Den man elsker

Kærlighed pakket ind i vold

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Den helt store sejr i filmen 'Den man elsker' er, at man tror på historien, man tror rent faktisk på, at en kvinde, der har fået så mange tæsk af sin kæreste, at hun har taget lettere skade af det, kan finde på at tilgive ham. Man tror på, at hun ikke alene svigter den mand, der har samlet hende op efter at hun blev banket gul og blå, men også at hun opsøger sin voldelige kæreste og nærmest tvinger ham til at genoptage forholdet. Det er altså noget af en bedrift.

Den man elsker tugter man
Først flyver sætninger som 'nej, nej, nej' og 'skære kælling' og 'hvad tænker hun på?' gennem ens hoved mens den unge og charmerende Lena opsøger manden, der har banket hende talrige gange. Men efterhånden begynder man at fornemme og acceptere hendes drift, hendes motiv. Hun har altid elsket ham, hun vil altid elske ham, og hun har altid forstået, at selvom manden stod og bankede hendes hoved ind i en kommode, så gjorde han det ikke af ond vilje, men i frustration og afmagt. Den man elsker, tugter man, som man siger - og som filmens titel understreger.

Banket til ukendelighed
Den altafgørende scene i 'Den man elsker' dukker op lidt over en trediedel inde i filmen. Den voldelige kæreste, Hannes, er kommet ud af fængsel efter at have afsonet straffen for at banke sin kæreste, Lena, til ukendelighed. Lena er begyndt på et nyt liv sammen med sin nye kæreste, den omtrent 20 år ældre og store og solide fiskehandler, Alf, men bliver engang imellem hjemsøgt af svimmelhed og kvalme pga en mindre hjernelæsion. Tilfældigvis ser hun Hannes et par gange, da hun henter frokostmad. Hun får det skidt og blive overfaldet af angstanfald, men efterhånden får andre følelser overtaget. Først ringer hun på hos Hannes.

Et tåbeligt eksperiment
Og en skønne dag kommer så filmens hovedscene. Lena er fuldt ud klar over, at det er hende, der har det følelsesmæssige og ikke mindst juridiske overtag, så hun køber en flaske vodka, går hen til Hannes og tvinger ham til at bælle den i sig mens hun står og kigger på. Hun vil se om han virkelig har ændret sig, sådan som han påstår. Hun vil se om han kan drikke sig fuld uden at blive voldelig. I bund og grund er det et tåbeligt eksperiment, Lena kaster Hannes ud i, for han befinder sig i en helt anden situation end dengang han gik amok og slog hende. Men Lenas mission er naturligvis også en helt anden. Hun vil bekræftes i at han stadig findes, den Hannes, hun var forelsket i, og som hun altså stadig ikke kan slippe.

En følelse af afmagt
Det er en helt usædvanlig scene, grov og voldelig og følsom og romantisk og langt ude på én gang. Men den lykkes i overvældende grad. Fra da af virker Lenas tanker og følelser troværdige og forståelige. Og fra da af står det klart, hvad filmen handler om, om to mennesker, der elsker hinanden, men ikke har følelsesapparatet til også at leve sammen.
 På et tidspunkt i filmen påstår et par kvinder med stor skråsikkerhed, at mænd slår deres koner og kæreste fordi det giver dem en følelse af magt. 'Den man elsker' påstår noget andet, nemlig at de fleste mænd slår i afmagt og frustration, når de ikke har sproget til at komme videre. Det understreger filmens besøg i en terapigruppe for voldelige mænd.

Kærlighedens natur
Netop på det punkt, i underbyggelsen af de gamle ord, 'den man tugter, elsker man', står 'Den man elsker' umådelig stærkt. Til gengæld har den andre, knap så stærke sider, fx en overbygning om kærlighedens natur, fortalt gennem Lenas nye mand, Alf, der desillusioneret må konkludere, at han ved kærligheden findes, men at han ikke ved hvordan den ser ud. Den krølle på filmens stærke historie er slet ikke nødvendig. Forholdet mellem Lena og Hannes står rigeligt stærkt i forvejen og ville utvivlsomt have stået stærkere, hvis instruktør Åke Sandgren og manuskriptforfatter Kim Fupz havde turdet satse fuldt ud på den.

Alle mænd er voldelige
Her virker det som om 'Den man elsker' er på vej ud af en helt anden tangent, hvor den påstår at alle mænd er voldelige på bunden. Volden skal bare aktiveres. Det mudrer unægteligt filmens tema om følsomme mænd, der kun slår i afmagt. Men i kernen af 'Den man elsker' lever en usædvanlig kærlighedshistorie, pakket ind i noget så usædvanligt som vold. Og det utrolige, det imponerende er, at volden fungerer rigtig godt som indpakning.