lies'? Hvis han vil sige noget om konflikterne og krigene i mellemøsten, så taler han i et meget mudret sprog. Hvis han vil sige noget om CIA, siger han ihvertfald ikke noget nyt og spændende. Og hvis han bare vil underholde med en intens og engagerende historie, skulle han tage at skære drastisk ned på solbrillebudgettet næste gang. Det er ganske enkelt umuligt at tage CIA's operationer i mellemøsten alvorligt, når alle de hemmelige agenter tydeligt kan genkendes på deres solbriller, deres vilde bilkørsel og deres evindeligt overseje sprog.

Energisk DiCaprio 
Leonardo DiCaprio leverer en af sine sædvanlige energiske og dedikerede præstationer som Agent Ferris, og han er klart det bedste aktiv i filmen. Russell Crowe er derimod aldeles forfærdelig som den småfede og selvfede Hoffman, der taler som om han er på et konstant kokaintrip. Og den gamle mester, Ridley Scott, ser ud til at fuldstændig at have mistet sit ellers sikre greb om sine virkemidler i den her mærkeligt overgearede og oppustede agentfilm.