Hellboy 2: The Golden Army
Fantastisk på den velkendte måde
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Egentlig er det lidt synd for Hellboy. Her har vi en ualmindelig flot film, velkomponeret og fuld af energi og med den ene spektakulære og fantastisk veludførte scene efter den anden, og alligevel sidder man tilbage med en lidt drillende fornemmelse af at have set det hele, eller ihvertfald langt det meste af det, før. Figuren Hellboy er ganske vist temmelig usædvanlig, en stor og stærk mand med skrigende rød hud og pandehorn, som han ganske vist sliber ned fordi han ikke har lyst til at ligne det, han egentlig er, et djævlebarn, en skabning fra selve helvedes dyb.
Ravage på Jorden
Sådan en type har vi ikke set mange af. Kunstens verden er ellers rig på figurer, der kommer rendende fra Helvede for at lave ravage på jorden. En djævel, der gerne vil hjælpe menneskene er mere usædvanlig. Men den røde mand, Hellboy, elsker ganske enkelt mennesket - eller rettere, han elsker et enkelt menneske, pigen Liz, og derudover elsker Hellboy alle menneskets laster, såsom fjernsyn, junkfood, cigarer og sprut. Det er på alle måder en farverig figur, tegneserieforfatteren Mike Mignola har skabt med Hellboy, en venligsindet djævel, der elsker alle de dårlige sider af mennesket og dermed, indirekte og med stor ironisk bid, understreger at mennesket jo netop er djævelens yngel.
Kulør og farve
Der er altså masser af kulør og farve i Hellboy og i de nu to film om ham. Alligevel er det lidt synd for ham. Han går gennem de mest fantastiske oplevelser i 'Hellboy 2: The Golden Army', og de er skabt og udtænkt nogenlunde så flot, man kan tænke sig, men de virker velkendte. Fx må Hellboy kæmpe med sig selv for at finde ud af om nu også kan lide sine superkræfter eller om han ikke bare vil være et almindeligt menneske, der kan æde burgere og se fjernsyn uden at skulle bekymre sig om andet end sin elskede Liz. Sådan et eksistentielt dilemma har vi set før hos bl.a. Spiderman og X-Men.
Mærkelige eksistenser
Derudover bliver Hellboy gemt af vejen for offentligheden i kælderne under The Bureau for Paranormal Research and Defense, hvor alverdens mærkelige eksistenser har deres gang, hvilket er et gimmick, der minder ikke så lidt om både 'X-Men' og actionkomedien 'Men In Black'.
Så er der historien i 'Hellboy 2: The Golden Army'. Her truer en prins fra et svundent mytisk rige med at slippe en uovervindelig hær løs på menneskene. Det plot minder pudsigt nok rigtig meget om noget, vi lige har set i en langt mindre original og velkonstrueret actionfilm, 'Mumien 3'. Og undervejs i jagten på den skurkagtige prins fra det svundne rige kommer vores helte, Hellboy, Liz og deres gode ven, fiskemennesket Abraham, forbi et troldemarked, der i særdeleshed bringer tankerne tilbage til tilsvarende scener i både 'Star Wars' og 'Harry Potter'-filmene.
Forbandet forbasket
Det er så forbandet forbasket ved 'Hellboy 2'. Alt er forrygende godt udført af mexicaneren Guillermo del Toro, der er en af de mest kraftfulde og originale billedmagere i filmverdenen i øjeblikket. Humor, action, småfilosofisk tankegods og henvisninger til ældre myter balancerer fornemt og elegant hele filmen igennem. Alene del Toros animerede dukkefilm om dengang i tidernes morgen, da mennesket kæmpede og krigedes med skovvæsenernes konge, Balor, er fantastisk stemningsfuld. Også den nye figur i serien, Hellboys nye chef, Johan Krauss, fungerer aldeles overbevisende, selvom han er en meget mærkelig konstruktion. Han består udelukkende af ektoplasma, altså en ikke-materiel substans - eller tænkende luft, om man vil.
For en god ordens skyld har Johan Krauss taget fysisk bolig i en slags gammeldags dykkerklokke med små følehorn, der bevæger sig når han taler - og taler med markant tysk accent.
Højoktan-action
'Hellboy 2' er altså grundlæggende en meget overbevisende og endda ganske filosofisk interessant actionfilm. Den har bare det ærgerlige problem, at den bevæger sig på et felt, hvor der er ved at gå overophedning i det hele. Hollywoods sikreste kort i biograferne i øjeblikket er højoktan-action, baseret på tegneserietricks og special effects - og det er lige præcis hvad 'Hellboy 1 + 2' er. Den dumper ned ovenpå en sommer, der har bragt tilsvarende film som 'Speed Racer', 'Hancock', 'Batman - The Dark Knight', 'Wanted'. Det er allesammen storartede bud på god underholdning, men den bruger unægtelig løs af det samme råstof. Det går udover stakkels Hellboy, den menneskelige djævel, der bare elsker en bajer, en god fodboldkamp i fjernsynet og sin smukke Liz.