En fri verden

For ustyrlig en hvepserede

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Selv en mester kan kløjs i det. Selv en mester kan få problemer på hjemmebane.
Gennem de seneste 45 år har den engelske filminstruktør, Ken Loach, vist en særlig evne til at beskrive politiske og sociale problemer ud fra små mennesker. Bare for at ta' et par eksempler ud af den 71-årige Ken Loach' efterhånden enorme produktion: Hans 'Sweet Sixteen' fra 2002 fortalte historien om en ung mand, der forsøger at skabe sin egen tilværelse og undgå at følge sin fars kriminelle løbebane. Og vinderen af Den gyldne Palme i Cannes forrige år, 'Vinden der ryster kornet', var en beretning om to brødre, der endte som modstandere i frihedskampen mod den engelske besættelsesmagt i 1920'ernes Irland.

Mere frihed
Ken Loach har ikke veget så meget som en mikrometer fra sit udgangspunkt, da han debuterede som instruktør i 1962. Han forsøger ihærdigt at beskrive de små mennesker som taberne i de store politiske og sociale spil. I den sammenhæng er der intet nyt ved hans nye film, 'It's A Free World', men for en sjælden gangs skyld er det ikke lykkedes Ken Loach og hans faste makker, manuskriptforfatteren Paul Laverty, at udføre deres sædvanlige metier på sædvanlig overbevisende vis: at beskrive en politisk problemstilling ud fra en enkelt persons skæbne.
Hovedpersonen i 'It's A Free World' er Angie, en moderne ung og selvbevidst kvinde, der ikke gider ende som lønslave i den samme stilling gennem 40 år, sådan som hendes far. Hun tilhører en ny tid og en ny generation, der kræver mere frihed og flere oplevelser i livet.

Sin egen kvinde
Angie har haft adskillige jobs, men insisterer på at være sin egen kvinde, så da hun bliver fyret fra et kontor, der finder arbejde til indvandrere, fordi hun har brokket sig over sexchikane, starter hun sit eget bureau sammen med veninden Rose. Så langt, så godt. Hertil er Angie et ganske godt billede på vor tids insisteren på at være sin egen herre, på individualisterne, dem, der smeder deres egen lykke. Men det er Paul Lavertys og Ken Loachs store ønske at vise de omkostninger, den kamp for personlig frihed har, og her begynder Angie meget hurtigt at blive en mærkelig ufokuseret figur, langt fra den klare og præcise personbeskrivelse, Ken Loach plejer at mestre.

Stærehamrende blind
Angie vil det i princippet godt for sine omgivelser, men hun er blindt optaget af at få succes, så stærehamrendeblind, at hun ødelægger folk omkring sig. Det går først og fremmest ud over hendes 11-12-årige søn Jamie, der bor hos sine bedsteforældre, fordi Angie har så travlt med at skabe sin personlige succes. Det giver Jamie problemer i skolen. Han mister besindelsen og banker sine skolekammerater.

Allerede her begynder billedet af Angie at snuble. Ikke alene er det lidt af en nem kliché at se travle karrieremennesker svigte deres børn, hun svigter Jamie i så voldsom en grad, at det er svært at sluge. Hun gider ham ikke, simpelthen. Endnu sværere at håndtere er beskrivelsen af Angies forhold til de indvandrere, hun forsøger at skaffe arbejde. Det er mudrede vande, hun er ude i, hele tiden på kanten af loven. De jobs, hun finder til indvandrere fra østeuropa og mellemøsten, overholder sjældent arbejdsmarkedets reglementer, og de pengemænd, der har brug for arbejdskraften har sjældent rene penge i posen. Det er derfor ikke spor overraskende da en folk bagmænd nægter at betale penge til Angies kontaktperson, hvilket betyder at vores uheldige heltinde står alene overfor en snes stærke polske arbejdsmænd, som kræver deres løn.

Dubiøs karakter
Det kræver i sig selv en særlig menneskelig karakter at drible rundt med så udsatte og sølle mennesker som de fattige indvandrere, men Loach og Laverty føjer endnu en knast til Angies dubiøse karakter, da hun vælger ikke at betale polakkerne, selvom hun faktisk har tjent rigeligt med penge på at leje et hus ud til andre fattige indvandrere. Og det bliver rigtig svært at gennemskue hvad Loach egentlig vil fortælle om Rose og Angie da de under en tur i byen bliver liderlige og ringer efter par af de lækreste fyre, de har fundet arbejde til.

Udnytter udsatte mænd
Det er selvfølgelig forfriskende, at det for en gangs skyld er kvinder, der udnytter udsatte mænd til at tilfredsstille sexlyster, men hvis Laverty og Loach' intention var at vise hvordan almindelige mennesker bliver vredet ud af enhver social og moralsk bevidsthed ved at søge økonomisk frihed, fejler de fuldstændig. Lavertys og Loachs Angie er ikke noget almindeligt menneske. Hun er en dum so, ganske enkelt. Den slags findes naturligvis også i den virkelige verden, men Loach har ualmindelig svært ved at finde ud af hvordan han skal beskrive Angie i forhold til filmens problematik. Hun er skruppelløs, hun er en skurk, og Loach' forsøg på at putte hende ind i den offerrolle, han har det bedst med at beskrive, og som han er en mester i at beskrive, bliver forklumret og utroværdig.
For en gangs skyld virker det som om Ken Loach har stikket fingrene i en hvepserede, han ikke kan holde styr på.