Cleaner
Kriminalitetens rengøringsmand
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Det er slet ikke nogen dårlig idé, det her - bestemt ikke nogen dårlig idé. Nu har vi efterhånden set utallige amerikanske krimier og tv-serier om hårdkogte politifolk, der ser så meget ulykke og brutalitet, at de ikke kan leve et almindeligt familieliv ved siden af jobbet som samfundets skraldemænd. Og her kommer så en film om en politimand, der vælger at forlade politistyrkerne og blive samfundets rengøringsmand. Når nogen er omkommet et eller andet sted, ved en ulykke, ved et uheld eller ved et højst overlagt mord, dukker Tom Carver op med sit nøje tilrettelagte arsenal af maskiner, klude og kemikalier for at vaske størknet blod, hjernemasse og andre uheldige kropsvæsker væk.
Kunne ikke tåle mosten
Egentlig er Tom Carver altså et lidt sølle væsen, en mand, der ikke kunne tåle mosten, og istedet må hygge sig med at fjerne alle spor af ubehagelige begivenheder. Men det er langt fra det fulde billede af Tom Carver. Da han på et tidspunkt i 'Cleaner' får stillet spørgsmålet: hvad er det værste, du har set i din tid som politimand? fortæller han følgende historie om et lille barn, der er vidne til at hendes mor bliver skudt ned af en gemen indbrudstyv.
Psykisk knæk
Det er Tom Carvers egen kone og datter han fortæller om. Den personlige tragedie er årsagen til Carvers psykiske knæk og årsagen til at han forlod politiet for istedet at rydde op efter snavsede ulykker og mord. Den psykologiske profil er altså skåret rimelig klart ud. Her er en mand, der forsøger at fortrænge og udrense sin kones voldelige død ved at rydde op efter alle blodige ulykker og ubehageligheder. Han er endda så fokuseret på at holde snavset ude af sit åsyn, så fokuseret på ikke at behandle sin kones død, at han glemmer at støtte sin stakkels datter, der ihærdigt søger en far, som lever i nuet og omkring hende istedet for hele tiden at holde fortidens spøgelser på afstand.
Blege klichéer
Det er slet ikke noget uinteressant billede at lancere i den store amerikanske krimi-mytologi. Og et stykke henad vejen fungerer det OK i action-filmen 'Cleaner' - men også kun et stykke hen ad vejen. Og kun lige netop OK. Udover den lille leg med at klassisk tema i amerikanske krimier, og udover den interessante figur, Tom Carver, er der ikke meget, der fungerer overbevisende i 'Cleaner'. De øvrige figurer er blege klichéer, der ikke bidrager med nogetsomhelst til billedet af Tom Carvers skrøbelige psyke. Men dårligst fungerende af alt, er filmens plot - det plot, der er så vigtigt for at en god krimi kan fungere.
Krøllede anstrengelser
Det giver udmærket mening, at Tom Carver en dag opdager, at han har ryddet helt og aldeles op efter et blodigt mord, som politiet slet ikke havde noteret sig. Carver er altså blevet taget ved næsen af en eller anden morder, der skulle have nogen til at rydde effektivt op. Men hvem er så den morder? Det handler resten af filmen om, og filmens forfatter Matthew Aldrich og instruktør Renny Harlin gør sig umådelige, krøllede anstrengelser for at vi ikke skal kunne gætte morderens identitet - så store, at det virker ufrivilligt komisk, da vedkommende endelig bliver afsløret. Hans motiv er simpelthen for idiotisk og krøllet til at bare være i nærheden af at være slugbart.
Da vi er nået dertil, er det glimrende udgangspunkt for 'Cleaner' forlængst kvalt i smarte og fortænkte påfund.