Et juleeventyr
Hvad er meningen?
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke forstår den franske film, 'Et juleeventyr'. Jo, jeg forstår godt hvad filmen handler om, og jeg forstår også hvad menneskene i filmen siger til hinanden, nu da nogen har været så venlig at undertekste filmen på dansk. Men jeg forstår ikke hvor filmen vil hen, jeg forstår ikke idéen og pointen med filmen, og jeg forstår slet ikke hvorfor nogen har brugt uhyre mængder energi og tid på at kreere en film som 'Et juleeventyr'.
Lynch & Tarkovskij
Dermed overhovedet ikke sagt, at jeg ikke kan lide 'Et juleeventyr'. Der er intet til hinder for at være fascineret af det, man ikke forstår. Filminstruktører som David Lynch og Andrej Tarkovskij har på hver sin måde skabt film, som i høj grad lægger op til at man skal fascineres og drages af det, man ikke nødvendigvis forstår. Og selvom den franske instruktør Arnaud Desplechin på ingen måde ligner hverken Lynch eller Tarkovskij, er hans Juleeventyr også en rejse ind i en uforståelig verden.
Nonchalant sex
Jeg forstår udmærket at 'Et juleeventyr' handler om en familie fra den nordfranske by, Roubaix. Det er ikke svært at gennemskue. Det er heller ikke svært at forstå, at den her familie er helt igennem kuldsejlet - 'dysfunktionel' som det hedder indenfor terapien. Det ældste barn i søskendeflokken, Elizabeth, hader sin ældste lillebror, Henri, af et godt hjerte - muligvis fordi de engang dyrkede pludselig og nonchalant sex henover stuebordet i barndomshjemmet, muligvis fordi Henri bare er en sjældent usympatisk nar, der ikke har den store fornemmelse for andre menneskers følelsesliv. Selv Henris kæreste griner fjantet, da Henri får bank af sin svoger, som han lige har overøst med fornærmelser lille juleaften. Så stor en nar er Henri.
Uden skrupler og omsvøb
Familiens mor, Junon, holder gladeligt en stor julekomsammen for hele familien, men erklærer iøvrigt uden de store skrupler eller omsvøb, at hun aldrig rigtig har elsket nogen af sine børn. I en dansk film ville sådan en udmelding kræve en rigtig god og uddybende forklaring. Men i franske 'Et juleeventyr' er der ikke nogen, der løfter et øjenbryn. Det er ikke mindst derfor, jeg ikke forstår 'Et juleeventyr'.
Med til historien hører den yngste bror, Ivan, og hans kone, Sylvia, der i mange år har gemt på en lille forelskelse i Ivans fætter, kunstmaleren Simon. Og da Sylvia opdager, at Simon altid har været forelsket i hende, sover de sammen uden at det rigtig generer Ivan - hvilket heller ikke er helt til at forstå.
Død søn
Ovenover hele det virvar af konflikter og dysfunktionaliteter i en fransk provinsfamilie svæver den ældste søn, der døde af knoglemarvssygdom i en alder af blot 5 år. Han er forlængst død, men svæver stadig på udefinerbar vis i familien, især da hans mor får konstateret samme knoglemarvssygdom på sine gamle dage, og der skal findes en donor i familien.
I det hele taget vælter det med sygdomme og psykiske lidelser i 'Et juleeventyr', endda i sådan en grad, at langt de fleste andre film ville være nødt til at knække over i kulsort komedie for at overleve. Det gør 'Et juleeventyr' ikke. Den balancerer et mærkeligt, udefinerbart, ja, uforståeligt sted mellem komedie, psykologisk drama og thriller. Og Arnaud Desplechin gør hvad han kan for at gøre udtrykket endnu mere flagrende med forskellige stilistiske brud og overraskelser, såsom da to af figurerne pludselig begynder at tale direkte til kameraet.
Psykiske lidelser
Hvad er meningen med det her? Ingen anelse. Måske handler min manglende forståelse om en kulturbarriere mellem Frankrig og Danmark, måske var min opvækst hos en hjemmegående jysk husmor uden psykiske lidelser bare for tryg. Måske er pointen, at man netop ikke skal forstå, blot fascineres af den skæve, konfliktramte familie, hvis medlemmer ikke rigtig ved om de elsker eller afskyr hinanden og i princippet er lidt ligeglad.
Energiladet familiefilm
Jeg ved ikke hvad Arnaud Desplechin vil. Jeg forstår ikke hvorfor hans figurer fungerer, eller ikke fungerer, som de gør. Jeg aner ikke om jeg har lært noget eller ej ved at se 'Et juleeventyr'. Men det gør ikke spor. Det gør på sin vis kun oplevelsen af den her voldsomme, energiladede familiefilm større.