D.A.D. - True Believer
Oplagt idé - ufokuseret film
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Tanken er jo oplagt. Her har vi en mand, der ikke har bestilt andet end at rende rundt med et kamera i numsen på rockbandet D.A.D. gennem omtrent 25 år. Selvfølgelig skal han da klippe det hele sammen til en dokumentar, der kommer helt tæt på de fire medlemmer af D.A.D.
Det er en oplagt tanke. Desværre er resultatet endt som et slående eksempel på at man ikke kommer særlig langt med en dokumentarfilm, hvis ikke man gør sig bare nogenlunde bevidst hvad man vil med den. Det er ingen klar indgang til D.A.D., ingen klar idé om hvad det egentlig er, det her skal bruges til.
Stig opfører sig bizart
Alle den slags overvejelser er man garanteret ligeglad med, hvis man er ærke-D.A.D.-fan og bare synes det er helt fantastisk at komme bag om det hele og ser bassisten Stig Pedersen opføre sig bizart eller ser medlemmerne vinke til nogle japanske fans. I så tilfælde er filmen 'D.A.D. - True Believer' sikkert fint tidsfordriv mens man venter på næste pladeudspil fra gruppen.
Forbavsende ufokuseret
Hvis man derimod opfatter D.A.D. som blot endnu et rockband og gerne vil have noget andet med hjem, er der meget lidt at komme efter. I så fald er filmen forbavsende ufokuseret. I så fald er der forbavsende få spændende klip, der er kommet ud af at instruktøren bag D.A.D., Thorleif Hoppe, har tilbragt omtrent 25 år med at være gruppens fotograf og visuelt ansvarshavende.
Blev stripper
Der er skam tilløb undervejs. Fx er bassisten Stig Pedersen noget af en personlighed, der med den rigtige tilskæring kunne have båret en dokumentarfilm selv. Alene tapetet i hans lejlighed og hans gamle bil er talrige billeder værd og det er i sig selv filmens humoristiske højdepunkt da Stig Pedersen får stillet spørgsmålet 'hvad blev der egentlig af Peter, jeres gamle trommeslager?' og han tørt og med stenansigt svarer 'Ja, han blev jo stripper' selvom Peter Lundholm Jensen i virkeligheden forlod D.A.D. for at blive ingeniør. Og det bliver endnu sjovere og endnu mere sigende af at vi lige bagefter får at vide, at Stig Pedersen generelt nægter at tale om trommeslageren, der stak af fra sammenholdet i bandet.
Svigter begravelser
Netop sammenholdet i D.A.D. havde været en oplagt vinkel til en dokumentar om D.A.D. Det nævnes et par gange i tilfældige bisætninger, at D.A.D. altid er kommet før alt andet for gruppens medlemmer. På et tidspunkt konstaterer Stig Pedersen endda at han spillede koncerter med bandet i stedet for at gå til sin fars og søster begravelser. Det er da en konstatering, der vil noget. Hvorfor betyder bandet så meget for de fire medlemmer? Hvorfor er det så vigtigt at spille rock og rul? Det får vi aldrig svar på - ikke det, der bare ligner. Men hvis der er noget, der er interessant i 'D.A.D. - True Believer' er det da netop at nogen vælger at spille koncert med sit band istedet for at gå til sine nærmeste families begravelse.
Interviewer kender svaret
Istedet sejler filmen rundt mellem enlige vragstumper af gamle optagelser og nye interviews, der prøver at samle op på bandet og sætte det hele i perspektiv. Det fungerer såmænd ganske glimrende at Thorleif Hoppe har valgt at interviewe alle medlemmerne mens de kører i bil på vej til en koncert - hver for sig, men desværre er Thorleif alt andet end en god interviewer, formentlig fordi han er så tæt på bandet, at han med sindsro kan kalde sig en ven og bandets femte medlem og iøvrigt sige 'vi', når han taler om D.A.D. Når han stiller spørgsmål til gruppens medlemmer følger han ofte op på svaret ved at bifalde og uddybe svaret i stedet for at stille nye spørgsmål, der kan bringe os dybere ind i D.A.D.'s univers. Det ender flere gange i interviewbidder, der går fuldstændigt i stå, uden tvivl fordi både interviewofferet og intervieweren kender svaret.
Hvem er D.A.D.?
Endnu værre går det når Thorleif Hoppe bruger sine indlagte speaks til at komme med statements såsom at gruppens sanger, Jesper Binzer ER D.A.D. Hvad betyder det? Hvorfor er han det? Og hvad med de øvrige medlemmer, hvoraf ét er så dedikeret, at han ikke tog til fars og søsters begravelse - ER han ikke også D.A.D.? Og hvad med gruppens guitarist, Jacob Binzer, der mere end nogen anden er ansvarlig for gruppens lyd og dens varemærke, dens guitarriffs. ER han ikke også D.A.D.?
Alle de spørgsmål får man ihvertfald ikke svar på i 'D.A.D. - True Believer'. Den giver os et indtryk af fire tilsyneladende sympatiske og jordbundne rockmusikere, men den giver os først og fremmest en ordentlig bunke billeder og lyd som mangler at blive sorteret og sat i system for at give mening.