Gaven

En road movie i København City

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Umiddelbart ligner det en film over en formel, vi har set før. Det almindelige menneske, altså sådan en som os, der sidder derude i biografmørket, bliver koblet sammen med en halvtosse af en eller anden art - og efterhånden lærer de hinanden at kende og finde hinanden. Sådan fungerede den amerikanske film, 'Rain Man', hvor Tom Cruise spiller en ung mand, der bliver koblet sammen med sin autistiske bror, spillet af Dustin Hoffmann. Sådan fungerede den belgiske 'Den 8. dag', hvor en mand og en mongol lærer hinanden at kende. Og et tredie eksempel kunne være Søren Kragh-Jacobsens 'Mifunes sidste sang', hvor Anders W. Berthelsen langsomt lærer sin retarderede bror, spillet af Jesper Asholt, at kende.

Gnaver og generer
I en periode ser Niels Gråbøls nye danske film, 'Gaven', netop ud til at benytte sig af de faste elementer i den slags det-normale-lærer-at-elske-det-tossede-film, men heldigvis har Niels Gråbøl andre ambitioner end at gentage en gammel formel. Han vil ikke fortælle os en historie om en penge-fetichist, der lærer de sande jordnære værdier at kende gennem et anderledes menneske. Han vil servere os en historie om noget, vi alle kender, at der ligger et eller andet og gnaver og generer i vores familieforhold.

Mentalt forstyrret
I 'Gaven' er det en far, der gnaver og gene-rer i forholdet i en lille familie. Faderen er blevet mentalt forstyrret, som Niels Gråbøl siger det, 'fordi han er for følsom til den her verden'. Han har været indlagt på psykiatriske afdelinger i store perioder af sit voksne liv, og de to sønner, der nu er blevet voksne, har skubbet ham fra sig og forsøgt at fortrænge hans eksistens, fordi han aldrig har været som en far for dem.
Men da den yngste søn fylder 29 år, dukker faderen Mogens op i skikkelse af Henning Jensen. Han er blevet inviteret af drengenes mor, der har glemt at fortælle at Mogens muligvis ville dukke op. Drengene har ikke lyst til at lukke ham ind, men gør det alligevel, og pludselig står det store familietraume, en smilende og venlig og lidt kejtet mand på cirka 60 år, midt i deres virkelighed og holder en fødselsdagstale.

Den store familiebyld
Inden længe er der gået hul på den store familiebyld. I et anfald af vrede skubber Mogens til sin kone, Susanne, der gokker hovedet ind i et billede på væggen og får slået hul i baghovedet. Hun må på hospitalet og resten af familien bliver enig om at Mogens skal indlægges på psykiatrisk afdeling. Den ældste bror, Jens, spillet af Jacob Cedergren, får til opgave at indlægge ham, men da der ikke er nogen læge tilstede på hospi-talet, vælger han at tage afsted sammen med Mogens for at finde den bil, Mogens har købt til sin yngste søn. Så ruller formlen derudaf. Den normale søn og den tossede far tager afsted på en klassisk road movie, der kun tager et døgns tid, men som bringer dem på en rejse gennem hele deres liv og deres forhold. I kraft af sine kejtede beslutninger tvinger Mogens indirekte Jens til at komme ud i hjørnerne af sit liv.

Afliver kanin
Et døgns tid senere er alle i familien blevet en del klogere på sig selv, ikke mindst de to brødre. 'Gaven' er altså en klassisk road movie, omend den kun foregår inden for 3-4 kvadratkilometer i Københavns centrum, og som det ofte er tilfældet er 'Gaven' undervejs ved at tabe sig selv og den røde tråd i forsøget på at finde nye optagelser på vejen mod figurernes selverkendelse og dannelse. Filmen er fx tæt på at strande i sin form da Mogens og Jens ta'r ind og spiser på en restaurant, hvis indehaver er forelsket i Mogens. De ender i damens lejlighed, hvor Mogens ved et uheld afliver hendes kanin, og næste morgen er Mogens i fuld gang med at leje et atelier til Jens, der går på kunstakademiet - selvom Jens slet ikke har brug for noget atelier. Ingen af scenerne synes rigtigt at pege nogen steder hen og det virker tilmed besynderligt, at Jens finder sig i at blive trukket rundt af Mogens' pludselige indfald. Det burde ikke være svært for ham at slå bremserne i. Det burde manuskriptforfatterne Gråbøl og Rasmus Botoft have set.

Stærk afslutningsscene
Men heldigvis får Niels Gråbøl tilsidst samlet både tråden og den flagrende figur, Mogens, op i en stærk afslutningsscene. Og tilbage står en film, der måske nok kunne være strammet op undervejs og som tager nogle hurtige og hastige beslutninger i historiefortællingen, men som først og fremmest serverer et stærkt og helt og afsluttet billede på forholdet mellem faderen Mogens og hans to sønner. Kemien er fortrinlig i samspillet mellem Henning Jensen og Jacob Cedergren som far og søn. Især er det imponerende at Henning Jensen hele tiden holder tungen alvorligt og sobert i munden som Mogens og aldrig forfalder til at kalde på det billige grin som klovn eller at lefle for den letkøbte sympati. Og det er lige før man tror på, at Paw Henriksen og Jacob Cedergren går ud af filmen og faktisk er brødre i medgang og modgang ude i den virkelige verden.