Den anden søster

Stakkels kvinder og svinske mænd

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Man tager en virkelig, historisk begivenhed, retter den til og fifler med den, skærer noget fra og lægger andet til, og pludselig er noget, der foregik for næsten 500 år siden gået hen og blevet et stykke moderne feminisme om kvinders nødvendige, men ofte utilstrækkelige evne til at navigere i en grum mandeverden.

Feministisk manifest
Det er der i princippet ikke noget i vejen med. Kvinder er unægteligt blevet undertrykt af mænd ned gennem verdenshistorien, og lidt balance i regnskabet er på sin plads. Det er ikke der, det hele halter i kostumedramaet 'Den anden søster'. Problemet er, at forfatteren Philippa Gregory, der har skrevet romanen bag filmen, har skåret og fiflet så grundigt, at historien er endt som et stykke skivebordsdramatik befolket af papmachéfigurer. Og takket være de marionetter kommer det feministiske manifest i 'Den anden søster' hurtigt til at klinge kunstigt og hult.

Penge og magt
Se bare en virkelig figur som Thomas Boleyn, en gennemsnitlig herremand, der drømmer om at stige i graderne og tilrane sig en højere position, flere penge og mere magt. Og se Sir Thomas Howard, Thomas Boleyns svoger, der ligeledes ønsker en stærkere position for sin familie. Da dronningen endnu engang fejler i sit forsøg på at føde den engelske Kong Henrik den 8. en søn, begynder Boleyn og Howard at smede en plan, der går ud på at få kongen til at falde for Boleyns ældste datter, Anne. Med Anne som kongens elskerinde vil familien Boleyn stige i graderne. Endnu bedre vil det være, hvis Anne kan føde kongen en søn, en tronarving.

Kalkulerede rænkespil
Allerede her har det mest tungnemme menneske i det 21. århundrede gennemskuet, at katastrofen venter forude. Boleyns og Howards rænkespil er simpelthen så kalkuleret og så skruppelløst, at noget må gå grueligt galt. Det har Boleyns fornuftige kone, Elizabeth, også indset, men selv om det helt åbenlyst er hende, der har bukserne på i huset, sætter hun ikke en stopper for sin mands og sin brors planer. Hun nøjes bare med at komme med advarsler. Og sådan bliver hun ved hele filmen igennem.

Højere social status
Undervejs får vi at vide, at hun oprindeligt giftede sig med Thomas Boleyn af kærlighed, og netop ikke fordi hendes familie ønskede sig en højere social status, men hvorfor en så begavet og veltalende kvinde forelskede sig i et ensidigt magtbegærligt skvat som Thomas Boleyn, der flæber hver gang han ikke får sin vilje, forbliver et åbent spørgsmål. Deres kærlighed er et rent postulat. Der er intet formildende menneskeligt ved de to hofsnoge, Thomas Boleyn eller Thomas Howard, der kynisk udnytter unge uskyldige kvinder i et magtspil.

Kynisk og svinsk
Der går heller ikke lang tid før deres planer kuldsejler. Kongen kommer på besøg hos Thomas Boleyn, men falder ikke for den udadvendte, belæste Anne, spillet af Natalie Portman. Han fatter derimod interesse for hendes mere ligetil og simple lillesøster, Mary, spillet af Scarlett Johansson. Hun er ganske vist gift, men eftersom alle kan se udbyttet i at Mary bliver elskerinde ved kongens hof, tænker ingen på den lille bagatel, heller ikke hendes mand. Til gengæld bliver søster Anne sur, og så er det ellers så hjertelige forhold mellem de to søstre ødelagt.
Og sådan fortsætter de klodsede rænkespil. Og de bliver ved og ved - trods Elizabeth Boleyns indlysende fornuftige advarsler. Mændene opfører sig mere og mere kynisk og svinsk mens de stakkels kvinder ihærdigt forsøger at navigere sig gennem udfordringerne.

Forældre misbruger børn
Det feministiske manifest er ikke til at tage fejl, omend man også kan vælge at opfatte 'Den anden søster' som en historie om hvordan forældre misbruger deres børn for egen vindings skyld. Men uanset hvilken pointe, man holder af i 'Den anden søster, virker de tillempede og konstruerede i de historiske rammer, som vi kender så glimrende fra andre film, senest de to storladne og langt flottere og originale film om Anne Boleyns og Henrik den 8.'s datter, Elizabeth den første.

Kulørt kostumeverden
Hvis man virkelig ville sætte fokus på kvinders eller børns undertrykkelse ville det virke meget stærkere at placere dem i vor nutid istedet for en kulørt kostumeverden i en fjern fortid, hvor ingen kan blive overrasket over at magtfulde mænd skvalter og valter med kvinders og børns skæbne. Det siger iøvrigt temmelig meget om 'Den anden søster's dubiøse natur, at der bliver fiflet med de historiske facts i filmens eftertekster. Fx påstår filmen at rænkesmeden Sir Thomas Howard blev henrettet for forræderi. Det er en direkte løgn, der formentlig kun er kommet til verden for at understrege, at straffen vil komme til alle, der udnytter andre mennesker til egen vinding.
Det er formentlig ikke faldet folkene bag 'Den anden søster' ind, at de dermed selv har ændret på et menneskes skæbne for egen vindings skyld - og at de selv er blevet straffet ved at stå tilbage med en film, der virker kynisk og kalkuleret.